4959707230

hver enkelt, var der heller intet Problem. Vi, som kan opfriske Min­ derne om „de gamle Dage“, er tilbøjelige til at sige til hinanden, som der stod paa en Tavle fra Babylons ældste Udgravning: „Ak, ak, T i­ derne er ikke nu som før.“ Vi erindrer endnu fornøjelige Skovture pr. Charabanc og med Sange for Lejligheden samt andre Sammen­ komster; vi kunde sidde om een Gaasesteg. Denne Form for „Sam- arbejde“ blev efterhaanden, som der kom flere til, vanskeliggjort, Dagligstuen blev for lille. Vi kom saa ind paa en anden Form for Samvær. I en Række Aar har vi i Vinterens Løb arrangeret en Serie Foredrag, nærmest efter Højskolemønster, med saa forskellige Talere som f. Eks. forhv. Mi­ nister Klaus Berntsen, Prof. Vilh. Andersen, Censor P. A. Rosenberg og Pastor Olfert Ricard. Efter Foredragene drikker vi Kaffe sammen. En Tid havde man en Sangforening —kaldet „Kighosten4*— den gik ind, vistnok af Mangel paa en Dirigent, men Sangen udgør dog stadigt et vigtigt Led i vore Sammenkomster. Vi er normalt et lille Hundrede Deltagere, saa der maa siges at være god Tilslutning —vor sidste Nyt- aarsfest talte 140 Deltagere. Det er jo lidt uden for det almindelige, og noget saadant kan ikke uden videre arrangeres; hos os er det vok­ set naturligt frem og føles vist af os alle som noget slet ikke aparte. Det maa siges at være et lille hyggeligt, demokratisk Land, hvor Krigs­ ministeren kommer til en saadan Forsamling for at tale om Kristen Kold eller om sin Barndom o. 1. „Maa denne her lille Soldat ikke komme med indenfor?**, spurgte Ministeren engang ved sin Ankomst — det var sin Chauffør, han mente. Men det er jo ogsaa i H. C. Andersens Fædreland, det foregaar. Paa den Baggrund vil man forstaa, at det er en af de Invitationer, Fog og jeg sæ tter mest Pris paa, naar vi traditions­ mæssigt af vore Værksteders Personale bliver indbudt til en Festlighed med Juletræ og Flødeskumskager Juleaftensdag; det er en fornøjelig Skik, de indførte for en halv Snes A a r siden; der holdes Taler og syn­ ges Julesalmer —det er, hvad man vilde kalde kammeratligt Sam­ vær. Det viser os, at man ogsaa fra den Side har Forstaaelse af, at vort Samarbejde har en rent menneskelig Side. —Men det var den