591750003

Administrationen af kirkens arbejde har også ændret sig fra den tid, da alt hvilede på frivil­ lighedens princip og private indsamlede mid­ ler. De ved kirken ansatte var i tiden omkring århundredeskiftet enten slet ikke lønnede eller meget ringe lønnede. Eksempelvis kan anfø­ res, at der i den første organists ansættelses­ brev stod: ”... Ret til at oppebære de med denne Bestil­ ling forbundne uvisse Indtægter, men uden Krav paa noget Vederlag fra Kirkens Side”. De uvisse indtægter var de såkaldte "sport­ ler”, betaling til embedsmænd for en udført handling. Således betaltes fastsatte beløb til kirkens betjening for dåb, konfirmation, vi­ else og begravelse. Ja, der betaltes endog ind­ tegningspenge ved altergang! De kirkelige handlinger var billigst om sønda­ gen. Det har sikkert været medvirkende årsag til præsternes travlhed om søndagen. Siden 1904 - endelig vedtaget i 1922 - har Skt. Jakobs Kirke som alle andre kirker i Folkekir­ ken et menighedsråd til at klare dele af sognets administration i overensstemmelse med gæl­ dende love, ligesom der er klare aftaler om den kirkelige betjenings aflønning. Sådan har meget ændret sig. Kirkens organi­ sation er ændret. Samfundet er et andet. Men kirkens budskab er ikke ændret, og der er sta­ dig en udfordring til kirke og menighed fra det omgivende samfund. Ordene fra den Jakob, som taler til menighe­ den gennem epistlen på 5. søndag efter påske, er - som de var for Skt. Jakobs Kirkes grund­ læggere - stadig en aktuel udfordring: "Vorder ikke blot Ordets Hørere, men dets Gjørere”.

Esaiaskirken Også ved Esaiaskirkens tilblivelse viste menig­ hedssamfundet sit givende sindelag. Det faldt ganske naturligt, da sognet var vokset meget i beboerantal, da at søge at udskille den søndre del af Skt. Jakobs sogn, Østervoldkvarteret. Menighedssamfundet samlede penge ind til hjælp til kirkebyggeri. Østervold sogn blev ud­ skilt, da første del af Esaiaskirken, dens krypt, blev taget i brug som kirke i 1903. Møderne På menighedssamfundet månedlige møder var der gennemgang af udvalgte emner, som ret systematisk belyste, hvad vor kristne tro bygger på. Der var også sat tid af til samtale og samvær, og der var besvarelse af spørgsmål, som kunne lægges i en dertil opstillet kasse. Menigheden mødtes endvidere ved de daglige andagter kl. 8 om morgenen. Den videre udvikling Menighedssamfundet blev til i en historisk si­ tuation, hvor de kirkelige og sociale forhold var helt anderledes end dem, vi kender i dag. Menighedssamfundets virksomhed blev i ti­ dens løb påvirket af ændringer i det omgi­ vende samfund og af de holdninger, skiftende præster har haft til det at være kirke og menig­ hed. Efterfølgende generationer har taget ar­ ven op, og flere af de samme aktiviteter er ud­ gået fra kirke og menighedshus, men påvirket af og afpasset efter tidens behov. Som en se­ nere præst udtrykker det: ” Den rige tradition, som mit livssyn er udsprunget af, er en tradi­ tion, som jeg aldrig har brudt med, men jeg har overtaget den, ført den videre og gjort den til noget andet, end den var, før jeg overtog den”.

Sognepræster ved Skt. Jakobs Kirke: Res. kapellaner:

1885-1889 G. C. L. Swendsen 1890-1900 J. Hviid-Nielsen 1900-1905 H. P. M. Mollerup 1905-1915 F. E. Lundsgaard 1915-1950 Oluf S. Rothe 1951-1966 Poul E. Riis 1967-1974 P. Jørgen Hansen 1974-1979 Jytte Børthy 1980- H. C. Christensen

1878-1903 Peter S. Krag 1903-1924 K. Rasmussen 1925-1939 E. H. L. Ege

1939-1968 C. Nygaard-Andersen 1968-1975 Sven T. Bowmann 1975-1985 A. Jørgen Bernsted

Mariann Schilder-Knudsen

1985-