ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

FORHOLDENE UNDER VERDENSKRIGEN OG TIDEN DEREFTER INDTIL 1923 Den 1. August 1914 udstedtes Østrigs Krigserklæring til Serbien, og derefter fulgte Begivenhederne Slag i Slag. I vort Land, hvis udsatte Beliggenhed naturligt maatte medføre en vis Risiko for at blive medinddraget i Krigen, var den øjeblikkelige Virkning: Et enigt Folk. I »Arbejdsgiverforeningen gennem 25 Aar« staar der herom følgende: »Ogsaa i de smaa Stater, hvor Bevidstheden om en overhængende Fare maatte trænge alle andre Indtryk i Baggrunden, linder vi, at Folket straks vendte sig indad imod sig selv for at finde Mod og Styrke til at lage imod det, der kunde komme. I vort eget Land oplevede vi nogle af de Stunder, der altid vil være et Folk uforglemmelige, men desværre ogsaa altid være sjældne Lyspunkter i dets Historie. Alle Kredse forenedes af en Samfølelse, der ligesom indkapslede det Konfliktstof, Nationen havde ført med sig ind i Krisen. Som paa det politiske Omraade, saaledes ogsaa i Arbejdsforhol­ dene: et Lockoutvarsel for Dansk Arbejdsmandsforbund og for Jern- og Metalindustriens faglærte Arbejdere blev hævet, ligesom en Strejke hos Kul­ rederierne. Industriraadet opfordrede Industrien til at holde Virksomhe­ derne i Gang i saa stort Omfang og saa længe som muligt, selv om det skulde kræve Ofre fra Virksomhedernes Side. Arbejdsgiverforeningen rettede samme Opfordring til sine Medlemmer, og til Gengæld tilraadede De sam­ virkende Fagforbund deres Organisationer at se bort fra Bestemmelserne om gensidige Opsigelsesfrister for Arbejdere og Arbejdsgivere. Kort sagt, et indbyrdes Tillidsforhold, en bevidst Solidaritet ytrede sig paa den smuk­ keste Maade. Ganske i samme Aand udsendte Industriraadet sin Opfor­ dring til de Industridrivende om at lade Hensynet til Kunderne gaa forud for den Vinding, som kunde opnaas ved Kontraktannulleringer under Hen­ visning til Krigsforholdene«.