ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

noget. Samme Skæbne havde et Mæglings for sl ag fra Borch & Henriksen, hovedsagel ig af s amme Gr und, Stil lingen til Min ima l ­ lønnen. En Indb l and i ng — det kan ikke kaldes Mægling, snar e re en Truse l — af kur i øs Na t u r fra en bekend t højst ekscent r i sk Greve er af en vis Interesse, navnl ig fordi det viser, hvor l edes alt den Gang va r gennemsy r e t af Politik. Henvende l sen er da t ere t den 1(5. Sep t embe r 1885 og lyder saa ledes: * Hr. Maskinfabrikant, Jærnstøber Huttemeier! Tiden for Rigsdagens Indkaldelse nærmer sig, og Højre har intet vundet ved Provisoriet, idet Oppositionen er bleven stærkere og mere enig, end den før var. Hele Landet staar bagved Smedene og Maskinarbejderne, og der er ingen Udsigt til Forandring for Fabrikanterne. Under disse Om­ stændigheder var det godt for det sam lede Højre at kende et probat Middel til at berolige det oprørte Hav og det uden at maatte ofre Estrup. Jeg tillader mig at anmode Dem, Hr. Fabrikant, om at meddele Højres ledende Mænd, at der er to Smede, som kende dette probate Middel, men at de selvfølgelig ville have det opvejet med Guld. Det er paa deres Vegne, at jeg skriver dette Brev, og Deres mulige Svar med T ilbud maatte De da ven ligst sende mig. Skulde Iløjre foretrække at ignorere denne Meddelelse, saa v ille de To berette deres Middel til d’Hrr. Hurop og Hørup, og Striden vil da blive endnu værre end før, fordi enhver rigtig Tanke har et Janushoved. Imødeseende deres ærede Svar paa Nærværende, forbliver jeg, Hr. Fa­ brikant, Deres ærbødige N. N. Desvær re synes det a ldr ig at være bleven oplyst, hvor i det omt a lt e »proba te Middel« bestod. Tiden gik, Ef t eraare t kom og de mø r ke r e Dage. Bi t t erheden voksede, og den gav sig Udsl ag i Anfald paa dem, de r va r i Arbejde. Politiet tog sig af dem paa beds te Maade, og store Po l i t i s tyrker var paa Benene, n a a r ma n troede, de r va r s tørre Akt ione r at vente. Arbe jde t s t andsede ved Fyraf t en til veks l ende Tider, og mange St eder kørt es Folkene til deres Hj em. S amm e n