ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

98 Og for anden Gang led Jærnindustrien et ydmygende Nederlag under Titan-Konfliktens Forløb. Efter Aflæggelsen af Aarsberetningen, hvori det lempeligt og uden Understregninger berørtes, hvor mange af det foregaaende Aars Konflikter der skyldtes Jærnindustrien, »det urolige Hjørne«, rettedes et stærkt Angreb paa denne paa Grund af den efter Lock­ outens Aflysning til Arbejdsgiverforeningen sendte Resolution. Jærnindustriens Talsmænd var absolut de smaa i den paafølgende Diskussion; dens Slutningskamp blev slet ført. Slaget var tabt — Oppositionen i Repræsentantskabet var blæst væk, og en bestyrelsesvenlig Liste, hvorpaa Fabrikantforeningens Formand, Ludv. Christensen, fandtes, blev foreslaaet. Nu stillede Bestyrelsen imidlertid som Betingelse for at modtage Genvalg, at man skulde afstemme om, hvorvidt Forliget i Titan- Konflikten var godt eller ej. Dette burde ganske sikkert General­ forsamlingen og særlig Jærnindustrien have været forskaanet for. Saa stemte man. Bestyrelsen havde forlangt, at Spørgsmaalet skulde besvares med % Ja af de afgivne Stemmer. Arbejdsgiver­ foreningen lystrede; Forliget var godt, og Bestyrelsen blev gen­ valgt; Ludvig Christensen blev Næstformand. Og imidlertid forhandlede Titans Direktion med Arbejderne om Akkordpriserne, og Forhandlingerne fandt Sted som forudset og forudsagt under ganske lovmedholdelige Strejkeforhold. Ar­ bejderne tog det med stor Ro og viste et Minimum af Medgørlighed men et desto større Kvantum Taalmodighed, thi de vidste jo, at Titan var den lille efter et saadant Forlig og maatte give efter. Arbejdet blev først optaget paa Centrifugeværkstedet den 18. Fe­ bruar, og Akkordpriserne, som i de næste 2—3 Aar nedsattes 20 å 50%, fik denne Gang kun en Reduktion af 7—10%. Naar man nu ser tilbage til disse bevægede og vrede Dage, skal det indrømmes, at det var godt, at del gik, som det gik, og at det ikke lykkedes at vælte Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse, og maaske var del ubevidst Ansvaret for, hvad der vilde ske, der