ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1935

I et Bestyrelsesmode den 13. August behandlede man paany Lokalespørgsmaalet, som man fra forskellig Side fandt utilfreds­ stillende. Der var almindelig Enighed om, at Fabrikantforeningen vilde beholde Ejendommen, Nørrevoldgade 30, medens der ikke var Enighed om, hvorledes hele Sagen iøvrigt skulde løses. Det vedtoges at lade den komme til Behandling i Jernindustriens Sammenslutning. Efter den store Styrkeprøve i 1921 og 1922 var det ganske naturligt, at Arbejdsforholdene i de nærmeste Aar var forholdsvis rolige. Tabte Arbejdsdage i 1923 og 1924 henholdsvis 19.700 og 175^000. Hurtigere, end man havde ventet, kom dog en ny stor Konflikt, nemlig Arbejdsstriden i 1925, den største Konflikt, som Arbejds­ giverforeningen endnu har haft, og som medførte flere tabte Ar­ bejdsdage end 1921 og 1922 tilsammen, nemlig over 4 Mill. Der var sikkert efter Konfliktens Afslutning fra alle Sider Enig­ hed om, at den aldrig burde have fundet Sted, men det var Dansk Arbejdsmandsforbund med sin temperamentsfulde Formand i Spidsen, som forcerede Konflikten frem, sikkert ikke saa meget for at ramme Dansk Arbejdsgiverforening som for at slaa til den siddende socialdemokratiske Regering og De samvirkende Fag­ forbund. De følgende Aar, 1926, 1927, 1928 og 1929, mødte med for­ holdsvis ringe Antal tabte Arbejdsdage paa Grund af Konflikter, nemlig henholdsvis 23.000, 119.000, 11.000 og 41.000. Det mest bemærkelsesværdige var foruden en længere Murerstrejke i 1927, at Jernindustrien samme Aar gik bort fra Pristallet imod at faa en Nedsættelse i Lønningerne. Først i 1930 blusser der igen en alvorlig Arbejdskamp op fra Arbejdsmændenes Side overfor Entreprenørforeningen og Central­ foreningerne af Murermestre i Provinserne, og da man paa Grund af den stærke Beskæftigelse ikke fra de øvrige Fag indenfor Ar