ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

172

videre, og der nedsattes et Eksportudvalg bestaaende af Direktør Vestesen, Direktør Fr. Hasselriis, Aarhus, og Ingeniør Aage Smith, Iiolbæk, for Provinsfabrikantforeningen, samt Direktør Moritz Heineke, Ingeniør v. d. Lieth og Direktør S. C. Hauberg for den københavnske Fabrikantforening. Udvalget udpegede Direktør Hasselriis, Ingeniør v. d. Lieth og Ingeniør Aage Smith til Rejse­ udvalg og foretog endvidere en Henvendelse til Udenrigsministe­ riet om at yde Udvalget fornøden Støtte. I Eksportudvalget drøftedes Spørgsmaalet videre og navnlig om, hvorvidt man skulde oprette et russisk Handelshus, hvilket forskellige Importfirmaer havde ført Forhandlinger om. Det men­ tes, at et Eksportfirma i stor Stil, f. Eks. i Moskva, utvivlsomt kunde gøre mægtige Forretninger og endogsaa være i Stand til at skatte sig Koncessioner. Det var særligt Direktør Hauberg, der gik ind for denne Tanke, og som antog, at et saadant Handelshus kunde etableres med en Aktiekapital paa 1 Mill. Kr., som indbe- taltes paa den Maade, at de interesserede Virksomheder sendte Varer derover til denne Værdi. Fra anden Side mente man, at der skulde ansættes en Agent, som skulde besørge Annoncer i de russiske Blade og skaffe Oplysninger om Forbruget af de forskel­ lige Artikler og lignende, medens Medlemmerne saa selv eller ved Repræsentanter maatte foretage det videre fornødne. I et Møde i Eksportudvalget den 13. April 1915 vedtoges det at give Eksportudvalget følgende Opgaver: A. Almindelige Undersøgelser. Hvorledes er Toldforholdene for de Artikler, der er anmeldt til Eksport? Vil der kunne opnaas Toldlettelse for dansk Jernindustri i Almindelig­ hed eller paa enkelte Omraader? Vil Maskinforsendelse kunne foregaa under Krigen og i saa Tilfælde, hvorledes? B. Undersøgelse af Afsætningsforholdene. Er der Konsum i de forskellige Artikler, som er anmeldt, eller hvilke andre Muligheder forefindes? I hvilke Artikler er der indenlandsk Konkurrence?

Made with