ChristianWinther_III

— 4 2 7 — kjøre vi en Time, foruden at Vinen ikke her er Luxus, saa han faaer den Vin, som Lægen hjemme ordinerede, med Lethed og ganske naturligt her. Man forlader ikke sit Fædreland med eller af Glæde; men, saaledes som vot Stilling og vore Fornødenheder nu vare, saa maatte vi tage en rask Beslutning for at kunne sørge for at fri Chr. Winther for Bekj^mringer i sin Alderdom [!!!], da han paa ingen Adaade vilde have, jeg maatte berøve Ida og Henri Noget af Det, vi havde bestemt at efter­ lade dem, hvilket jo og blot vilde formindske vore aar- lige Renter. Ida var ligefrem lidende, da vi rejste; det føles dybt, at [det at] rykkes op med Rode er smerte­ fuldt, men Chr. Winther maatte jeg og hun sørge for [!!]; derfor sagde han, vi vare Danmark for ham. Han var saa glad, da han læste om Dem og Deres Arbejder; men skrive er lidt svært for ham. Hvis De engang har Tid og Lyst, vil det jo være stor Glæde for ham at se et lille Ord fra Dem og høre, hvordan De selv og Deies har det. Her i Frankrig er der noget Opløftende i at se og føle, det er et stort Folk; her er nu gjen- nemgaaende 1 arvelighed, og med tavs Værdighed finder tolket sig i store personlige Indskrænkninger for alle de store Skatter, der ydes, fra de Største til de Mindste, for at væbne og rejse sig igjen efter Ydmygelsen; og Tyske, som vi oversvømmes af hjemme og ere venlige imod, findes her Ingen af. Paa Rejsen maatte vi an­ mode om at passere en Barriere, som var afspærret for Publikum; man spurgte Chr. Winther, hvorfra han var; han svarede: „Dansk!“, og øjeblikkeligt lukkedes vi igjennem med den største Artighed; men det var tyde­ ligt, at, om vi havde været tyske, vare vi bievne afviste