ChristianWinther_III

— 426 — kan nu intet Andet end rejse,“ eller som A sin ius Pollio skrev til Cicero: „Jeg længes efter Frihed' og Fred.“ Følgende, tidligere utrykte Brev er det Første, vi høre fra Winthers efter Afrejsenx) : 47, Rue de Richelieu, Paris, den 14de Dec. 1875. Kjære Professor Const. Hansen! Jeg skriver i Christian Winthers, Idas og mit eget Navn for at bede Dem modtage end en Hilsen i det gamle Aar, med Tak for det trofaste Venskab, som altid har levet imellem os og altid vil leve, da vi antage, Venskabet er evigt, som De selv har skrevet; og ønske vi Dem Alle en glædelig Jul for Dem og hele Børne­ flokken samt et godt Nyaar. Vi have med Glæde seet, at Deres sidste Arbejder have nydt en anstændig Aner- kjendelse i Hjemmet i en stor Kres; det er dog en Trøst at se Folkets Fremgang, især i Interesse for sand Kunst. Vi ere nu endelig komne til Ro i vor Bolig; det var en meget uheldig Speditør, der var bleven brugt at Henri, en Hr. Hansen, der ikke havde adresseret vort Tøj lige til Paris, eller forseglet det, saa man i Huli havde udpakket, ødelagt og kastet det mellem hinanden; især var det en Sorg for Chr. Winther, at det lille Por­ træt af mig er saa mishandlet, som De engang har malet; mine Søstre vare ogsaa temmelig mishandlede; desuden varede det i 8 Dage, inden det naaede os i Paris. Forøvrigt har Chr. Winther det bedre; hans Svimmelhed er mindre, og han er i bedre Humør; thi han bliver mindre træt; skjøndt han kjørte frem og til­ bage i Kjøbenhavn, saa gik han dog for meget; her føl­ ger jeg ham i Kaféen hver Dag, og, er Vejret smukt, x) Overladt mig af Etatsraadinde Const. Hansen.