ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

80 ind i den i Tilfælde af Vacance i Aarets Løb. Dernæst indførtes forskellig Stemmevægt ved Afstemninger om Love og Lovændrin­ ger, Optagelse eller Udslettelse af Medlemmer, samt saadanne Forslag, der kunde medføre eller tilsigtede at afslutte Arbejds­ standsninger. Stemmevægten stod i et vist Forhold til den udbe­ talte Arbejdsløn, saaledes at 15,000 Kr. gav 4 Stemmer, derfra indtil 20,000 Kr. 5, og indtil 25,000 Kr. 6 Stemmer, hvorefter hver 25,000 Kr. mere Arbejdsløn gav etTillæg af 1Stemme indtil 475.000 og derover, som gav ialt 25 Stemmer. Men den vigtigste Paragraf var § 17, som ganske kort sagde: »Foreningen opretter en Understøttelsesfond. Reglerne for dens Dannelse, Administration og Anvendelse fastsættes af Generalforsamlingen i særlige Vedtægter«. Dette blev en Sag af indgribende Betydning for Foreningens hele Liv og Virksomhed, ganske specielt fordi man under For­ handlingerne om Oprettelsen af Understøttelsesfonden kom paa den Tanke at knytte den sammen med en Ulykkesforsikring for Jærnindustrien s Arbejdere i Henhold til Loven af December 1897 om »Arbejdernes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde i visse Virksomheder«, hvilken Lov skulde træde i Kraft den 15. Janua r 1899. Tanken om at faa en saadan Ulykkesforsikring begejstrede Be­ styrelsen, ikke blot paa Grund af den forventede Besparelse, som Foreningens Medlemmer vilde faa ved saaledes at være deres egne Assurandører, men ogsaa fordi man i Forbindelse med den saa et langt Perspektiv af Statistik vedrørende Arbejdsløn, Akkord­ fortjeneste, Aarsfortjeneste, Aarets Arbejdstimer for de forskellige Arbejdere o. s. v., som man vidste vilde være af uvurderlig Nytte for Foreningen. Aldrig saa snart var Tanken fremsat, før Bestyrelsen tog fat paa a tomredigere Lovudkastet og Vedtægterne til Understøttelses­ fonden, som allerede forelaa trykte til Drøftelse, saaledes at Ulyk­ kesforsikringen blev taget med.

Made with