ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

88 ningen gav 36 for, at det ikke var Nederlag, medens 4 slem te imod og 15 Stemmesedler var blanke, blev Bestyrelsen. Alt dette satte meget ondt Blod indenfor Jærnindustrien, men Besindigheden sejrede, og man fik bragt Forlangenderne om at udmelde Fabrikantforeningen til Tavshed. Man valgte den Vej at protestere ved givne Lejligheder og iøvrigt afvente Begivenheder­ nes Gang. Konflikter var der mange af i Aarets Lob; de fleste var ganske ubetydelige og ordnedes nogenlunde ved Organisationernes Mel­ lemkomst, saaledes f. Eks. Mogensens Smede- og Maskinarbejder- Strejke for at faa Maskinarbejder Eckfeldt fjernet, Formerstrejken hos C. Wendt og et Utal af Klager. Kun en enkelt Konflikt fik større Dimensioner, nemlig Smede­ strejken paa Københavns Flydedok. Det drejede sig om nogle Lønforhøjelser; Sagen gik lil Mægling, derefter skulde den til Be­ handling mellem Bestyrelserne. Fra Fabrikantforeningen frem­ kom da et skriftligt Forslag, som besvaredes med, at ca. 100 Smede udeblev fra Arbejdet den 8. September med fuld Billigelse fra Hovedbestyrelsens Side. Strejkelister udsendles og Sagen indbe- rettedes til Arbejdsgiverforeningen, men da man paa Forbundets Foranledning kom sammen til Forhandling den 10. September, enedes man hurtigt om, at Arbejdet skulde genoptages den 13. s. M. og Stridspunkterne afgøres ved Forhandling. Under denne Sag blev det oplyst, at Smede- og Maskinarbej­ dernes Forbund ikke hørte ind under De samvirkende Fagforbund og derfor intet havde at gøre med Arbejdsdomstolen, det saakaldte Fællesudvalg. Fabrikantforeningen gjorde Arbejdsgiverforenin­ gen bekendt med dette Forhold og har ved andre Lejligheder mindet om, at det ved de Aftaler, der blev truffet ved Samtalerne forud for Forliget af September 1897, var Forudsætningen at Smedeforbundet skulde indmelde sig i De samvirkende Fagfor­ bund. Ved at Smedeforbundet saaledes stod ganske frit ligeoverfor De samvirkende Fagforbund og Fællesudvalget, medens Fabri