ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

167 denne Side af Sagen. Derimod havde det fremdeles Interesse at faa Kundeerklæringerne bragt i den rette Form, og herom ud­ sendtes der et Cirkulære til Medlemmerne. I 1917 voksede Frygten for, at Jernindustrien skulde komme til at mangle Jern og Staal, og der nedsattes et Arbejdsudvalg til nærmere at overveje dette Forhold, og til at foretage de nødven­ dige Forarbejder engagerede Fabrikantforeningerne Dr. Engel. Paa et Fællesmøde mellem de to Fabrikantforeninger den 1. Marts 1918 oplyste Ingeniør Poul Larsen, at 74% af Fabrikantforenin­ gens Medlemmer i København og 36% af Provins-Fabrikantfor- eningens Medlemmer havde tilsagt Tanken om Oprettelsen af et Jern- og Staalværk deres Støtte, og at de nævnte Medlemmer inden­ for de to Fabrikantforeninger repræsenterede henholdsvis 89 % og 50% af det aarlige Forbrug. Meningen havde oprindelig været, at ogsaa Burmeister & Wain skulde være med i Samarbejdet, hvorved der kun blev tilbudt Jern- og Metalindustriens Sammen­ slutning en Andel paa Vs af den samlede Produktion. Dette fandt Sammenslutningen for lidt og foreslog derfor, at Burmeister & Wain, Kabelfabrikkerne plus de øvrige Skibsværfter og Sammen­ slutningen hver blev repræsenteret med V 3 . Men dette tilfreds­ stillede ikke Burmeister &Wain, som trak sig tilbage. Tanken var derefter, at Kabelfabrikkerne, de øvrige Skibs­ værfter og Sammenslutningen skulde realisere Sagen uden Bur­ meister &Wain, og af det til det ovennævnte Projekteringkontor indkomne Materiale viste det sig, at der anvendtes ca. 150.000 Tons Valsemateriale og Staalstøbegods og 50.000 Tons Raajern, saaledes at Værket maatte baseres paa en aarlig Produktion af ca. 200.000 Tons, hvilket iøvrigt var mere, end man oprindelig havde tænkt sig. Værket vilde antagelig komme til at koste 40 Mill. Kr., og det første Spørgsmaal, der meldte sig, var da, om det var nødvendigt overhovedet at oprette et saadant Værk. Industrien maatte imidlertid under alle Omstændigheder have Baamateria- lier til rimelige Priser og maatte derfor se at komme ud af det