ChristianWinther_III

— 73 — formelt og blev aldrig anderledes; de passede slet ikke sammen. Paa en ganske anden Maade stillede Winther sig derimod over for Anna Nielsen, hvem han holdt overmaade meget af, og som til Gjengjæld var hans moderlige Veninde. Kresen derude fandt, at han var noget lapset; „han var flot paaklædt og saae godt ud, men var ikke meget talende.“ Han forelæste fint og fuld­ endt de nye Digte, han havde skrevet, og bl. A. var Søren Rierkegaard da en enkelt Gang hans Tilhører og Be­ undrer. Som bekjendt, skrev Kierkegaard aldrig Navn i sine Bøger, men havde dog gjort en Undtagelse med den lille første Udgave af Winthers Haandtegninger, en Bog, som han ofte gik med i sin Frakkes Indetlomme ). Ogsaa Nielsens vare varme Beundrere af den winther­ ske Muse, og Bægge fremsagde de ofte hans Digte paa Aftenunderholdninger; saaledes deklamerede Anna Niel­ sen i Maj 1845 ved en Forestilling, Høedt og Wiehe gav, baade „Sauvegarden“ og „Svend og Inger“ 2). I Aarene efter 1843—44 indfandt Winther sig ikke mere hver Søndag som Gjæst hos Nielsens, men kom der ofte paa Visit — et KvartérsTid ad Gangen „altid urolig, altid nervøs, altid fortrykt over Forholdet til Fru Werliin“. A nna Nielsen var hans Fortrolige. Hun havde i sin Syæske liggende en lille Bog med Elfenbens­ blade, og, naar Winther var gaaet, fandt hun ofte paa et af disse skrevet et Vers af ham, saaledes en Dag dette. Her har jeg siddet mangengang med Uglen i mit Hjserte, men venlig Tale, Spil og Sang har dysset ind min Smerte.8) i) Gades Meddelelse. 2) Brev fra A. Nielsen (i teol. Kand. A. E. Bojesens Eje). 3) Prof. Vermehrens Meddelelse.

Made with