ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

F O R E N I N G E N AF FABR IKANTER I JERNINDUSTRIEN I KØBENHAVN GENNEM 50 AAR

ORENINGEN AF FABRIKANTER JERNINDUSTRIEN I KØBENHAVN

GENNEM 50 AAR 1885 —15. JANUAR - 1935

KØBENHAVN LANGKJÆ RS BO (i T RYKKERI 1935

Den 15. Januar 1935 har Foreningen a f Fabrikanter i Jern indu ­ strien i København bestaaet i 50 Aar, og Bestyrelsen har i den An- ledning vedtaget a t udsende til Medlemmerne et Festskrift indehol­ dende en Oversigt over Foreningens Historie gennem den forløbne Tid. For det første Tidsrum foreligger Direktør S. C. Haubergs ypperlige Fremstilling a f »De første 19 Aar indenfor Foreningen a f Fabrikanter i Jernindustrien i København «, som udkom 1904 ved Foreningens Ind /ly tn ing i E jendomm en , Nørrevoldgade 30. Denne Bog , der er try k t som Manuskript, er antagelig nu ku n kend t a f forholdsvis faa a f Foreningens Medlemmer, og det er da ganske naturligt, at Besty ­ relsen har ladet den op trykke som den første Del a f Foreningens Historie. Det siger sig selv, at dette A fsn it a f Foreningens Jub ilæum s­ skr ift er den interessanteste Del a f Bogen, dels fordi Fabrikantfor­ eningen den Gang beskæftigede sig med alle faglige Forhold, Over­ enskomstforhold , Konflikter m. m., og dels fordi Direktør Hauberg selv har levet med i Foreningens Historie i den Tid, ja fo ren væsentlig Del har været med til at skabe den. Perioden fra 1904 ind til vor Tid er efter Bestyrelsens Opfordring skrevet a f undertegnede paa Grundlag a f de Oplysninger, som findes i Foreningens Arkiv, og som væsentligt omhand ler de Begivenheder, der har præget det indre Arbejde gennem Aarene. Da Foreningen som saadan — i Modsætning til de første 19 A a r— ikke direkte har deltaget i Overenskomstforhandlingerne med Arbejderne siden Samm en s lu t­ ningens Dannelse, og da de Begivenheder, som kn y tte r sig hertit, udførligt er om ta lt i Samm enslu tn ingens Festskrift, der udkom ved dennes Jub ilæum i 1927, er Skildringen lieraf i Fabrikantforeningens Festskrift indskræ nke t til at om fatte de vigtigste Konflikter og For­ hand linger oq Resultaterne heraf. c , , , , ° u ' Sophus Agerholm.

DE FØRSTE 19 AAR INDENFOR

FOREN INGEN AF FABRIKANTER I JERNINDUSTRIEN I KØBENHAVN

FORENINGENS VIRKSOMHED INDTIL INDFLYTNINGEN I DENS FORENINGSBYGNING JANUAR 1904

AF S. C. HAUBERG

TRYKT SOM MANUSKRIPT 1904

S. C. Hauberg, Formand 1900—1902.

Man ska l vise Maadehold i Kravene men ogsaa Maadehold i E ftergivenhed

TIDEN INDTIL FORENINGENS STIFTELSE

Allerede i Begyndel sen af Halvf jer serne blev der gjor t et Fo r ­ søg paa at danne en Sammens l u t n i ng af Arbejdsgivere indenfor Jær n indus t r i en , idet en Del Jærns t øbe r e i Dec ember 1871 stiftede For en ingen af Jærns tøbe r i e j e re i København og Omegn med det Fo rmaa l at give Faget s Udøvere Lejlighed til at lære h i nanden at kende, for at man i pa akommende Tilfælde kunde støtte h inanden ved fælles Opt ræden. Jærns tøber i e j e r fo ren ingen kom a ldrig til at spille nogen Rolle i Kampen mod Fagfor eni ngerne ; den va r for svagt s ammen tømre t , Med l emme rne stod den Gang ikke h inanden t il st række l igt nær lil at kunne danne en Armé af brugel ige Soldater. Men fik Jæ r n ­ s tøberi ej erforeningen ingen Re tydni ng som Kampforening, saa fik den overordent l ig stor Be tydning ved som sel skabelig Fo r en i ng at »sammenspise« Med l emme r ne med h inanden , saa ledes at de ef t e rhaanden opdroges til at se paa h i n and en ikke a lene som Konku r r en t e r , men ogsaa som Fagfæll er og Venner . Igennem Udvikl ingen af Kollegialitets- og Venskabsføl el sen voksede Soli­ dari teten, saal edes at, da endel ig Kravet stilledes til Med l emme rne om at gaa i en Fæl l eskamp imod Fagforeningerne , va r ogsaa alle Retingel ser til Stede for at kunne optage Kr igserklæringen med Udsigt til at gaa sejrrigt ud af St riden. 2 *

12 Derfor h a r Jær ns tøber i e j e r fo ren ingen haft sin store Be tydning i Tiden fra 1871 til 1885 som Fo r løbe r for Danne l sen af »For ­ eningen af Fab r i k an t e r i Jæ r n i ndu s t r i en i København«, og fra den s t amme r da ogsaa det første For søg paa i 1883 at danne en Fa b ri kan tfore n in g . He rom hedde r det i Protokoll en, at den til Grund for »Fo r en i n ­ gen af Fab r i kan t e r i Jærn indus t r i en« l iggende Tanke kom til Orde i Jærns tøber i e j er for eni ngen all erede 1883 og foranledigede de r Nedsætt else af et Udvalg til videre Behand l ing af Sagen. Udva lge t afgav sin Be tænkn ing ; men for inden man fandt Lejlighed til at gaa videre, i nd t r a f de r Begivenheder , som bragt e Fo r en i ngen til i alt Fald foreløbigt at indt age en afvent ende Holdning. He rmed forholdt det sig saaledes. Den 31. Maj 1883 havde Smede- og Maski na rbe j der nes Fagfo r ­ en ing henvend t sig til Smedemes t e r fo reni ngen med en mot ivere t Anmodn i ng om »at tage de uhe ldige Lønnings for ho ld un d e r Over ­ vejelse for om mul igt ved Sama rbe j de at faa en gennemg r i bende Regul er ing af Arbe j ds lønnen iværksa t«. Henvende l sen for an ­ ledigede Nedsæt t el sen af et Fæl l esudva lg, som dog ikke førte til n oge t Re su 1tat:. Fagforen ingens De 1eger ed e for 1a ng te en Min im um s- Time løn af 30 Øre, samt at Na t a rbe jde skulde regnes fra Kl. 9 Aften, medens Mestrenes Delegerede kun vilde i nd r ømme en Min imums - Time løn af 25 Øre »for saavidt det var en nogen l unde b r ugb a r Arbejder«, l igesom de kun vilde gaa med til at regne Na t ar be j de fra Kl. 10 Aften. Den 19. J a n u a r 1884 kom Sagen for Smedeme s t r ene s Gene ra l ­ for saml ing, som imidl er t id »i Be t rag tning af, at Fab r i kke r ne beskæftige Stør st ede len af de i St aden a rbe jdende Smedesvende« i nd sk rænkede sig til at udtal e det Ønske, at Fagforeningen, for inden man gik videre, ogsaa vilde henvende sig til Fab r i k an t e r n e angaa- ende Arbe j ds lønnens Regulering. Fagforen ingen indbød dereft er samtl ige Mestre og Fab r i k an t e r til et Møde den 12. Marts. Mest rene mød te nogen l unde talrigt, idet 50 havde e f t e rkomme t Indbyde l sen,

13 men af Fab r i kan t e rne mødt e kun 2. Da det navnl ig va r Fa b r i kk e r ­ nes Arbe j ds -og Lønnings forhold, Fagforeningen havde for Øje, og det der for vilde være af Be tydni ng at faa Fab r i kan t e r ne til at give Møde, hvilket formentl igt lettere vilde opnaas, na a r Indbyde l sen kom fra Smed emest erforen ingen, opfordrede Fagforeningen denne til at søge tilvejebragt et Møde med dem. Et s aadan t Møde kom da ogsaa i Stand den 15. April, og det blev de r ens t emmig t ved­ taget, at man skulde søge danne t en For en i ng af Fab r i k an t e r og Smedemes t r e med det Fo rma a l »at varetage saavel Arbe jdsgiver ­ nes som Arbe jdernes a lmindel ige Int eresser«. Til at foranst al te det fornødne i saa Henseende blev de r paa Mødet nedsa t et Ud ­ valg, bes t aaende af 5 Fab r i kan t e r og 4 Mestre, og Resul t at e t af dette Udvalgs Arbejde var et »Udkast til Love for Arbejdsgivere i Jærn indus t r i en« , som forelagdes paa et nyt a lminde l igt Møde den 6. Juni. Der va r til dette Møde uds t ed t henved 250 I nd ­ bydel ser , men de r kom kun 80—90 af de indbud t e , og bl andt disse var igen den s tør re Fab r i k sv i rksomhed kun t emme l ig svagt repræsent ere t. Ud kastet blev vel vedtaget og Foreningen s tifte t ; men da de r kun ind me ldte sig 15 Fab r i kan t f i rmae r og 24 Smedeme s t r e , kunde Fo r en ingen kun mege t uegent lig siges at r epræsen t e re den saml ede københavnsk - f r eder iksbe rgske Jærn indus t r i . Senere i nd ­ me ldte sig e ndnu nogle Fabr ikant e r , hvorved altsaa Misforholdet me l l em Fo r en ingens to Bes t anddel e yder l igere blev forstærket. Unde r saadanne Forhol d ansaa den mi dl er t idig valgte Bestyrelse det for uti l raadel igt at lade Fo r en i ngen t ræde i Vi rksomhed, og den udsend t e da den 5. December til samtl ige Med l emme r et Cir- kulære , hvori den, efter i Kor thed at have gjor t Rede, dels for hvad de r var gaaet forud for Fo r en ingens Tilblivelse, dels for Fo r en i ngens Ti l st and i Øjeblikket, stillede For s l ag i Ove rens s t em­ mel se med sin Opfattelse af Si tua tionen. At saa faa Smedemes t r e havde i ndme l d t sig i Foren ingen , kunde efter Bes tyrel sens Over ­ bevi sning kun være beg runde t deri, at Flertal let af dem men t e i den a ll erede nu bes t aaende Smedemes t e r fo reni ng at have til

1 4

s t rækkel ig Støtte ogsaa for Opnaae l sen af de Formaa l , som skulde fyldestgøres gennem den ny Fo r en i ng ; men va r det Tilfældet, saa var de rmed ogsaa de Fo rudsætn inge r , h vo r u nd e r denne tænkt es at skulle virke, saa grund i g t bri stede, at den i Vi rke l igheden svæ­ vede i Luften. Det maa tt e da ligge nær for Fab r i kan t e r ne at søge danne t en særlig Foren ing , de r va r afpasset efter deres særlige Forhol d og som kunde træde i Forbindelse med Smedemesterfor­ eningen i alle s aadanne Tilfælde, hvo r de r maa t t e være Tale om Varet agelsen af fælles Int eresser. Om end ad anden , men utvivl ­ somt mer e prak t i sk Vej end oprindel igt paa tænkt vilde man saa derved have opnaae t den tilsigtede Samv i rken me l l em de 2 Gruppe r af Arbejdsgivere indenfor Jær n i ndu s t r i en . Med denne Begrunde l se foreslog Bestyrel sen da, »at Fo reni ngen af 6. J un i ikke sku lde t ræde i Vi rksomhed« , og den vilde betragt e sit For sl ag som vedtaget , saaf remt ikke i Løbet af 8 Dage et s tørre Antal Med l emme r maa t t e forlange s ammenk a l d t et Møde til Behand l i ng og Afgørelse af Forsl aget . Der i ndkom ingen saadan Begær ing, og med den 14. December ansaas Fo ren ingen for ophævet. Naa r det gik saa ledes med det første For søg paa at danne en Mest erforening i Jær n i ndu s t r i en , laa det vis tnok deri, at man a ll erede paa det T i d s punk t søgte at koble Fab r i k an t e r og Smede ­ mes t re s ammen til én Foren ing . Dette var na tur ligvi s et Fejlgreb, som man rettede i Aarenes Løb ved at d anne hver sin Fo r en i ng og deref ter op t ræde i Fæll esskab. Men iøvrigt var det en b}7dende Nødvend ighed for F a b r i k a n ­ t erne at slutte sig s ammen , thi man følte, al Arbe j de rnes Bes træ­ bel ser for at falde over den enkel te Arbejdsgiver og tvinge h am til at give efter for deres Krav var saa s ikre paa at krones med Held, at kun Fæl l esop t ræden kunde redde Si tua tionen, og i den Henseende havde en Epi sode hos Borch & Henr i ksen givet en Lære saa skarp, at den ikke kund e forblive virknings løs . Hele denne Alfære, hvori nævnt e F i rma ganske lodes i St ikken af de

15 øvrige Fabr i kan t e r , giver et int eressant Billede af den daværende Tingenes Til st and og viser Forske ll en ime ll em den Gang og nu i et saa s tærkt Lys, at Fi rmae t s Redegørelse s ikkert vil læses med største Opmærk somhed og med den Trøst, at det blev sidste Gang, en. københavnsk Mask inf abr ikant udleveredes Fagforen ingerne til frit Slag, og at hele Konf liktens For løb utvivl somt b idrog mægtigt til Danne l sen af Fabr i kan t fo ren ingen . F i rmae t Borch & Henr iksens F r ems t i l l i nge r da t ere t den 16. Juli 1884 og lyde r — med nogle foretagne Udhæve l se r — saal edes: »I)a Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening erklærede Arbejdet for nedlagt den 28. Januar d. A., vare Forholdene paa Fabriken følgende: Den laveste Løn, der var givet nogen Smedesvend, var 23 Øre pr. Time (ikke 18 Øre, som Fagforeningen har paastaaet), Gennemsnitslønnen var 27 å 28 Øre, og da en Del Arbejdere havde 80 Øre pr. Time, vil det forstaas, at de, der have faaet M inimumslønnen, kun have været Hjælpere, paa hvem Beteg­ nelsen »Svende« maaske ikke burde anvendes. Arbejderne paa »Panoplikon«, over hvis Behandling der særlig klagedes, betaltes for fuld Dag(IOV 2 Time), endskønt Arbejdsdagen paa Grund af Aarstiden kun var ca. 7 Timer. Akkordarbejde anvendtes en Del og gav som Regel Overskud ud over Daglønnen, medens denne altid var Arbejderne sikret. Henvendte nogen Arbejder sig til os 0111 Lønningsforhøjelse, blev det altid undersøgt, om han kunde fortjene det Forlangte, som saa i bekræftende Fald blev ham tilstaaet. Saaledes vare Forholdene, da Hr. Hurop, som var os fuldstændig ube­ kendt, indfandt sig paa vort Kontor den 26. Januar d. A., fremstillede sig som Formand for Smede- og Maskinarbejdernes Forbund og erklærede, at Foreningen ikke længere kunde taale disse T ilstande, samt fremlagde følgende Forslag til en Kontrakt: Imellem os undertegnede Fabrikanter Borch & Henriksen paa den ene Side og F. Hurop for Sm ede-og Maskinarbejdernes Forbund paa den anden Side er Dags Dato indgaaet følgende Overenskomst: I. Der fastsættes en M inimum s-T imeløn af 27 Øre for de i Arbejde værende Smede og Maskinarbejdere. II. Søndagsarbejde fra Kl. 6 Morgen til Kl. 4 Eftermiddag betales med IV 4 Times Løn for T imen. Overarbejde om Søndagen fra Kl. 4 Eftermiddag til Kl. 9 Aften og 0111 Søgnedage fra Kl. 6 til Ivl. 9 Aften betales med IV 2

16

Times Løn for Timen, Natarbejde fra Kl. 9 Aften til Kl. 6 med 2 Timers Løn for Timen. III. Ved alle Akkorder skal T imelønnen garanteres udbetalt. IV. Porten holdes aaben til Kl. 610 fremdeles hver fulde Time for de Arbejdere, som muligt have forsinket sig, dog maa der ikke afdrages Arbejderne noget i deres Løn for den Tid, de arbejde. V. Arbejde udenfor Fabrikens Omraade betales med 3 Øre mere pr. T ime. Denne Kontrakt skulde vi underskrive, da i modsat Fald Arbejdet vilde blive nedlagt, og tillige erklærede Hr. Hurop det for Fagforeningens Plan, efterhaanden at tvinge alle Fabrikanterne én efter én til at indgaa paa lig­ nende Kontrakter, alt under Trusel med Arbejdsnedlæggelse. Da vi nægtede at underskrive Overenskomsten, erklærede Fagforeningen Arbejdet for nedlagt fra den 28. Januar om Middagen. Følgen heraf blev, at af de 33 Smede og Maskinarbejdere, som dengang arbejdede hos os, nedlagde 27 Mand Arbejdet, idet dog flere af dem erklærede, at det fol­ deres Vedkommende kun skete af Frygt for voldeligt Overfald fra de Strikendes Side. Allerede den 5. Februar havde vi dog atter 22 Smede og Maskinarbejdere.Ved Politiets Hjælp søgtes disse sikrede mod Forulempelser paa Vejen til og fra deres Arbejde, og enkelte af Urostifterne bleve anholdte. Fagforeningen søgte da at faa indsmuglet en af sine Folk som Arbejder paa Fabriken for at lære de nye Arbejdere at kjende og formaa dem til, ved Løfter og Trusler, at forlade Arbejdet. Det lykkedes ogsaa for Fag­ foreningen, og Følgen blev, at 10 Mand nedlagde Arbejdet. Siden have vi været mere forsigtige, og da Efterspørgslen efter Arbejde har været stærk, har det heller ikke været vanskeligt at samle gode Kræfter igjen. Det var im idlertid et meget naturligt Ønske fra vor Side at faa Sagen endelig ordnet, og da nu Fordringen om en M inimumsløn af 27 Øre pr. T ime syntes at være den vigtigste Post, og da tilmed kun et Mindretal af vore Arbejdere havde ringere Løn, søgte vi at faa en Overenskomst i Stand. Det viste sig dog at være umuligt, idet Fagforeningen nu gennem Hr. Hurop forlangte, at alle a f Faget, som havde arbejdet hos os under Striken, skulde af­ skediges, hvilket vi bestemt afsloge. Hr. Hurop antydede da, at vi jo altid siden kunde antage dem igen, men heller ikke dette mente vi at kunne gaa ind paa. Imidlertid maa Arbejderne paa Fabriken have faaet at vide, hvorom det drejede sig, thi den 24. Marts om Middagen kom de alle og forlangte at forlade Arbejdet; men idet de gik, lode de nogle Ord falde om at komme og høre om Arbejde om nogle Dage. Da nu saaledes Maskinværksted og Smedie stode tomme, genoptoges Morgen betales Morgen og aabnes atter Kl. 7, Kl. 8 og

17

Underhandlingerne med Hr. Hurop, efter at denne med egne Øjne havde overbevist sig om, at Arbejderne vare borte. Vi maa her udtrykkeligt bemærke, at det paa Forhaand blev sagt Hr. Hurop, at det var Arbejderne selv, som vare gaaede, vi havde ikke afskediget dem, og at hvis de kom igen om nogle Dage, vilde vi antage dem paany fremfor saadanne, som vi ikke kendte. Hertil svarede Hr. Hurop, at naar først Striken var endt, kunde vi antage, hvem vi vilde. Det var først efter nogen Betænkning, at han gav dette Svar, men han gentog det paany, da vi yderligere pointerede, at det var rimeligt, at de vilde komme. Vi overgave ham derefter en Afskrift af vort Værkstedsreglement saa- lyd end e: Begler for Svende i Smede- og Maskinfaget i Borch & Henriksens Ma­ skinfabrik: 1. M inimumsløn er 27 Øre pr. Time. 2. Søndagsarbejde fra Kl. 6 —4 betales med IV 4 T imes Løn pr. Time. Natarbejde fra 10 Aften til 6 Morgen betales med 2 Timers Løn pr. Time. 3. Ved alle Akkorder garanteres T imelønnen. 4. Porten holdes aaben indtil Kl. 6 og 5 Minutter om Morgenen. End­ videre fra Kl. 7 til 7 og 5 Minutter, fra Kl. 8 til 8 V 2 og fra Kl. 12 V 2 til P / 2 . Der afdrages ikke Arbejderne noget i den Tid, de arbejde. 5. Arbejde udenfor Fabrikens Omraade betales med 3 Øre mere pr. Time. Vi gik endvidere ind paa at genoptage i vort Arbejde forskellige navn­ givne Svende af dem, der fra Begyndelsen deltoge i Striken, og som endnu vare ledige. Med disse Folk begyndte Arbejdet den næste Dag, den 25de, og de paa­ følgende Dage antoges tiere, hovedsagelig af dem, der havde arbejdet hos os under Striken, og som nu atter indfandt sig. Nogle Dage efter modtoge vi et Brev fra Hr. Hurop, hvori han skrev, at da mange a f Fagforeningens Medlemmer gik ledige og havde søgt Arbejde hos os, men vare blevne afviste, medens vi havde antaget flere a f dem, som havde været hos os under Striken, saa maatte han forlange, at disse Folk for bestandig afskedigedes. Dette Brev sendte vi ham tilbage med Paaskrift: »Deres nye Betingelser antages ikke«, hvorefter Striken atter blev erklæret. Strikerne forlod Arbejdet, og T ilstan ­ den blev som tidligere. Der hengik nu en lang Tid, hvori vi intet hørte fra Fagforeningen og ingen væsentlige Ulemper havde af Striken; men i den senere Tid ere An­ grebene paa vore Folk atter begyndte, og tillige have vi modtaget følgende Brev fra Hr. Hurop:

18

»Kjøbenhavn den 9. Juli 1884.

D’Hrr. Borch & Henriksen. Da jeg antager, at d’Hrr. saavelsom Forbundet ønske en endelig Ordning paa den hos Dem stedfindende Arbejdsnedlæggelse, tillader jeg m ig herved at foreslaa d ’Hrr. at fortsætte Forhandlingerne om Overenskomst. Det er min Overbevisning, at d’Hrr. ved en Forslaaelse ville kunne faa langt bedre Kræfter at arbejde med end under de nuværende Forhold. Det kan jo ikke nægtes, at, naar Fabriken har noget at bestille, v ille d’Hrr. være nødte til at arbejde med de Folk, som tilbyde sig, og dog betale en god Løn, og faar da som oftest slet udført Arbejde, t. Eks. det i Kjæden og paa Amagertorv 25 udførte. Hvis d’Hrr. ønske en Overenskomst med Forbundet, tror jeg at kunne forsyne Dem med Svende, efterhaanden som De afskediger de Kræfter, som De arbejder med for Øjeblikket. Som første Betingelse maa jeg tillade mig at bemærke, al Krum først maa afskediges, fordi han er den egentlige'Aarsag til Strikens Lang varighed. Det er en Selvfølge, at jeg skaffer Dem en duelig og paalidelig Kjedelsmed istedetfor. Med Hensyn til de øvrige maa de ligeledes afskediges og erstattes a f flinke, paalidelige Folk. Naar Ombytningen er sket, vil Striken selvfølgeligt blive hævet. Disse Linier ere fremkomne ved eget Initiativ, og udbeder jeg mig Deres ærede Svar, hvilket jeg da vil forelægge Bestyrelsen, og et for alle Parter tilfredsstillende Resultat vil da forhaabentlig kunne naas.« Da det tillige, som vi underhaanden have erfaret, er Fagforeningens Plan just nu at opbyde alle Midler for at føre Striken igennem til det Resultat, som den ønsker, for at kunne begynde andetsteds; Da d isse Fordringer, som ovenfor citerede Brev tydelig viser, faktisk gaar ud paa, at Fagforeningen faar Ret til at antage og afskedige Arbej­ derne i vor Fabrik; Da vi, uden Hjælp fra vore Kolleger, ikke ville kunne sætte en tilstræk­ kelig kraftig Modstand herimod; og Da det tillige forekommer os, at det maa være af Betydning for Maskin- fabrikanterne i A lm indelighed, at Striken hos os endes, uden at Hr. Hurops Fordringer i et og alt indrømmes, saa tillader vi os al foreslaa d ’Hrr. at vælge nogle af Deres Midte til, sammen med et lignende Udvalg af Sm ede-og Maskinarbejdernes Forbund, at danne en Voldgift til at afgøre Sagen, idet vi paa Forhaand forpligte os til at underkaste os den saaledes trufne Afgørelse. Kjøbenhavn den 16. Juli 1884. Ærbødigst Borch & Henriksen.«

19

Paa dette T i dspunk t l andt es ingen anden Sammens l u t n i ng i ndenfor Jær n i ndu s t r i en end Jærns t øber i e j er foreningen , der, som a ll erede omtalt, jo ikke va r af nogen faglig Art. Følgen af Borch & Hen r iksens Redegørelse og For sl ag blev da ogsaa kun dette, at Jærns tøber i e j er for eni ngens Med lemme r indka ldt es til et Møde paa Skydebanen Fr edag den 18. Juli 1884 for at drøfte en eventuel Nedsætt else af et Udvalg, og Referatet om Mødet lyder i al sin Sørgel ighed saaledes: »I Mødet mellem Medlemmer af Jærnstøberiejerforeningen opnaaedes ikke Enighed om at optræde sam let med d’Hrr. Borch & Henriksen. Disse nødsagedes derfor til at indgaa paa de af Forbundet opstillede Fordringer, og en skriftlig Erklæring gaves derefter fra Arbejdernes Udvalg, lydende paa, at saalænge d’Hrr. Borch & Henriksen opretholdt den trufne Over­ enskomst, samt straks afskedigede 5 navngivne Svende, der havde arbejdet hos dem under Strejken, og ikke antog d isse til Arbejde igen i Løbet af et Aar, skulde d’Hrr. B. & H. være fritagne for Arbejdsnedlæggelse.« Saaledes endt e denne Konflikt med et ydmygende Neder l ag for Fabr i kan t e rne , hvo r a f udvikl ede sig en ganske na tur l i g Mi ss t em­ ning fra Borch og Henr i ksens Side, som det krævede Aar at faa f jærnet . Men en af dens indi rekt e Følger blev Danne l s en af Fa ­ brikant foreningen. Thi vel blev det som ovenfor omt a l t ikke til noget i 1884, idet den forsøgte Dannel se s t r andede og opgaves den 14. December, men Tiden va r saa moden til en kampdygt ig S am­ mens lu t n ing me l l em Fab r i kan t e rne , al det ikke va rede mange Dage, førend Arbe jde t atter toges op, og all erede den 27. December 1884 — altsaa 14 Dage efter, at det gjorte For søg va r bristet — kunde 4 Med l emme r af den opløste Fo ren ings Bestyrelse, neml ig P. Hansen, P. Lindegaard , P. Mar s t r and og J. Ghr. Mygind, udsende følgende Rundskr ive l se til samtl ige i København og paa Fr ede r i ksber g boende Jærns t øbe r e og Maskinfabr ikant er : »Som tilstrækkeligt bekendt have de københavnske Smede og Maskin­ arbejdere forlængst sluttet sig sammen for at værne om deres egne Inter­ esser. Det vil derfor, foruden af andre Grunde, findes naturligt, at Fabri- 3*

20

kanterne gjøre det samme for deres Vedkommende, og det saa meget mere, som Arbejderne ved flere Lejligheder have udtalt Ønsket 0111 at komme til at staa ligeoverfor en Repræsentation, til hvem de kunde henvende sig med deres Ønsker og Besværinger. Hovedopgaven for en »Forening af Fabrikanter i Jærnindustrien« skulde — fremsat i al Korthed — være denne at søge at forhindre, eventuelt bilægge, Uenighed mellem Medlemmerne og deres Arbejdere samt at søge at skaffe sidstnævnte saa gode økonom iske og sociale Vilkaar, som Kon­ junkturer og øvrige Forhold tillade. For de nærmere Bestemmelser i saa Henseende turde det vel imidlertid være rigtigst at lade Erfaringen raade, saa at man altsaa foreløbigt ind ­ skrænkede sig til at vælge en Bestyrelse og fastsætte Indtrædelsesindskud og Medlemsbidrag til Dækning af Udgifterne ved Adm inistrationen. Der vil nu en af de nærmeste Dage b live præsenteret Dem en Liste med Anmodning om paa samme at tegne Deres ærede Firma som Medlem af en saadan Forening. Paa det konstituerende Møde, der med fornødent Varsel vil blive sammenkaldt straks i Begyndelsen af det nye Aar, vil da foreligge til Behandling følgende Forslag til Beslutninger: 1 . »Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien« skal anses som traadt i Virksomhed den 1. Januar 1885. 2. Bestyrelsen skal bestaa af 5 Medlemmer, der efter eget Valg fordele Forretningerne imellem sig. Den kan antage en lønnet Sekretær. 3. Ved Indtrædelsen i Foreningen skal betales som Indskud 20 Kr. pr. Firma. Kontingentet opkræves 4 Gange aarligt, nem lig ved Slutningen af hvert Kvartal. Det kan i 1885 opkræves med indtil 10 Kr. Kvartalet pr. Firma. Endelig vil paa samme Møde være at foretage Valg af Bestyrelse for 1885.« Paa Li st erne t egnede sig 21 F i rmae r , senere kom Smedeme s t e r P. W. Høst til.

FRA STIFTELSEN TIL INDMELDELSEN I DANSK ARBEJDSGIVER- OG MESTERFORENING To r sdag den 15. J a n u a r 1885 afholdt es det kons t i tue rende Møde; denne Dag er altsaa Foreningens Stiftelsesdag . Man vedtog det til Med l emme rne omsend t e For sl ag som fore­ løbigt Grundl ag og valgte som første Bestyrelse Pe t er Hansen (D. Løwener & Co.), Th. Hut teme ier , Fo rmand , Pe ter Li ndegaard (Riedel & Lindegaard), Poul Mar s t r and (Schmi th & Mar s t rand) og J. Chr. Mygind (Smith & Mygind). Og he rmed var da Foreningen a f Fabrikanter i Jærnindustrien i København danne t , denne Forening, de r skulde gennemgaa saa mange Kampe og udho lde saa mange Angreb fra Fagforeningernes Side, og i dem ingens inde svigtede de kollegiale Forpligt elser, som Med l emme rne havde paat aget sig ligeoverfor hve randre . Den første Medl emsli st e fra Maj 1885 saa saa ledes ud: 1. P. Ander sen, Svanholm, 2. Bonnesen & Dans t rup, 3. Borch & Henr iksen, 4. Dah l s t røm & Lohmann , 5. Dall & Lund , 6. M. C. Dreyer, 7 . 1.G. A.EickhoiF, 8. F r ede r i ksbe rg Jærns t øbe r i , 9. Hassel &Teudt , 10. S. C. Hauberg, 11. Anke r I leegaard, 12 .1. H. Hell erung, 13. Br ød rene Henze, 14. Th. Hut t eme i er , 15. P. W. Høst, 16. H. Rudo l ph Koefoed & Co., 17. Ludvigsen & He rmann , 18. Løwener & Co., 19. I. F. Mogensen, 20. Nielsen & Win t he r , 21. Riedel & Lindegaard , 22. Schmi th & Mar s t r and , 23. Smi t h & Mygind, 24. Jærns t øbe r i e t Tagensvej, 25. Ju l i us Win t he r . Cand. polit. Sa lmonsen blev Fo r en ingens Sekretær . Aare t 1885 blev et alvorligt Kampaar, kendet egne t ved den efter Fo rho l dene betydelige Smede Lock-out. Allerede længe havde de r været Gær ing b l and t Smedene og

P. Marstrand.

J. Clir. Mygind.

Th. Huttemeier, Formand fra 1885—87.

Maskina rbe j der ne , som gent agne Gange havde rejst Krave t om at faa en Minima l løn ; saa ledes havde der, som ovenfor berør t , i 1883 være t forhandl e t mel l em Smede - og Mask i na rbe j de rnes Fag ­ forening af 1873 og Smedemes t r ene om at faa fastsat en Min ima l ­ løn paa 25 Øre, men man udsat t e Sagen for al se, om det kunde lykkes at iaa Fab r i kan t e r ne med. Unde r 1. Sep t embe r 1884 ønskede Gr ovsmedenes Fagforening at faa en Fo r hand l i ng i Gang med Fab r i kan t e r ne om 26 Øres Minima lløn, men man vilde intet vide af en Minima lløn. Ende l ig kom Eksp los ionen i Jun i - Ju l i 1885. F i rmae t I. G. A. Ei ckhoff s Arbejdere stillede Krav om 27 Øre Minima l løn samt om and r e uvigtige Punk t e r , som man iøvrigt væsentl igt va r villig lil at gaa ind paa. Min ima l l ønnen vilde man de r imod modsæt t e sig til det yders te . Man frygtede for det »faste Punkt « , som let kunde br uge s til Ud­ gangspunk t for en s tadig t i l bagevendende Løft est angs-Bevægelse paa en Øre om Aaret, og afslog ka tegor isk enhve r Fo r h and l i ng derom. Efter at Ei ckhoffs Fo rho l d havde vær e t til Behand l ing paa en Gene ra l for saml ing den 20. Juni , gik Fol kenes Krav til Voldgift, som a fho l d t Møde den 7. Jul i uden dog at komme til noget Resultat. Voldgiften bestod af Hut t eme i er , Ni el sen (Nielsen & Win the r ) og Mar s t r and kon t r a Hurop , Nielsen ogVa l d . Olsen. Da man var gaaet fra h i nanden uden at opnaa Enighed, nedl agde Arbe j derne hos Ei ckhoff Arbejde t den næs t e Dag den 8. Juli. Den 9. Jul i afhold tes i den An l edn ing paa Skydebanen en Gene­ ral for samling, hvo rpaa alle Med l emme rne var rep ræsen t e rede , og Et a t s r aad Bu rme i s t er for Akt i eselskabe t Bu rme i s t e r & Wa i n va r til St ede efter Indbyde l se . Man vedtog følgende Resolut ion: »Saafremt ikke Arbejdet hos Firmaet I.G. A. E icklioff genoptages paa de hidtidige Betingelser i Løbet af førstkommende Mandag den 13. ds., ville alle de hos os beskæftigede Smede og Maskinarbejdere, forsaavidt de ere Med­ lemmer af Smede- og Maskinarbejdernes Forbund, altsaa maa antages al fastholde de opstillede Fordringer, blive afskedigede senest Tirsdag Aften.«

25 Resolut ionen til traadtes af alle de t il st edeværende , med Und ­ tagelse af Et a t s r aad Burme i s t er , de r ikke ansaa sig for bemynd ige t til at handl e paa det Akt iesel skabs Vegne, han va r Di rektør for, samt af Borch & Henriksen, de r ansaa sig for b un dn e ved den Ove renskoms t om Minima lløn, som de havde sluttet Aaret før med Fagforeningen. Hermed var Krigen erklære t, og den begyndt e til det bebudede T i dspunk t , T i r sdagden 14. Juli om Aftenen,efter at det havde vist sig, at Arbejdet ikke var bleven optaget hos EickhofF om Mandagen. Denne første Smede-Lock-out va r for saavidt forskellig fra de senere Lock-outer, som man den Gang kun førte Kampen imod Fagforeningen, idet det va r dens Med l emmer , som havde givet Anl edningen til Krigen; for alle Ikke-Fagforeningsfolk forblev Værks t ede rne aabne , og en ikke ube tyde lig Arbejdskraf t var beskæftiget unde r hele Lock-outen. Dels va r An tallet af Folk u d e n ­ for Fagforeningen den Gang e ndnu forholdsvi s stort, dels havde Fagforeningsl edel sen e n dnu ikke tilst rækkel igt Tag i Arbe j derne til at kunne s k ræmme dem fra Arbejdet. Men ved denne Sond r i ng me ll em Folk i og udenfor Fagforeningen klæbede den Ulempe, at man i mange Aar efter fik den ene lille Ri vn ing efter den anden, fordi Arbe jderne ikke vilde arbe jde s ammen med dem, der havde arbe jde t unde r Lock-outen i 1885. Kr igen blev lang og haardnakke t . Den nydannede F a b r i k an t ­ forening holdt godt s ammen , n a a r undtages, at Akt iesel skabe t H. Rudol ph Koefoed & Co. meget hur t igt t raad t e ud og genoptog Arbejdet, hvilket vis tnok ikke va r uden politisk Aarsag — Bøl­ gerne gik den Gang meget højt, saa højt, at man offentlig paastod, at Fab r i kan t e rne havde lavet hele denne Lock-out for at støtte Es t r up ved Ef teraarsvalgene til Folketinget. Men iøvrigt stod Akt iesel skabe t H. Rudo l ph Koefoed & Co.s Udt ræde l se i Fo rb inde l s e med en Formerkonf l ikt , som all erede var komme t til Udbrud, førend Smede -Lock-ou t en blev erklæret, paa Gr und af, at en Fo rme r var bleven afskediget hos Aktiesel

26

skabet, hvilket havde foranlediget, at alle Fo rme r n e nedl agde Arbejdet. Der blev sendt Meddelelse r u n d t til alle de øvrige Med­ l emme r af Fab r i kan t fo r en i ngen om ikke at tage de s trejkende Fo rme r e i Arbejde, ligesom man ogsaa efter bedst e Evne søgte at støbe for Aktiesel skabet. Man var imidl er t id indenfor deltes Bestyrelse aldeles ikke tilfreds med at være bl even bl ande t ind i Lock-outen, og ved Skr ivelse af 31. Jul i 1885 meldt e Akt ie­ sel skabet sig ud af Foreni ngen, hvilket medført e en l leraarig Mi ss t emn ing l igeoverfor det. Omt r en t samt idig med Lock-out en dannede s »Smede- og Ma­ sk ina rbe jde rnes Fo r en i ng af 1885« og »Arbejdernes Værn«. Om den første Fo r en i ngs Danne lse gaves en udfør lig Meddelel se paa et Møde i Fabr i kan t fo r en i ngen den 29. Juli 1885, og F o rm a n ­ den fik Bemyndigel se til at medde l e officielt til den nydannede Forening, at dens Med l emskor t af Fab r i kan t fo r en i ngens Med l em­ me r vilde blive bet ragtet som sær lig Anbefa ling for Vedkommende . Endv i de r e blev de r stillet et Pengebe løb til Di spos ition for de rmed at refundere Unders tøt t el ser, som und e r Ar be j ds s t andsn i ngen maa t t e være tilflydte nogle af den nye For en i ngs Med l emme r fra Fo r bunde t s Kasse. »Arbe jdernes Værn« stiftedes ogsaa i Juli 1885 paa anli socia- listisk Grundl ag, men dog med ganske bes t emt Høj re farve, hvi lket bl. a. f remgaar deraf, at Indme lde l s e modt oges paa »Avisen«s Kont or og iøvrigt kun hos Bes tyrel sens Med l emme r . Fagligt set kom disse Fo r en i nge r a ldr ig til at spille nogen s tor Bolle; de r va r Pol it ik i dem begge fra første Fæ r d af, og de benyt t edes begge i poli ti ske Øj emed, uden at dette dog havde noget som helst at gøre med Fab r i kan t fo r en i ngen og Lock-outen. Fab r i kan t e r ne saa i de nye Fo r en i nge r kun deres na tur l ige alli­ erede, og da »Smede -og Mask ina rbe j der foreni ngen af 1885« havde beslutt et sig til at l ade s ine Med l emme r optage Ar be jde t den 6. Au­ gust, afgav Fab r i kan t fo r en i ngen følgende Løfte, de r va r me re præge t af Taknemme l i ghed end af g r und i g Overvejelse:

27

at vi ingensinde paa Grund af Tryk fra nogen som helst Forenings Side skulle lade os bevæge til at afskedige de Arbejdere, som under de nuværende Forhold arbejde eller ville optage Arbejdet hos os.« Følgen af dette Sama rbe j de me l lem Fabr i kan t fo r en i ngen og de to nye Foren inger var, at en Del Arbe jdere ef t erhaanden me ldte sig paa Fab r i kke r ne og derved bidrog mægtigt til al forkorte hele Kampen. Men det e r e tSpø r g sma a l , om ikke den Fordel , man havde af at faa en Splittelse ind b l and t Arbe jderne , alligevel va r t emme l ig dyrekøbt , n a a r de r ses hen til alle de Rivninger, de r i me r e end den næs te halve Snes Aar f remkom i For binde l se med, at enkel te Arbejdere fra den Tid stod som »ukollegiale«, med hvem de and re ikke vilde arbe jde sammen . Allerede nu fik Arbe j ds s t andsn ingen paa Grund af denne Ar- bejdsoptagel se en Udvidel se gennem en Forme r s t re jke , de r iværk ­ sattes i Begyndel sen af August, fordi Fo rme rne ikke vilde arbe jde s ammen med Med l emme r af de to nye For eni nger . Disse voksede hur t i gt saa meget, at Fo rmænd en e for Smede fo rbunde t og Fo r ­ me r f o rbunde t all erede mi d t i Augus t f inder sig foranl edigede til at op t ræde i Fæl l esskab og henvende sig til Fab r i kan t fo r en i ngens Fo rmand , Fab r i kan t Th. Hut t eme i er , for at søge at faa F o r h a n d ­ linger i Gang. Fo rme r s t r e jken synes ikke at have generet i nogen høj Gr ad; dels kunde man undvær e Støbegodset, da man ikke havde Arbe jdskraf t nok til at forarbe jde det, dels hja lp man h i n ­ anden, saa længe de r endnu var Støber i er i Gang i København, og endel ig fik man Hjælp fra Prov inse rne . Senere hen søgte man at faa Fo rme r e fra Sverrig, hvor en uds end t Fab r i kan t havde funde t en Del Folk, de r gærne vilde til Da nma r k ; men det var først umi dde l ba r t før Lock-out ens Slutning, og For søge t fik derfor ingen prak t i sk Be tydning. I Begyndel sen af Augus t forsøgte Et a t s raad Ti etgen en Mægling, men da hans For sl ag bl. a. indeholdt , at Min ima l l ønnen skulde fastsættes gennem en Voldgift, og dette Punk t mød t e en best emt Mods t and hos Fabr i kan t e rne , førte dette Mæglingsfor søg ikke til 4*

noget. Samme Skæbne havde et Mæglings for sl ag fra Borch & Henriksen, hovedsagel ig af s amme Gr und, Stil lingen til Min ima l ­ lønnen. En Indb l and i ng — det kan ikke kaldes Mægling, snar e re en Truse l — af kur i øs Na t u r fra en bekend t højst ekscent r i sk Greve er af en vis Interesse, navnl ig fordi det viser, hvor l edes alt den Gang va r gennemsy r e t af Politik. Henvende l sen er da t ere t den 1(5. Sep t embe r 1885 og lyder saa ledes: * Hr. Maskinfabrikant, Jærnstøber Huttemeier! Tiden for Rigsdagens Indkaldelse nærmer sig, og Højre har intet vundet ved Provisoriet, idet Oppositionen er bleven stærkere og mere enig, end den før var. Hele Landet staar bagved Smedene og Maskinarbejderne, og der er ingen Udsigt til Forandring for Fabrikanterne. Under disse Om­ stændigheder var det godt for det sam lede Højre at kende et probat Middel til at berolige det oprørte Hav og det uden at maatte ofre Estrup. Jeg tillader mig at anmode Dem, Hr. Fabrikant, om at meddele Højres ledende Mænd, at der er to Smede, som kende dette probate Middel, men at de selvfølgelig ville have det opvejet med Guld. Det er paa deres Vegne, at jeg skriver dette Brev, og Deres mulige Svar med T ilbud maatte De da ven ligst sende mig. Skulde Iløjre foretrække at ignorere denne Meddelelse, saa v ille de To berette deres Middel til d’Hrr. Hurop og Hørup, og Striden vil da blive endnu værre end før, fordi enhver rigtig Tanke har et Janushoved. Imødeseende deres ærede Svar paa Nærværende, forbliver jeg, Hr. Fa­ brikant, Deres ærbødige N. N. Desvær re synes det a ldr ig at være bleven oplyst, hvor i det omt a lt e »proba te Middel« bestod. Tiden gik, Ef t eraare t kom og de mø r ke r e Dage. Bi t t erheden voksede, og den gav sig Udsl ag i Anfald paa dem, de r va r i Arbejde. Politiet tog sig af dem paa beds te Maade, og store Po l i t i s tyrker var paa Benene, n a a r ma n troede, de r va r s tørre Akt ione r at vente. Arbe jde t s t andsede ved Fyraf t en til veks l ende Tider, og mange St eder kørt es Folkene til deres Hj em. S amm e n

holdet me ll em Fab r i kan t e rne var usvækket , medens de r bl andt Ar be jderne for hver Dag, de r gik, va r nogle, de r optog Arbejdet. Lock-outen, de r havde varet i over 4 Maaneder , va r moden til Afslutning. Efter en Del forgæves Fo r hand l i nge r lykkedes det at ende St r iden mi dt i Novembe r Maaned, og Arbejdet optoges den 20. November , uden at Arbe j derne havde opnaae t det a l l erminds t e ud over, hvad man havde anbefal et F i rmae t Ei ckhoff at i nd r ømme dem, da de i Juli Maaned nedl agde Arbejdet der. Man faar et udmæ r ke t Billede af hele denne Ar be j ds s t ands ­ nings Omfang og For løb og navnl ig af Fagforen ingernes den Gang mange lfulde Organi sa t ion ved følgende Oversigt over strej­ kende og arbe jdende Folk. Listen viser Antallet af beskæft igede Arbe jdere før, unde r og efter Lock-outen. : 11. Juli. 15. Novbr. 20. Novbr. Smede og Maskinarbejdere......... 612 308 446 F o rm e r e ............................................... 193 25 111 805 333 557 Men alligevel havde man ikke ventet, at Konflikten vilde t række saa længe ud. Der f remkom der for ogsaa mi dt unde r Lock-outen For s l ag om at slutte flere Fag, og da navnl ig Bygnings fagene, s ammen i en større Forening, der skulde kunne opt ræde e n dnu s tærkere i f remt idige Kampe. Fo r hand l inge rne om denne Sag førte til, at man den 29. Augus t 1885 paa et Møde i Haand vær ­ ker foreningen stiftede den saaka ldt e »Fæl lesforening af Ar be j ds ­ givere« — det første Tilløb til Danne lsen af en a lminde l ig Ar ­ be jdsgiverforening med Fr on t mod Fagforeningerne . Med l emme r af den va r Københavns Murermes t re , Tømr e rmes t r e , Snedke r ­ mestre, Mal ermest re , Smedemes t re , Jærns tøber e , Bl ikkens l ager ­ mes t re og Gl armestre. Den kom a ldr ig til at spille nogen Bolle; den første Gang (i 1889) den skulde t ræde i Aktion, revnede den og opløstes. En d n u bør det nævnes, at den første Begyndel se til de senere

30

»Fælles Værkst edsregl er« skabt es igennem et Ar be jds regl emen t , som vedtoges den 16. December 1885 und e r Navn af »Vedtægter af 1. J a n u a r 1886«. Ef ter Lock-outen i 1885 kom de r en Række stille, gær ende Aar, i hvi lke Fagfo ren inger ne kun ganske undt age l sesvi s gik angrebs - vis til Værks . Indenfor Fab r i kan t fo r en i ngen l evede de r megen Bi tt erhed imod Arbe j der nes Fagforen ingsdanne l se r , og man mod ­ arbe jdede dem saa godt, man kunde i den Tro, at man kunde løseden Opgave at sprænge dem. En Tid l ang saa det virke lig ud, som om det skulde lykkes, idet Fagforen inger ne i flere Aar gik tilbage og selv indenfor Arbe jdernes egen Kreds for spildte den na tur l ige Sympa th i , som Organ i sa t ionsbes t ræbe l se rne bu r de kunne gøre Regning paa. Men denne St agnat ion skyldtes vist i første Linj e Manglen paa organ i sa tor i ske Kræf t er i ndenfor Arbe j der ne ; da den re t t eMand kom til, gik Fagforen ingerne f rem med r i vendeFa r t .Men — med Troen paa, at Fagforen ingsbes t ræbe l s erne bu r d e b e kæm ­ pes af bedst e Evne , og at det kunde lykkes at komme tilbage til de »pat ri arkal ske« Ti l st ande, hvo r Arbe j der ne holdt med deres Mestre, og i Føl el sen af, at Arbe jdsgiverne havde Forpl igt e l ser ud over det rent for re t ningsmæss ige Forho l d , at de købte Ar be jdernes Arbe jdskraf t saa billigt som muligt, kom Res t ræbe l ser f rem i Re t ­ ning af at pens i onere Arbe jderne, at skaffe dem Sygekasser, Laane- kasser etc., altsaa at o rdne adski ll ige af de Spørgsmaa l privat, som senere ganske na tur l igt er bleven o rdnede ved Lov. Som et Eksempe l paa disse Bes t ræbe l ser kan nævnes Jær n - s tøber V. Løwener s For s l ag til Opret t el sen af »den københavnske Jær n i ndu s t r i e s Alderdoms for sørge l ses - og Laanefond« for, som det hedde r , at »sikre vore Ar be jdere Pens ion i deres Al der dom, Er s t a t n ing i Ulykkestilfælde, foraar sagede i Fab r i ken s Tjeneste, samt yde dem Laan i adski ll ige m i nd r e Bekneb og i Tilfælde af individuel Arbe jds løshed«. Som man ser, var ma n ikke bange for at tage Al de r doms

31 forsørgelse, Ulykkes for sikr ing, Laanekasse og Unders tøt t el se i Tilfælde af Arbe jds løshed op paa en Gang. Til Dækning af Udgi ft erne hertil foresloges det at yde 21/* pCt. af Arbe jds løn­ nen, og pensionsberet t iget var en Arbejder , de r havde arbe jde t ua f b r ud t i mi nds t 10 Aar paa s amme Sted og va r fyldt 65 Aar.

For sl aget kom til Behandl ing i et Bes tyrel sesmøde i Begyn­ de lsen af 1886; der blev de r ­ efter afgivet en Be tænkning i Sagen, og i Oktober Maaned s. A. udsend tes det til Fo r en ingens Med l emme r , forat man senere kunde drøfte det paa en General ­ for samling. Bestyrel sen ment e ikke at kunne anbefal e Fo r s l a ­ get til videre Fr emme , thi »dels formaaede man ikke at indse Muligheden af at bygge en sik­ ret Arbe jder -Alderdoms for sø r - gelse af nogen Be tydning paa saa us ikker t et Grundl ag som Bi­ drag fra Pr iva tpe r sone r i disses

P. W. Høst.

omski ft el ige Egenskab af Arbejdsgivere, dels ansaa man det ove r ­ hovede t ikke for ønskeligt at binde sig til faste aarlige Bidrag«. Sagen kom, saavidt vides, ikke f rem til senere Behandl ing, hvad de r vist va r meget heldigt, thi den laa ganske s ikke r t langt over Fo r en ingens Kræfter. Fra Aaret 1887 er ikke bevare t Optegne lser om ande t end en Række Fo r hand l i nge r indenfor Foreni ngen om Lær lingeforhold og Arbejds regl ement er . Der indka ldt es Ek s emp l a r e r af Lær l inge­ kont rakt er , og et ret stort Arbe jde synes at være blevet udført, dog uden at sætte sig det ringeste Spor.

32

Paa den aarlige Gene ra l for saml ing den 1. Mar ts afløsles P. Han ­ sen af P. W. Høst. Den 18. Sep t embe r blev Sekre tæren, Cand. polit. Sa lmonsen , d ræb t ved et Ulykkes ti lfælde ved St randve j ens Dampsporvogn . Han efterfulgtes af Cand. polit. Schovel in. Uds t i ll ingsaare t 1888 blev som saadan t et ganske indho lds r i gt Aar for Fab r i kan t fo r en i ngen , som paa forskellig Maade blev Del­ tager i Møder og Sammenkoms t e r , de r afho ldt es i Fo r b inde l s e med Udsti ll ingen. Intet he r a f salte imidl er t id saa mege t Spor i Fo r en i ngens Liv som den Fo r and r i ng , de r fandt Sted ved, at Fo r ­ en ingen fik ny Fo rmand . Som tidligere berø r t hævdede Foreni ngen , at den v a r e n aldeles upol i ti sk Foren ing , og at dens Med l emme r baade hør t e til Høj re og Venstre. Det va r nødvendi g t at hævde dette saa s tærk t og ofte som muligt, idet de r v a r e n Tenden s hos Vens t r epr essen og e ndnu mere hos den soc i a ldemokra t i ske Presse til ved alle Le jl igheder at s temple Fo r en i ngen som en Højreforening. Hertil bidrog na tur l i g­ vis i første Linje Minde rne fra Lock-outen i 1885, hvo r For en ingen fik hele den al l ierede Oppos it ion imod sig, men Fo rhol de t blev j o ikke bedre ved, at Fo r en i ngens Fo rma nd , Th. Hut temei er , va r en udp ræge t Hø j r emand , som ikke allid lagde saa meget Baand paa sine politiske Anskuel ser , som de t kunde ønskes, saavel u d a d ­ til som lige overfor de Med l emme r af Bes tyre lsen og Foren ingen , de r stod paa den anden poli ti ske Side. Der skal navnl ig have været en lille Divergens om en Fane, som »Smede- og Mask in ­ a rbe jde rne s Fo r en i ng af 1885« vilde anskaffe, og hvort i l F o rm a n ­ den ønskede, at Fo r en i ngen skulde bidr age 40 Kr. Bes tyrel sens øvrige Med l emme r va r imod dette. Bidraget blev vi s tnok ikke desto mi nd r e ydet, men i hver t Fa ld ikke af Fo r en i ngen s Midler, da de r ingen s a adanPo s t f i nde spa aBegn s kabe t . Denne Affære blev maaske den Draabe , de r fik Ut i lf redshedens Bæger til at flyde over og lod Arbejde t for at faa en ny Fo rma n d ant age be s t emt er e Fo rme r .

E. P. Bonnesen, Formand fra 1888—89.

34

Vejen man gik, va r den ganske lige, men unødvend i g t brutale , at man paa Genera l for saml ingen den 22. F e b r u a r st emt e den he rpaa ganske uforberedt e Fo rmand ud af Bestyrel sen uden Spor af for udgaaende Motivering. Dagen før Gene ra l for saml ingen s am­ ledes nogle faa Med l emme r af Fo r en ingen paa Kafé Bernina , og der enedes man om en ny Bestyrelsesliste; de rpaa agit eredes de r lidt om Ef t e rmiddagen for den iøvrigt ganske modne Fo r and r i ng , og de rmed var den Ting afgjort. Fo rma n d e n fik ikke S t emme r nok til at blive i Bestyrel sen, men afløstes af E. P. Bonnesen (Bonnesen & Dans trup) . Dette Resul t at af Af s t emningen gav An l edn ing til vo ld somme Udtal elser fra de Med l emme r , de r ikke havde være t med i Kon ­ sp i ra t ionen og maaske he l l er ikke billigede den, og først efter en Del Besvær lykkedes det at formaa Bonnesen til at være Fo rmand . Af faglige St r id ighede r møde r Aare t med Fo rme r s t r e jken hos Hel l erung. Den iværksa tt es den 27. August, idet 9 Fo rme r e ned ­ lagde Arbejdet efter forgæves al have for langt St øbemes t eren afskediget, om hvem de gj orde gældende , at han opt r aad t e paa en upassende Maade ligeoverfor dem. Stobemes l er for eni ngen an ­ modede om kraf tig Opt ræden , da dens Med l emme r s Stilling ellers vilde blive ganske usikker. Der udsend t es Lister over de s trej ­ kende Arbejdere, men de t ilbagekaldt es a ll erede den 7. Sep t embe r i Fo rven t n ing om, »at det t i l svarende Skr idt , neml i g St rejkens Ophæve lse, snare s t vil blive foretaget« fra Fo rme r n e s Side. Denne Fo r ven t n ing slog ikke til, idet Fo rme r n e erklærede , at Sagen kun kunde br i nges i Or den ved, at Støbemes t eren blev afskediget. Der veksl es dereft er nogle Breve; den 20. Sep t embe r afholdes General forsaml ing, som foreslaar, at Fo rme r n e skal anlægge Sag mod Støbemes t eren, de r skal suspende res , indtil Dommen falder — men det vil Fo rme r n e ikke. Ende l ig enes man om at lade Sagen afgøre af en Voldgift. Denne vælger Borgme s t e r H. N. Ha n ­ sen til Opmand , de r imidl er t id ikke k omme r i Funk t i on , idet Voldgiften ens t emmig t ved t ager en Kendel se, de r mi sbi l liger saa-

36 vel Pr inc ipa l ens som Fo rme rne s og St øbemes t erens Opt ræden , op­ hæver St rejken og paalægger alle Pa r t e r at forliges for Fremt i den . Et af de sidste »bitre Minder« fra 1885 blev i Aarets Løb bragt ud af Verden, idet Akti esel skabe t H. Rudo l ph Koefoed & Co., som den Gang t raadt e ud af Fo reni ngen paa Gr und af Lock-outen, s ammen med F i rmae t S. C. Haube rg dannede Akti esel skabe t Koefoed & Hauberg, der indme l d t e sig i Fo ren ingen . 1889 afholdtes den aarlige Genera l for saml ing den 27. Feb rua r , hvo r man behand l ede et a ll erede 2 Aar tidligere til Bestyrel sen indsend t For sl ag om at danne et Kartel me l l em Lande t s Mask in­ fab r ikke r med det Fo rma a l for Øje, for et vist T i d s r um at skaffe »den priva te Enere t« respekt ere t paa s aadanne nye Fab r ika t i ons - brancher , som Med l emme rne efter Henvende l se til Kart ell et s Be­ styrelse havde faaet Tilsagn om at maa t t e have for sig selv. Man men t e de r i gennem at kunne opmun t r e Med l emme r ne til at søge at finde Specialiteter, som de kunde dy rke og udvikl e mer e t illids­ fuldt, n a a r de vidste, at de for en best emt Per iode va r fri for den Konku r rence , de r altid s tikker Hovede t frem, n a a r en god Ide s laar an, og efter denne Pe r i odes Udløb laa inde med det Aktiv, som et Fo r sp r ing og et opa rbe jde t Marked er. Tanken vandt en Del Bi fa ld; de r nedsa lt es et Udvalg, bes t aaende af Dans t rup, G. Eickhoff, Hauberg, Mar s t r and og St ephensen — som a ldr ig h a r holdt Møde! Til Bestyrel sen valgtes: E. P. Bonnesen (Formand) , S. C. Hau ­ berg, P. W. Høst, P. Mar s t r and , B. St ephensen. Den t idligere omt a lt e »Fæl lesforeningen af Arbejdsgivere«, der va r det første For søg h e r h j emme paa at danne en s tør re Arbe j ds ­ giver forening af forskellige Fag, t raad t e i 1889 for første Gang i Akt ion — og gik itu. Anl edningen va r en Konflikt i Bygn ings ­ snedker faget, hvor Svendene den 1. J a n u a r 1889 havde opsagt Pr i s ku r an t en , idet de r krævedes en gennemgaaende Forhøj e l se

37

al Akko rdpr i s erne . For søgene paa at undgaa Konflikten s t r andede ganske paa Svendenes Afvisning; i Maj Maaned nedl agdes Ar­ bejdet hos 7 Mestre, og i Slutningen af J un i naaede man til det Punk t , at Fæl l es foreningen holdt Møde og vedtog en Opfordr ing til de and r e Fag indenfor den om at gøre sig kl ar til med kort Varsel at t ræde til for at stotte Bygningssnedkerne . Møbe l snedke rne havde all erede vedtaget at lukke deres Værk ­ s t eder den 1. Juli. Fabr ikan t foren ingen holdt Genera l forsaml ing den 2. Juli, hvo r det vedtoges at svare Fæll es foreningen, at man va r rede til at yde sin Støtte, men at man ventede senere at faa en fornyet og best emt ere Afæskning, samt næ rme r e Præc i se r ing af Ti dspunk t e t for Fo ren ingens eventuelle Lock-out-Erklær ing. Al lerede den 9. Jul i holdt man atter Genera l forsaml ing og vedtog uden Sl inger at yde Bygnings snedke rne al den Stotte, man kunde , ogsaa ved at erklære Lock-out. De rpaa afholdt es de r en General for samling i Fæl les foreningen, sandsynl igvi s best aaende af de forskellige Fags Bestyrelser, for at vedtage Lukn i ng over hele Linjen. Efter l ang Di skuss ion viste det sig, at Fabr i kan t fo r en i ngen og Møbe l snedkerne va r de eneste, der va r villige til at gaa med til Arbe j ds s t andsni ngen; alle de and r e — h e r u nd e r vist ogsaa Bygn ingssnedkerne — s temt e de r ­ imod, og d e rmed faldt Spørgsmaa l et bort, og Bygn ingssnedke rne over lodes til deres Skæbne . Hele Huse t var bygget for usolidt, derfor raml ede det s ammen ved de t første Stormløb. Intet Under, at Fabr ikan t fo ren ingens Be­ styrelse paa dens Genera l forsaml ing den 11. Oktober 1889 søgte og fik Bemyndige l se til snarest mul igt at melde For en ingen ud. Lige i Slutni ngen af Aaret udt r aad t e E. P. Bonnesen af Besty­ relsen, da han den 1. J a n u a r agtede at gaa ud af sit Fi rma . Paa Bes tyre l sesmøde t den 30. December medde lt es dette til den øvrige Bestyrelse, de r paa Bonnesens For sl ag valgte St ephensen til Fo r ­ mand indtil den kommende aarlige Generalforsaml ing.

Made with