NiOgFyrretyvendeOmDetKjøbenhavnskeAsylselskab_1906

17

ken hun altid vil mindes med Tak og Paaskjøn- nelse. I Fru Mary Storch , f. Gamél, liar Asylet mistet en sjældent nidkjær og trofast Medarbejder. Allerede som ung havde hun gjennem sin af­ døde Moder, der i ca. 25 Aar havde været et skattet Medlem af Dameforeningen, lært Betyd­ ningen af Asylernes Virksomhed og Glæden ved at arbejde for denne at kjende, samt ved mange Lej­ ligheder været med til at arbejde herfor. Det var derfor naturligt, at hun ved Mode­ rens Død indtraadte i dennes Plads, og det tør siges, at hun i fuldeste Maal har forstaaet at ud­ fylde denne og at virke til Gavn og Nytte for Asylet. Hun svigtede aldrig, naar dette fordrede hen­ des Nærværelse eller hendes Hjælp i den ene eller den anden Retning; hun havde altid Tid til at være med, naar dette fordredes, og alt blev udført med hendes glade og milde Sind. Det var derfor med stort Vemod, at det er­ faredes, da hun i Juli 1905, uventet og uanet, blev kaldt bort ved en pludselig Død, medens hun endnu virkede med sin fulde Kraft. Ved Efteraarsmødet i Dameforeningen udtalte, som det er blevet mig meddelt, Fru Etatsraadinde B. Frølich de varmeste og kjærligste Ord om den Afdøde og om det Arbejde, denne havde udført for Asylet i en lang Aarrække, samt om det Tab, Asylet havde lidt ved hendes Bortgang. Asylselskabet sendte en signeret Krands til begge Damers Kiste, ligesom Bestyrelsen var re­ præsenteret ved deres Begravelse.