ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

76 denne sig med stor Interesse af det, endog saa meget, at Fabri­ kantforeningen følte sig lidt tilsidesat ved, at der aldrig kom nogen Udvalgsbehandling, hvor den fik nogen afgørende Indflydelse paa Forslagets videre Skæbne. Arbejdsgiverforeningen, og da navnlig Murermester Køhler, var endnu lidt stødt over den Stilling, Jærn- industrien havde taget ved dens Dannelse. Under 23. Jun i sendte Arbejdsgiverforeningen en Skrivelse med 3 Tillægsparagraffer til dens Love, indeholdende Regler for Domstolen og Lock-out- Forpligtelse imellem dens Medlemmer og med den Tilføjelse, at »de anførte Punkter selvfølgelig maa være Genstand for nærmere Forhandlinger med de Foreninger, der har sluttet sig til »Arbejds­ giverforeningen af 1896««— men Jærnindustrien blev ikke spurgt. Imidlertid, en af de nævnte Tillægsparagraffer indeholdt en Be­ stemmelse om, at Uenighed mellem Arbejdsgiver og Arbejder »uden Undtagelse skulde afgøres ved Voldgift«; dette kunde Jærn- industriens Mesterforeninger ikke gaa med til, og da Fabrikant- foreningerne fik Indbydelse til at deltage i et Møde i Arbejdsgiver­ foreningen den 15. Juli for, som det hedder i Skrivelsen, »eventuelt at slutte sig til, hvad der vedtages paa dette, og for om muligt at benytte det vedtagne som en af Betingelserne for Ophøret af den stedfindende Lock-out«, tog Jærnindustrien deraf Lejlighed til at gøre gældende, at man ikke burde have tvungen Voldgift. Denne Anskuelse gik Arbejdsgiverforeningen ind paa, og da Fabrikan t­ foreningen under 28. Juli modtog de første trykte Udkast til Love, var den tvungne Voldgift bortfaldet. Der fandtes imidlertid en anden Bestemmelse, nemlig om Berettigelsen til at sidde en Vold­ giftskendelse overhørig, som man ikke syntes om, og skønt Jæ rn ­ industrien ikke deltog i de Møder, der blev afholdt om disse Love, fik den dog gjort opmærksom herpaa, med det Resultat, at da Arbejdsgiverforeningens Generalforsamling den 25. August vedtog sine første egentlige Love, var disse saaledes, at de i det hele var et brugeligt Grundlag for en videre erfaringsmæssig Udvikling. Et lønligt Haab, som Jærnindustrien straks fra første Færd