ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

165 lagdes en stærk Klausul paa Udbetalinger. Hvad der ligeledes vakte Bekymring, var Spørgsmaalet om Forsyning med Kul og Cinders. Straks da Krigen udbrød, annullerede Kulgrossererne alle Leveringskontrakter — hvad der iøvrigt vakte en stærk Harme i Industrikredse og ansaas for et betydeligt Overgreb. Der frem­ kom da ogsaa Forslag om, at Fabrikantforeningens Medlemmer som Modvægt herimod skulde tænke paa selv at købe Kul i Fæl­ lesskab, naar normale Tilstande igen var indtraadt. Hvad der ogsaa vakte et vist Røre var, at Kulgrossererne lod fremmede Skibe indtage Kul i Havnen, medens man nægtede Kul til Indu­ strien eller i alt Fald forlangte 2- å 3-dobbelte Priser. Hele dette Spørgsmaal var dog af mere forbigaaende Natur, idet det viste sig, at der ret hurtigt atter blev aabnet for Tilførslen. Men hvad der var af mindst lige saa stor Betydning som For­ syningen med Brændsel, var Spørgsmaalet om Forsyning med Raamaterialier. Der var Varer, som overhovedet ikke kunde faas, og man var under alle Omstændigheder klar paa, at Forsynin­ gen med Raamaterialier i tilstrækkelig Udstrækning vilde blive meget vanskelig, jo længere Krigen varede. Gennem A/s Jærn- kontoret fik man Tilbud om amerikansk Jern, men Tilførslen heraf blev, efter at Amerika var kommet med i Krigen, ret forsvindende. Under disse vanskelige Forhold fik Industrien en væsentlig Støtte gennem det i 1910 paa Ingeniør Alex. Foss’ Initiativ opret­ tede »Industriraadet« og — som foran nævnt — gennem den over­ ordentlige Kommission. Iøvrigt medførte Forholdene, at man ikke stod paa den aller bedste Fod med Jerngrossererne. Mellem Vogn- og Beslagsmede- mesterforeningen og Klejnsmedemesterforeningen paa den ene Side og Jerngrossererne paa den anden Side opstod der en Strid, som ogsaa kom til at berøre Fabrikantforeningen. Et af Grosserer­ firmaerne havde købt Maskiner og paatog sig alt muligt Smede­ arbejde; Firmaet benyttede Smede som Straamænd og var derved altid i Stand til at underbyde de Tilbud, som de organiserede