ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935
FORHOLDENE UNDER VERDENSKRIGEN OG TIDEN DEREFTER INDTIL 1923 Den 1. August 1914 udstedtes Østrigs Krigserklæring til Serbien, og derefter fulgte Begivenhederne Slag i Slag. I vort Land, hvis udsatte Beliggenhed naturligt maatte medføre en vis Risiko for at blive medinddraget i Krigen, var den øjeblikkelige Virkning: Et enigt Folk. I »Arbejdsgiverforeningen gennem 25 Aar« staar der herom følgende: »Ogsaa i de smaa Stater, hvor Bevidstheden om en overhængende Fare maatte trænge alle andre Indtryk i Baggrunden, linder vi, at Folket straks vendte sig indad imod sig selv for at finde Mod og Styrke til at lage imod det, der kunde komme. I vort eget Land oplevede vi nogle af de Stunder, der altid vil være et Folk uforglemmelige, men desværre ogsaa altid være sjældne Lyspunkter i dets Historie. Alle Kredse forenedes af en Samfølelse, der ligesom indkapslede det Konfliktstof, Nationen havde ført med sig ind i Krisen. Som paa det politiske Omraade, saaledes ogsaa i Arbejdsforhol dene: et Lockoutvarsel for Dansk Arbejdsmandsforbund og for Jern- og Metalindustriens faglærte Arbejdere blev hævet, ligesom en Strejke hos Kul rederierne. Industriraadet opfordrede Industrien til at holde Virksomhe derne i Gang i saa stort Omfang og saa længe som muligt, selv om det skulde kræve Ofre fra Virksomhedernes Side. Arbejdsgiverforeningen rettede samme Opfordring til sine Medlemmer, og til Gengæld tilraadede De sam virkende Fagforbund deres Organisationer at se bort fra Bestemmelserne om gensidige Opsigelsesfrister for Arbejdere og Arbejdsgivere. Kort sagt, et indbyrdes Tillidsforhold, en bevidst Solidaritet ytrede sig paa den smuk keste Maade. Ganske i samme Aand udsendte Industriraadet sin Opfor dring til de Industridrivende om at lade Hensynet til Kunderne gaa forud for den Vinding, som kunde opnaas ved Kontraktannulleringer under Hen visning til Krigsforholdene«.
Made with FlippingBook