ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

stab, men ogsaa, og maaske fortrinsvis, paa dens Ledere, der i Almindelighed ansaas for at være angrebne af en permanent Lock-out-Syge — en Anskuelse, der ganske sikkert i Tidernes Udvikling har givet Plads for blidere Følelser. Men den Gang saa man ofte hellere Jærnindustriens Mænd ude

af Døren, end man vilde tage dem med paa Raad, hvad der ogsaa kom stærkt frem ved de iøvrigt ganske ubetydelige Kon­ flikter, som Aaret bragte med sig. Saaledes f. Eks. ved Forhand­ lingerne medStøberiarb ej der ne og Modelsnedkerne, gamle Sa­ ger fra 1897. Modelsnedkerne forlangte 40 Øre Minimalløn, og forskellige andre Krav opstilledes; senere omsattes Fordringen om Mini­ mallønnen til et Krav om en almindelig Lønforhøjelse, og even tue l t forlangte Fag fo r ­ eningen Spørgsma alene afgjorte

ved Voldgift. Alt, lige fra Minimallønnen til Lønspørgsmaals Af­ gørelse ved Voldgift var imod Fabrikantforeningens hele Fortid, og den bragte derfor Sagen frem for Arbejdsgiverforeningen, som i sit Svar af 15. Marts hævdede, at Fabrikantforeningen burde »op­ give sin Vægring ved at lade de paagældende Spørgsmaal afgøre ved Voldgift«, thi »efter Arbejdsgiverforeningens Vedtægter bør de foreliggende Spørgsmaal nemlig absolut underkastes en Voldgifts­ afgørelse, naar mindelig Overenskomst ikke kan n a a s . . . .« et Standpunkt, som faldt Fabrikantforeningen svært for Brystet, og som Arbejdsgiverforeningen nu forlængst har opgivet. Der holdtes Generalforsamling derom; man drøftede, om man Vald. Helsing.