ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

111 Divergenspunkt i Hænderne paa Smedemesterforeningernes og Forbundets Bestyrelser, der den næste Dag KL 1 sammen med Fabrikantforeningernes Formænd og Kommandør Nielsen skulde forsøge al komme til Enighed, og vedtog, at hvis Enighed op- naaedes, skulde Overenskomsten trykkes og anbefales af alle For­ samlingens Deltagere lil Vedtagelse i de forskellige Foreninger. Og virkelig gik Tingene i Orden den næste Formiddag med samme Minimalløn for alle 4 Mesterforeninger. 1 den københavnske Fabrikantforening vedtoges derefter Over­ enskomsten den 16. Marts paa en Generalforsamling i Ny Bosen- borg. Hovedpunkterne i Overenskomsten var Tillidsmandsinstituti- onen, Kontrol fra Hovedbestyrelsens Side med Klubberne, Ord­ ning af forskellige Lærlingeforhold, Akkordtorhold, Udstrækning af Overarbejde, Formændenes Forhold til Fagforeningen etc.; endvidere en Minimalløn paa 32 Øre, hvorfra undtoges ældre og svagelige Svende samt undtagelsesvis Svende i det første Aar efter udstaaet Læretid, dog kun med Fagforeningens Billigelse. Overenskomsten kunde opsiges med 3 Maaneders Varsel, dog ikke før til 1. April 1901. I Arbejdsgiverforeningen vandt den fuldt Bifald, og det har sin Interesse at anføre, at den Skrivelse, hvori Arbejdsgiverforeningen giver Jærnindustrien Approbation paa Overenskomsten, ender saa- ledes: »Arbejdsgiverforeningen vilde anse det for at være af meget stor Betyd­ ning, at lignende Overenskomster til Fremme af et godt og tidssvarende Samarbejde mellem Arbejdsgivere og Arbejdere ogsaa blev vedtagne af Arbejdsgiverforeningens øvrige Medlemmer, og skål derfor udtale det Haab, at det maa lykkes Dem og Deres Arbejdere at gennemføre denne Overens­ komst, idet vi mener, at dette vil have Betydning ogsaa langt ud over Fagets Grænser«. Da man nu vel var kommen ud over Marts-Overenskomsten, gjordes der energiske Forsøg paa at udvide den til andre Fag, og