ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

194 Til Formand valgtes Ingeniør Axel Møller og til Næstformand Direktør Aage Christensen. Arbejdsforholdene 1914—1922 er præget af tiltagende Uro og Kamp, for en stor Del fremkaldt af de af Verdenskrigen skabte

vanskelige Forhold ved den ved Afspærring af Grænserne følgende Varemangel, Ratione­ ring, Restriktioner m. m. Interessant er det at følge de paa Side 196 viste Kurver, hvoraf tydeligt fremgaar Løn­ ningernes Stigning for Smede, Maskinarbejdere, Formere og Arbejdsmænd; forholdsvis mo­ derat i de første Aar for saa i 1915 at tage mere og mere Fart, indtil den kulminerer i 1920. At en saadan voldsom Stigning i Lønningerne ikke kunde ske uden svære Uoverensstemmel­ ser og Kampe siger sig selv.

Selv om man i de første Aar 1914— 1915 slap med forholdsvis faa Arbejdsstandsninger — Tallene for tabte Arbejdsdage var saaledes henholdsvis 56.000 og 32.000 — sporede man allerede nu, at de kommende Aar ikke vilde forme sig saa fredelige. Med en vis Ængstelse saa man hen til Aaret 1916, hvor alle Overenskomsterne udløb. Dyrtiden var stadig stigende og dermed Ardejdernes Krav. I Jernindustrien lykkedes det dog uden Kamp at forlænge Overenskomsterne til 1. Februar 1918. Men Dyrtiden medførte, al man rundt om i Virksomhederne, hvor der var god Beskæftigelse, begyndte at give Tillæg til de faste Timelønninger, saa Gennemsnitstimefortjenesten steg meget betydeligt. Pristallet J. P. Danstrup.