ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

168 Afhængighedsforhold, hvori den stod til Udlandet. Det næste Spørgsmaal, der meldte sig, var, 0111 det var nødvendigt at gøre Værket saa stort, som paatænkt, og dette maatte besvares bekræf­ tende, hvis Værket skulde være rentabelt, idet det Forbrug, som var indenfor Jern-og Metalindustriens Sammenslutning, nøjagtigt svarede til Værkets Rentabilitet. Man havde tænkt sig at gøre Vær­ ket til et Andelsforetagende, hvis Opgave kun skulde være at arbejde for de interesserede, og de 40 Mill. Kr. tænktes skallet til Veje dels ved et Partialobligationslaan paa 20 Mill. Kr. og dels ved, at de resterende Beløb fordeltes i Andele svarende til den Brug, hver enkelt Virksomhed ønskede at gøre af Værkets Produktion. Ingeniør Poul Larsen oplyste endvidere, at Bankerne stillede sig velvilligt overfor Tanken. Værket tænktes lagt i København, der havde det største Forbrug, og for ikke at forurette Provins­ byerne skulde man sælge Varerne cif. Det var naturligvis ikke utænkeligt, at Udlandet vilde søge at løbe Værket overende, og derfor maatte Jernindustrien staa samlet om det. Muligvis kunde der gennem Staten opnaas et Laan paa 5 Mill. Kr. til Jord- og Kajarbejde paa Betingelse af Fritagelse for Renter i de første 5 Aar og derefter 4 %. Der udtaltes en enstemmig Tilslutning til Tanken og til Fort­ sættelsen af det paabegyndte Arbejde. Imidlertid blev der intet ud af hele Sagen, Arbejdet dermed fortsattes en Tid endnu, og Fabrikantforeningen bevilgede et Par Gange Penge til Under­ søgelser, men da Krigen sluttede, tabtes Interessen for Spørgs­ maalet; man nærede ikke længere nogen Frygt for Materiale­ mangel, og den store Plan blev derefter henlagt. Et af de aller vanskeligste Spørgsmaal var Forholdet til Funk­ tionærerne og Arbejderne, baade i al Almindelighed og under Indkaldelser. Fra Arbejdsgiverforeningen var der til alle Virk­ somheder rettet en Henvendelse, hvori man tilraadede at vise Forsigtighed ved ikke at foretage alt for pludselige Afskedigelser,