ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

66 lod Arbejdet optage snarest, kom man over til Spørgsmaalet om den københavnske Forenings Stilling til Konflikten. Det viste sig da, at man var ganske enig i Provinserne om Nødvendigheden af at have fælles Værkstedsregler, hvilket den københavnske Be­ styrelse med stor Styrke hævdede som uundgaaeligt, naar der skulde være Tale om fælles Aktion. Hertil sluttede Provinserne sig hurtigt. Tid til al drøfte Ændringer i de københavnske »Fælles Værkstedsregler« var der under de foreliggende Omstændigheder ikke, derfor vedtoges de pure og ganske enstemmigt — hvorefter de københavnske Medlemmer bad om at maatte træde af til en lille Raadslagning. Den varede ikke længe; i Løbet af en halv Time var man enig om, at her havde man kun et at gøre, nemlig tilbyde at staa Last og Brast med Provinserne og om fornødent at kæmpe sammen med dem, og da Generalforsamlingen fortsattes, foresloges derfra den københavnske Bestyrelse, at man skulde indføre og snarest muligt ophænge »Fælles Værkstedsregler« paa alle Provinsværk­ stederne. Fremdeles skulde man henvende sig til den lokale Fag­ forening i Aalborg og meddele den, at Hovedbestyrelsen havde vist Konflikten tilbage til den lokale Afdeling, da Hovedbestyrelsen intet havde med den at gøre, samt endvidere kræve, at den in­ denfor en vis Frist skulde foranledige Arbejdet optaget, for at Forhandling kunde paabegyndes om Stridsspørgsmaalene. Hvis tilfredsstillende Svar ikke indløb herpaa, skulde der erklæres Lock-out for Halvdelen af Arbejderne. Hvis dette blev Enden paa Henvendelsen, vilde den københavnske Forening tilbyde sin Mægling, og hvis denne afvistes, skulde Lock-outen gøres total i Provinserne. Skulde heller ikke dette kunne bringe Fagforeningen til at forstaa, at det var Alvor, vilde man foreslaa den københavnske Forening at gøre fælles Sag med Provinserne ved ogsaa at lukke i København. Et Forslag af denne Art, tungt og alvorligt og snorlige, krævede ingen Diskussion; man følte paa begge Sider Situationens Alvor,