ChristianWinther_III

— 4 3 8 vilde mindes mig; det har glædet mig i min inderste Sjæl. Men, naar nu jeg herved sender Dig en Lykønsk­ ning i Anledning af D in Fødselsdag, saa kunde jeg maaske frygte for, at den kunde forekomme Dig kold og tør. Dog maa og tør jeg bede Dig at tro, at mit Ønske for Dig kommer direkte fra Hjærtet, hvis venlige Følelser for Dig aldrig kjølnes. Gid Livets bedste Genier maa følge Dig paa Din Vandring! Det paalægges mig at være taknemmelig for at have naaet de 80 Aar; men jeg kan forsikre Dig, det er siet ikke morsomt at være saa gammel. Lev nu vel! Jeg trykker Din Ftaand og forbliver uforandret Din hengivne Christian W inther.“ I samme Brev skriver Fru Winther: „Min Ven! Maa jeg bede Dig modtage min og Idas hjærtelige Lykønskning til Din Fødselsdag d. 8nde Sept. Chr. Winther var meget henrykt over Dit Brev til d. 29nde . . . Han var glad, og ved Bordet bragte jeg ham Hilsen fra Dig, Otto1) og Henri, som vi sav­ nede, og hvis Skaal vi da drak i Haab om at se Edei her, naar Du faaer overstaaet Din akademiske Tale og Højtid2). Mon Du da ikke kan komme lidt herud til dem, der længes efter Dig, og rekreere Dig lidt? Vi have nu det dejligste Sommervejr og Druer. Det bliver en mageløs Vinhøst iaar, og et Hjem have vi nu attei, som kan modtage Dig. . . . Saasnart den lille Fortæl­ ling3) kommer ud, som er skreven her, skal Du faa i) Nuværende Kommunelæge Otto Petersen , hendes Søstersøn. 2) Snoilsky skulde holde sin Tiltrædelsestale som Medlem af det sven­ ske Akademi. 3) „Et Vendepunkt“.