ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

155 der kom frem, ogsaa det Forslag, som Departementschef Koefoed som Forligsmand for første Gang officielt i Henhold til Forligs- mandsloven fremsatte. Det viste sig, at det eneste, der kunde bringe en Afslutning paa Konflikten, var det gamle Middel: en Lockout, og en saadan maatte Arbejdsgiverforeningen gaa til at iværksætte; den omfattede til Slut — men kun for en enkelt Dag — 60.000 Arbejdere, og saa bøjede Blikkenslagerne sig. Tabet af Arbejdsdage var dette Aar meget betydeligt, nemlig ca. 648,000, hvoraf den ganske overvejende Part faldt paa Blikkenslagerne. 1912 havde en Sporvejskonflikt og en Jord- og Belonarbejder- Konflikt foruden nogle mindre Konflikter, som dog gik i Orden uden større Arbejdsstandsninger. Antallet af tabte Arbejdsdage var forholdsvis ringe, nemlig knapt 50.000. 1 1913 forelaa der fra Arbejdernes Side Opsigelse af saa godt som alle de Overenskomster, der overhovedet kunde opsiges, og allerede den 14. Februar overdrog Generalforsamlingen i Arbejds­ giverforeningen sin Myndighed til Hovedbestyrelsen lil Ordning bl. a. af truende Skibstømrerkonflikter og Konflikt med Malere paa Skibsværfterne, og herpaa svaredes med et Lockoutvarsel overfor Arbejderne i Jernindustrien og for Malerforbundets Med­ lemmer. Disse Konflikter bragtes ud af Verden ved et Mæglings­ forslag fra Forligsmanden, men hermed var Aarets Uro ikke forbi og som Følge af dets mange Arbejdskonflikter var Antallet af tabte Arbejdsdage over 381.000. Paa Grund af den stærke Arbejdsuro, som Aarene i den her omhandlede Tidsperiode medførte, fremkom Spørgsmaalet om, dels hvorledes man skulde skaffe Erstatning til de Medlemmer, der led Tab ved Strejke og Lockout, og dels om hvorledes man skulde samle Penge til den Tid, da Overenskomsterne udløb, i 1916. Den 4. August 1911 opfordrede en Generalforsamling i Arbejdsgiverforeningen Hovedbestyrelsen til at anstille nærmere 20 *