ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

190 og han var sikker paa, at Medlemmerne lier, hvor Sagen nødven­ digvis maatte komme til at ligge saaledes, at et Tillidsvotum til Bestyrelsen vilde være ensbetydende med, at der skulde tages Stilling til, hvorvidt Fabrikantforeningen skulde udtræde af Jern- og Metalindustriens Sammenslutning, ikke turde følge Bestyrel­ sen. En samlet Mandatnedlæggelse vilde maaske ogsaa vække nogen Opsigt indenfor Arbejderkredse og let give det Skær af, at der var Splittelse indenfor Arbejdsgivernes Rækker. Efter al forskellige af Bestyrelsens Medlemmer havde stillet Forslag om at forelægge Sagen paa et Medlemsmøde eller paa en Generalforsamling, hvad Formanden ikke ønskede at gaa med til, resulterede Mødet i, al lian nedlagde sit Mandat indenfor Bestyrelsen, medens de øvrige Bestyrelsesmedlemmer erklærede sig villige til at fungere indtil videre. Til Formand valgtes Ingeniør Julius Madsen. Industrifagenes Administration omfattede ogsaa Fabrikantfor­ eningens Ejendom i Nørrevoldgade 30. Ikke mindst dette Forhold interesserede Fabrikantforeningens Bestyrelse, der paa Ejen- doms-, Leje- og Lokalespørgsmaalets Omraade havde en Mængde Drøftelser. Der var i Bestyrelsen nogen Forbavselse over, at Fabrikant­ foreningen ikke havde Indsigt med Ejendommens Administration, samt at Fabrikantforeningen ikke havde et Lokale i Bygningen, den kunde kalde sit. Bygningen, Nørrevoldgade 30, var fra Kælder til Kvist udlejet til ganske vist nærbeslægtede Institutioner og Organisationer, men det eneste i Bygningen, Fabrikantforeningen kunde kalde »sit eget«, var Forhallen paa 1. Sal samt »Adgang til at benytte Festsalen sammen med Jernstøberiejerforeningen og Jermer«. Ved disse Drøftelser kom ogsaa Spørgsmaalet om Bygningens Rentabilitet frem, og det vakte afgjort Undren, at en Ejendom som Fabrikantforeningens i flere Aar — ganske vist de vanskeligste Krigs- og Efterkrigsaar — havde givet Underskud, uden at der blev truffet Foranstaltninger til at imødegaa dette,