ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

1 4

s t rækkel ig Støtte ogsaa for Opnaae l sen af de Formaa l , som skulde fyldestgøres gennem den ny Fo r en i ng ; men va r det Tilfældet, saa var de rmed ogsaa de Fo rudsætn inge r , h vo r u nd e r denne tænkt es at skulle virke, saa grund i g t bri stede, at den i Vi rke l igheden svæ­ vede i Luften. Det maa tt e da ligge nær for Fab r i kan t e r ne at søge danne t en særlig Foren ing , de r va r afpasset efter deres særlige Forhol d og som kunde træde i Forbindelse med Smedemesterfor­ eningen i alle s aadanne Tilfælde, hvo r de r maa t t e være Tale om Varet agelsen af fælles Int eresser. Om end ad anden , men utvivl ­ somt mer e prak t i sk Vej end oprindel igt paa tænkt vilde man saa derved have opnaae t den tilsigtede Samv i rken me l l em de 2 Gruppe r af Arbejdsgivere indenfor Jær n i ndu s t r i en . Med denne Begrunde l se foreslog Bestyrel sen da, »at Fo reni ngen af 6. J un i ikke sku lde t ræde i Vi rksomhed« , og den vilde betragt e sit For sl ag som vedtaget , saaf remt ikke i Løbet af 8 Dage et s tørre Antal Med l emme r maa t t e forlange s ammenk a l d t et Møde til Behand l i ng og Afgørelse af Forsl aget . Der i ndkom ingen saadan Begær ing, og med den 14. December ansaas Fo ren ingen for ophævet. Naa r det gik saa ledes med det første For søg paa at danne en Mest erforening i Jær n i ndu s t r i en , laa det vis tnok deri, at man a ll erede paa det T i d s punk t søgte at koble Fab r i k an t e r og Smede ­ mes t re s ammen til én Foren ing . Dette var na tur ligvi s et Fejlgreb, som man rettede i Aarenes Løb ved at d anne hver sin Fo r en i ng og deref ter op t ræde i Fæll esskab. Men iøvrigt var det en b}7dende Nødvend ighed for F a b r i k a n ­ t erne at slutte sig s ammen , thi man følte, al Arbe j de rnes Bes træ­ bel ser for at falde over den enkel te Arbejdsgiver og tvinge h am til at give efter for deres Krav var saa s ikre paa at krones med Held, at kun Fæl l esop t ræden kunde redde Si tua tionen, og i den Henseende havde en Epi sode hos Borch & Henr i ksen givet en Lære saa skarp, at den ikke kund e forblive virknings løs . Hele denne Alfære, hvori nævnt e F i rma ganske lodes i St ikken af de