ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

112

navnlig begynd tes der Forhandlinger med Arbejdsmændene om deres Forhold til Smedene og Formerne, altsaa om Anvendelsen af faglært og ikke-faglært Arbejdskraft — men de strandede fuld­ stændigt. Man forsøgte at gruppere Arbejdsmændene og specificere deres Forhold ved forskelligt Arbejde; man forsøgte at udarbejde Forslag i mere almindelige Udtryk, man drøftede Arbejdsmæn- denes Stilling lige overfor de faglærtes Akkorder osv. — ikke et Skridt kom man ud af Stedet, bl. a. ogsaa fordi man stod lige overfor 2 Fagforeninger, der kæmpede imod hinanden hver for sine Interesser. Medens disse Forhandlinger endnu var i Gang, fremkom der under 8. Juni Forslag fra Støberiarbejdsmændene om at faa en Overenskomst med en Minimalløn paa 33 Øre, forskellige Specia­ listtillæg og Udvidelse af »Fælles Værkstedsregler« til Arbejds­ mændene; det var altsaa væsentlig Fordringerne fra 1899, hvorom Forhandlingerne endte i November 1899, efter at Fabrikantfor­ eningens Forslag om en Minimal-Ugeløn paa 17,50 Kr. var blevet forkastet. Fabrikantforeningen svarede paa den nu fornyede For­ dring, at den fandt det ubelejligt at forhandle om Minimalløn etc. i det Øjeblik, da man drøftede en Ordning af store Principspørgs- maal, vedrørende Anvendelsen af faglært og ikke-faglært Arbejds­ kraft, og da Støberiarbejdsmændene ikke var fornøjede med dette Standpunkt, besluttede de paa en Generalforsamling den 27. Juni at nedlægge Arbejdet i København. Sagen gik til De samvirkende Fagforbund og derfra til Arbejdsgiverforeningen, der gav Fab ri­ kantforeningen Medhold, men foranledigede, at det kom til en Forhandling med Støberiarbejdsmændene den 7. og 10. Juli. Her tilbød Fabrikanterne at give dem 30 Øre Minimalløn og at udvide »Fælles Værkstedsregler« til ogsaa at gælde for dem; dette Tilbud forkasledes imidlertid den næste Dag af Støberi- arbejdsmændenes Generalforsamling, og den 12. Juli etableredes Strejke. Man forberedte sig straks paa en lang Krig, især da man paa

Made with