591750003

betegnelse, som enten har sin oprindelse i, at koerne, som var nærmeste naboer til Fælle­ den, ”gik og brumlede”, eller som en anden udtalelse går på, at der, når militær-vognene kørte ud til øvelser på Fælleden, blev sagt: ” Så, nu brumler det igen!” "Boligerne” var således nabo til den nybyg­ gede Skt. Jakobs Kirke på den ene side, mens Østre Fælled med græssende køer og heste var nabo til den anden side. Overfor på den anden side af Østerbrogade - dengang Strandvejen - var et ret sammenhængende grønt område. I. E. Ohlsensgade har fået navnet efter ejeren af et gartneri, der lå på det sted indtil 1902. Mel­ lem Gustav Adolfs Gade og Skt. Jakobs Gade lå det kendte landsted "Nøjsomhed”. Det blev i 1870’erne som så mange andre landsteder omdannet til helårsbolig, og dele af arealet blev udstykket. Slægtens skiftende ejere har givet navne til gaderne i området. Det, der foruden nye bebyggelser og oprettelse af mindre industrivirksomheder, især bidrog- til at ændre bydelen, var anlægget af Frihav­ nen. Allerede i midten af århundredet var det vedtaget at anlægge en sådan havn, men krig og økonomi sinkede det. I 1891-94 blev strand­ området fyldt op, og frihavnen bygget. Østerbro var dermed for bestandig afskåret fra havet. Endnu kraftigere virkede afspærrin­ gen, da banen fra Helsingør i 1895-97 førtes videre fra Hellerup til Østerport St. Da blev Østbanegade anlagt, og den tidligere så land­ lige Strandpromenade blev gjort bredere og kaldt Strandboulevarden. Mange nye gader blev udstukket, og nyt byggeri skød op. Med en sådan udvikling i bydelen kan det ikke undre, at præsten ved Skt. Johannes Kirke øn­ skede en kirke bygget i denne bydel. Det kan heller ikke undre, at der allerede 10 år senere viste sig at være så mange indbyggere i det nordlige område, at der var brug for en kirke der. Inden Skt. Jakobs Kirke havde gennemle­ vet 4 årtier, var der fra sognet udskilt områder til 5 kirker. I mange erindringsbøger beskrives livet på Østerbro. Talrige er de kunstnere, der for kor­ tere eller længere tid har haft deres ophold her. Det ville være umuligt at nævne dem alle. Men

to store - omend forskellige - skrivende kunst­ nere med tilknytning til området skal nævnes. H. C Andersen skrev sine sidste eventyr og til­ bragte sine sidste år til 1875 i villa "Rolighed”, en villa i det navnkundige Rosenvænge. Martin Andersen Nexø tilbragte på samme tid nogle af sine drengeår i Lægeforeningens Boli­ ger og har hentet stof derfra til sin erindrings­ bog "Et lille Kræ”, hvori citeres digtet: "Brumleby er raske drenge...” Trods industrialisering m.m. er Østerbro ikke blevet så tæt bebygget som de andre forstæder. Heldigvis blev ikke hele fælleden bebygget, som der var planer om på et vist tidspunkt, så alt i alt er Østerbro stadig grønt!