4959707230

a tter dalede til 10,50 ved Ny taar 1920, steg til 16,10 omkring 1. Juli 1920, hvorefter det katastrofale Fald indtraadte, der omkring Decem­ ber 1923 bragte den fuldkomne Værdiløshed. V ort Princip var, at vi ikke vilde spekulere, men her var det selv­ sagt umuligt at undgaa det, og det gav vekselvis Gevinst og Tab. Det var jo stadig Spørgsmaalet, om man skulde købe Valuta samtidig med, at man købte Varerne —som man maaske aldrig fik at se. Der var altsaa i alle Tilfælde Risiko. Saa kom dét til med den overordentlige Kommission: Prisregulering, Forbud mod Kædehandel o. s. v., den Situation, som ,,Blæksprutten“ karakteriserede ved et Billede, hvor man ser et Selskab i vild Panik: Piccoloen melder, at der er en H r. Thorup i Telefonen. Vi fik fra Kommissionen Anmodning om at sende Priser og Kalkulationer over Glasvarer; vi sendte en hel Stabel, og intet Menneske, heller ikke vi selv, kunde konstatere, hvad Varerne havde kostet i Indkøb, da de var hjemkommen til alle mulige Priser, og Udsalgsprisen maatte blive en ren Skønssag. Vi fik da ogsaa hele Bundtet tilbage uden Kommentarer. Det var en ubehagelig Periode, der sluttede ved Krigens Ophør, in­ gen vil vist ønske den tilbage. Der var tjent Penge, men det var for de flestes Vedkommende kun paa Papiret; alt syntes at blomstre, paa Børsen steg Papirerne til det mangedobbelte. Det var et Spil, der min­ dede om ,,Sorteper“, man kunde stadig købe og komme af med det igen til højere Pris. Det var en vild Jagt efter Gevinst uden Arbejde. Og omkring 1921 blev vi alle ,,Sorteper“ , vi sad alle med det sidste Kort. Der var mange, der kunde synge ligesom Prinsessen: ,,Ach, Du lieber Augustin, alles ist væk“ . 1921 var det store Katastrofeaar, Kur­ serne raslede ned, og en Mængde gamle og ellers grundmurede F ir ­ maer maatte give op. Fo r os var det en stor Belastningsprøve, og godt var det, at vi ikke havde spekuleret ud over vor egen Forretnings Enemærker. Vi laa med stort Varelager, som blev mindre værd fra Dag til Dag, og med en Del Krigsvarer, som var nærmest værdiløse. Vi valgte at gaa ra ­ tionelt til Værks og straks at tage Tyren ved Hornene med Prisned-