ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

113 Grund af alle foreliggende Omstændigheder ikke ønskede at faa den udvidet til andre Fag; derfor henvendte man sig ikke til Ar­ bejdsgiverforeningen om anden Hjælp end den, der kunde ydes ved Forhandling og anden mundtlig Paavirkning. Men først maatte man have Klarhed over Arbejdsgiverforeningens Stilling til Spørgs- maalet, om Tiderne gjorde Kravet om højere Minimalløn end 30 Øre berettiget, og i den Henseende fik Fabrikantforeningen fuldt Medhold paa Møderne i Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse og Repræsentantskab. Der nedsattes et Udvalg af Medlemmer af de to Fabrikantfor­ eninger, som havde den Opgave at skaffe de københavnske Støbe­ riers Arbejde udført enten i Provinserne eller i Udlandet; derved kom man ud over en Del Vanskeligheder. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund udsend te Dagen efter Strejkens Begyndelse et Cirkulære om, hvad Smedene havde Lov til at udføre af Arbejdsmandsarbejde, hvori Forbundet vistnok strakte sig saa langt, som det kunde, og som derfor ogsaa ganske naturligt ender saaledes: »Da det kan antages, at der angaaende dette Spørgsmaal jævnlig vil komme Klager til os fra Arbejds- mændene, forbeholder vi os o. s.v.« Ulemperne ved Arbejdsmandsstrejken var ikke uoverkomme­ lige, og Tiden sled ganske godt hen. Derimod var Stemningen meget forskellig indenfor Fabrikantforeningen, paa hvis Møder Forslag Gang efter Gang fremsattes, atter toges tilbage for derefter at optages af en anden æret Forslagsstiller, blot for at faa det for­ kastet. Og medens Møderne altid gav et bestemt Paalæg til Besty­ relsen om af holde ud, skete der dog mange private Henvendelser til Bestyrelsens Medlemmer om, at det vist vilde være bedst at fire lidt. Et Udslag af denne Tendens var et Mæglingsforslag fra Smede­ forbundets Formand I. A. Hansen og Folketingsmand Herman Trier, gaaende ud paa, at Strejken skulde hæves, og Fabrikant­ foreningens Forslag fra umiddelbart før Strejken skulde akcepteres, dog med et Dyrtidstillæg af 2 Øre, gældende til 1. April 1901; 15