ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

177 eller højst 10.000 Kr. fordelt over 3 Aar. Et lignende Tilskud ydedes af Provins-Fabrikantforeningen. Efter at der nu var gaaet 12 Aar siden Bygningens Opførelse, vedtoges det i et Bestyrelsesmøde den 3. August 1916 at foretage en Hovedreparation af Bygningen. Fabrikantforeningens Medlemmer havde siden Foreningens Stiftelse trygt lagt alle Spørgsmaal angaaende Arbejdsforholdenes Løsning i Hænderne paa de Mænd, som stod i Spidsen for For­ eningen, og derved opnaaet en ensartet Løsning af Løn- og Ar ­ bejds forholdene . Der var derfor intet mærkeligt i, at Fabrikant­ foreningen og dens Medlemmer altid blev fremholdt som et Eksempel paa en helstøbt Organisation. Hertil bidrog ikke mindst de Mænd, som ledede Foreningen og ofrede hele deres Arbejde paa de faglige Spørgsmaals lykkelige Løsning. Selv om Fabrikantforeningens Betydning som Organisation traadte noget i Baggrunden ved Oprettelsen af Sammenslutningen og Industrifagene, gjorde der sig dog stadig indenfor Fabrikant- foreningens Medlemmers Kreds den Anskuelse gældende, at man skulde slutte op om Foreningens Ledelse og følge dens Parole, hvad enten det gjaldt de store organisatoriske Spørgsmaal eller Forhold, som kun omfattede Fabrikantforeningens Medlemmers egen Kreds. Krigsaarene og de dermed følgende vanskelige Forhold for dansk Industri og for Industriens Organisationer lagde i høj Grad Beslag paa disses Ledelse. Dette gjaldt ogsaa Fabrikantforeningens ledende Mænd, hvis Arbejdskraft man anvendte til Varetagelse af de »store« Spørgsmaal, overfor hvilke Fabrikantforeningens indre Spørgsmaal kom til at staa noget i Skygge, og paa denne Maade maatte nødvendigvis det hidtidige personlige Forhold mellem Fabrikantforeningens Bestyrelse og Medlemmer i nogen Grad glide ud, idet Administrationen af de daglige Spørgsmaal gled over lil Sekretariaterne. 23

Made with