ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

101

i Vinterens Løb været ført Forhandlinger om opsagte Priskuranter Landet over. Da Forholdene i Jylland ikke kunde ordnes trods gentagne Forhandlinger mellem Snedkerorganisationerne først i Jylland, derelter for hele Landet, blev Sagen, efter at Svendene fra 1. April havde erklæret Strejke i de 7 Byer, indanket for de øverste Organisationer, nemlig Arbejdsgiverforeningen og De sam­ virkende Fagforbund. Den 13. April opnaaedes der Enighed om en Ordning, hvorefter Svendene skulde gaa i Arbejde i de 7 Byer, og den underskreves den 15. April. Ved Overenskomsten ordnedes ogsaa Forholdene i Snedkerfaget i det øvrige Land, og blandt andet maatte Møbelsnedkerne i København vedtage en højere Timeløn som Betingelse for, at Jyderne skulde træde i Arbejde. Denne Overenskomst var som ved tidligere Lejligheder betinget af, at de stridende Parter tiltraadte den; erfaringsmæssigt betrag­ tedes dette dog som noget formelt. Imidlertid, Mestrene tiltraadte den, Svendene forkastede den. Efter en ret betydelig Korrespon­ dance mellem Hovedorganisationerne lod Forbundet foretage ny Afstemning i de 7 jydske Byer, ved hvilken Overenskomsten atter forkastedes. De samvirkende Fagforbunds Formand bragte Med­ delelsen personlig til Arbejdsgiverforeningens Formand den 28. April uden at give nogen Antydning af, at man vilde foretage yderligere Skridt. Da saaledes alle fredelige Midler var udtømte, gik Arbejdsgiverforeningen til det eneste Middel, den havde til sin Baadighed, nemlig at erklære Lock-out for alle Medlemmer af Snedkerforbundet den 2. Maj. Paa denne Maade kom Fabrikantforeningerne straks ind i Kon­ flikten, idel alle Modelsnedkerne blev udelukkede. Nu gik Snedkerforbundet til den tredie Afstemning, og den 13. Maj meddeltes det Arbejdsgiverforeningen, at de jydske Svende var villige lil al optage Arbejdet, men at nu var de københavnske Bygningssnedkersvende traadte ud af Snedkerforbundet, og De samvirkende Fagforbund erklærede, at dem havde de nu ingen Myndighed over.