ChristianWinther_III
61
—
—
At modtage ufortjente, men derfor sande Gaver, er des uden at leve af Naade; men intet Levebrød er behage ligere end dette, naar det uddeles af en elskværdig Dame. Tillad mig den skriftlige Expektoration, som var bleven mig nødvendig, fordi min invalide Tilstand for hindrer mig fra at overbringe den mundtligt. Snart haaber jeg dog at kunne træde for Deres Øjne med tilbørlig Anstand, det vil sige: uden at støtte mig paa den fæle Stok, som har opvakt russiske Idé-Associa tioner hos Dem. Ifald Synet af den gjorde samme Virkning paa Etatsraad B a n g x), da kunde den maaske blive foreviget i en ny Udgave af „Sars-Koje-Selo“ 2). Med de forbindtligste Hilsener fra min Kone og min Moder har jeg den Ære at undertegne mig Deres ærbødigste Nye Bakkehus, 2den Oktbr. 1844. j H e ib e rg s. T. I Hast!“ Fru Werliin. Ogsaa Fr. Paludan-Muller hyldede hun ved en Nyaarsaften at sende ham „en yderst smagfuld Kurv med Vindruer“3). I den her omtalte Periode af Chr. Winthers Liv trak han sig mere og mere bort fra de Ivrese, i hvilke han tidligere havde søgt Oplivelse, og hengav sig nu næsten udelukkende til „den Ene“. Han synes endog- saa gjærne at have villet være for bestandig fjærnet fra Kjøbenhavn; af et Brev fra Ingemann til H. C. Ander- i) oie B. 2) Et Digt af denne („Mindeblade fra Rusland“). 3) Se Breve fra og til C.W ., S. 132.
Made with FlippingBook