ChristianWinther_III

— 4 3 9 — den. Chr. Winther læser „Lettres provinciales de Pascal “ i denne Tid. Han studerer ivrigt Fransk. — Det var lidt svært at skrive til Dig i min Husbonds Brev; men jeg kunde ikke modstaa Fristelsen at sende en kjærlig Hilsen fra Den, der glæder sig over Din Lykke. Omfavn Din lille søde Datter fra Din trofaste Moder Julie Winther.“ Kort efter Fødselsdagen kommer Winther med Ord, der næsten stille ham selv blandt Afdøde; han siger1): „. . . Jeg priser den Sommerfugl, jeg har besunget, og som Dr. Brandes holder saameget af; den var til! Jeg saae forleden paa Place du Théâtre Français Noget, som lignede en flagrende Sommerfugl, og tænkte strax: Hvad skulle v i saa sige, som maa flagre 80, nous d i­ sons: firsindstyve Gange 365 Dage og. maaske flere? — men hvordan? Naa, forresten være Vorherre takket og priset for alt Godt og Skjønt, han har bevilget mig i mit Liv — og det var ikke Lidt!“ Chr. Winther følte, det nærmede sig Slutningen. Allerede for en halv Snes Aar siden kunde der tidt i Aftentimerne komme Vemod op i ham, og han sagde da til sin Hustru: „Jeg maa dø før Du; Du maa lukke mine øjne; jeg kan ikke udholde at tænke paa, om Du skulde gaa først bort“ ; hun svarede da: „Hvor Du er egoistisk! Hvorfor skal jeg blive den Sidste?“, og saa truede hun med Fingeren ad ham. Den 12te April 1876 skriver han til hende1): Efterl. Digte, S. 129. Hvor Sommerfuglen har det godt! Den lever kun een Dag — men flot!