ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

104 og tog Sagen op, og omsider endte »den store Lock-out «ved Forliget af 5. September 1899, hvorefter Arbejdet optoges den 9. September. Forliget blev naturligvis fortolket til begge de stridende Parters Fordel, men Arbejdsgiverne tor dog vist med Rette hævde som noget, der var vundet, at de havde faaet anerkendt forskellige Krav, f. Eks. Retlen til at lede og fordele Arbejdet; endvidere at det erklæredes for utilladeligt at lægge Hindringer i Vejen for saa stor en Arbejdsydelse fra en Arbejders Side, som hans Evner og Duelighed tillod; at man erkendte Retten for Arbejdsgivernes Tillidsmænd, f. Eks. Formænd, til at staa udenfor Fagforeningerne, og endelig, al man havde faaet faste Bestemmelser om Arbejdet for gennem Lovgivningsmagten at faa opretteten permanent Vold­ giftsdomstol til Bedømmelse af Brud paa Forliget, udrustet med Retlen til at tilkalde Vidner. For Arbejdsgiverforeningen betød hele denne slore Lock-out en Styrkelse af Sammenholdet og en betydelig Tilgang af Med­ lemmer. For Jærnindustriens Forhold lil Arbejdsgiverforeningen var Lock-outen Vejen til, at dens 4 Mesterforeninger fra at være Industriens »urolige Hjørne« blev en af Arbejdsgiverforeningens sikreste og mest konsoliderede Afdelinger. Og Forliget blev derfor ogsaa hilst med temmelig ublandet Glæde, ikke alene som en Udgang af en Konflikt, men ogsaa som en hæderlig Afslutning. Det vedtoges paa Fabrikantforeningernes Generalforsamling den 6. September, hvorefter Medlemmerne i stort Antal deltog i en nogenlunde improviseret Fællesspisning paa Hotel d ’Angleterre. Efter Lock-outen tik Fabrikantforeningen endnu en Arbejds­ standsning, idet 19 Formere den 20. Oktober nedlagde Arbejdet hos Smith, Mygind & Hiitlemeier, fordi de ikke vilde arbejde sammen med en Mand, der stod udenfor Fagforeningen. Former- forbundet erklærede sig villigt til at lade Arbejdet optage straks og lade Konflikten afgøre ved Voldgift, naar vedkommende Ar­ bejder fjernedes, indtil Kendelsen faldt; dette blev afslaaet, hvor