ChristianWinther_III

— 409 — Da var jeg stærk som Bjørnen og som et Raadyr ra p : jeg svang mig op med Ørnen, nu kan jeg krybe knap.1)

Da Sophokles var bleven gammel, sagde han: „Jeg takker Himlen for, at jeg ikke mere er i Elskovs mæg­ tige Lænker, og jeg anseer det for den største Lyksalig­ hed af Verden , og vor danske F. C. Sibbern siger2): „Giv mig mange Aar at leve i, at jeg kan vorde 01- ding, at jeg ikke skal gaa heden i en Tid, da jordisk Sorg endnu fylder mit Hjærte og Solen staaer over min Isse, men at jeg, bortdød fra al Brynde og Begjær — — ak, leve kunne vi nu eengang ikke uden at brænde, kan i den rolige Aften skue roligt hen paa Livet og med glad Hjærte lade Dig sørge for Alting, Herre!“. Saa vidt var Winther ikke kommen; han saae ikke ro­ ligt paa Livet, og han ønskede ikke at do. Da han fyldte sit to og halvfjerdsindstyvende Aar, udbrød h an 3): „Det er rædsomt! Nu er der kun kort Tid tilbage, in­ den Enden kommer“ ; saaledes følte han det, han, som sagde om sig selv, at han var viet til evig Ungdom4), han, som havde ladet Folmer synge5):

O, Livet er dog yndigt, ak, men det er saa kort! Det var dog altfor syndigt, om snart jeg skulde bort,

og som selv havde sunget6): x) En Saml. Vers, S. 54. 2) Strøtanker i Hauchs „Iris“, 1819, S. 188. 3) Breve fra Qg m c s _ 148_ 4 ) SmL Digtn_ X; s> 45_ 5) Smsteds VII, S. 249. 6 ) En Saml. Vers, S. 32.