ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

127 fra først af kunde lægges der, hvor Ansvaret var, nemlig i Fælles­ udvalget. »Fælles Værkstedsregler« maatte man gaa til at revidere for at faa et saa ensartet Grundlag som muligt for alle Deltagerne indenfor Jærnindustrien, og eller lange Forhandlinger med Smedeforbundel ophængtes nye Værkstedsregler i Marts 1903. For Fabrikantforeningerne var de derved indtraadte Forandringer uvæsentlige, men af overordentlig Betydning for Fremtiden var det, at den samlede Jærnindustri nu fik ganske det samme faste, ensartede Grundlag Landet over. Med andre Fag førtes en Række Underhandlinger om at faa Forholdene ordnede paa lignende Maade som med Smedene. Disse Forhandlinger førte ikke til noget undtagen lige overfor Arbejdsmændene, med hvem del lykkedes at gennemføre en Løn­ overenskomst, som blev underskreven den 11. Marts 1903. Mini­ mallønnen sattes lil 30 Øre. Den skulde efter Dansk Arbejds- mandsforbunds Forlangende have været gældende for enhver Arbejdsmand over 18 Aar med den almindelige Undtagelse af ældre og mindre arbejdsdygtige, men dette mødte en saa skarp Protest fra forskellig Side indenfor Fabrikantforeningen, al det maatte ændres derhen, at »Arbejdsdrenge, som efter 18 Aars Al­ deren og indtil 20 Aars Alderen forbliver hos samme Arbejds­ giver og ved væsentlig samme Slags Arbejde som det, hvorved de har været beskæftigede før det fyldte 18de Aar«, kom til at danne en Undtagelse. I denne Overenskomst, der dog ikke omfattede Provinsfabri­ kanterne og Vulkan, og som i Lighed med Overenskomsten af Janua r 1902 med Smedene i hvert Fald skulde gælde indtil 1. Feb ruar 1904, indgik ogsaa »Fælles Værkstedsregler« og »Regler for Behandlingen af faglig Strid.« Eller at man var naaet saa vidt med Arbejdsmændene, og en Lønoverenskomst var afsluttet, tog man hen paa Sommeren 1903 fat paa at forhandle om en Overenskomst om Samarbejdet paa