Forskønnelsen_1921

støjende R eklam ebrøl. — Og hvad sluttelig angaar det heldige i en direkte K opiering eller friere E fter­ ligning, viser T avlerne i »K ristelig F o ren in g for u n ­ ge M æ nd«s Gaard, p aa F agaden L øv stræ d e N r. 6. B øssem ager P o u lsen s Skilt, St. K ongensgade N r. 33, der er afbildet i » F o rskø n nelsen «s V I. A argang Nr, 7 Side 93, (en m o dern e F o rm af det gam le L avsskilt, som findes i N y V estergade) og flere andre, at de gam le Sm aaskiltes in sp ireren de B etydning ikke er h elt ringe.

eller K varteret om kring R igensgade, F redericiagade, Borgergade vil und erstreg e dette Indtryk. Og det viser sig erfaringsm æ ssigt, at A arhu n- dreders A ldersforskel og deraf følgende S tilforskel­ ligheder kan adskille Bygning og Skilt uden at skade n og en af P artern e — K allaren D rufvans 300aarige Skilt p aa en m oderne N ybygning i G otgatan i S to ck ­ holm er et frapperende E ksem p el — ligesom de sm aa decente Skiltetavler m ed m eget H eld tager K onkurrencen op m ed selv de fræ kkeste og m est

SØERN E

F OR godt og vel et A ar siden beskæ ftigede vi os h er i T idsskriftet m ed K jøbenhavns tre Søer, m ed deres F ortid, deres N utid og deres F rem tid og da, hvad den sidste angaar, navnlig m ed de forskel­ lige P ro jekter om at raade Bod p aa de U lykker, som m anglende F orstaaelse af disse V andfladers S køn­ hedsvæ rdier i tidligere Tider h ar voldet. Vi m ente og m ener endnu, at der ikke er synderligt, om over­ h ov ed et n o g et at gøre i R etning af ved U dfyldninger langs B redderne at give S øerne et m ere »naturligt« U dseende m ed jæ v n t skraan en d e B redder og Be­ p lantning og tog b estem t A fstand fra et P rojekt om en Opfyldning, der reducerede S øern es V andareal ganske betydeligt og anbragte en V illaby i Stedet. Vi paapegede endvidere, at det, der skæm m ede S ø­ erne m est, var de talrige sm aa Skure og Sandkister, som M agistraten h ar anbragt langs B redden, og at B aadebroerne m ed deres O verbygninger, der i m angt og m eget m inder om visse sm aa nødvendige m en ikke dekorative A pp artem en ts i æ ldre køb en h av nske G aarde, ju st heller ikke brød B reddernes E n sfo rm ig ­ hed p aa nogen b e h a g e l i g M aade. Vi h enstillede til M agistraten at fjerne de om talte Skure og K ister og at drage Om sorg for, at det blev paalagt Baade- bro ern es E jere at give dem et m ere tiltalende Ydre, hvis m an ikke kunde og turde gaa saa vidt at forbyde al Baadfart p aa Søerne, h vorved B roerne m ed tilhø­ rende »L ysthuse« efterhaanden vilde forsvinde. D et kan kun glæde os at bem æ rke, at disse A n­ sku elser i alt Fald i nogen G rad deles af M agistrat og B orgerrepræ sentation, idet den første h ar fore- slaaet og den sidste vedtaget, at de private Baade- b ro er sen est fra 1. Ja n u a r 1923 skal væ re fjernede fra S øerne. M agistratens egne D ek o ratio n sg en stan ­ de h ar tilsyneladende en d nu ikke væ ret paa T ap etet; m en det kan m aaske k om m e; vi skal ikke blive træ tte af at henlede O pm æ rksom heden paa dem . Den direkte F oran ledn in g til F orslag ets F rem ­ kom st er det Fugleliv, som i L ø b et af ca. 30 A ar har udviklet sig paa S øerne. Det begyndte i den strenge V inter 1892— 93, da S un d et frøs til, im ens S t.Jø rg en s So, der m odtog v arm t V and fra V andvæ rket, var is­ fri. D ette blev bem æ rket af en F lok M aager, som slog sig ned der, og siden da er M aagerne bleven faste og

kæ rkom ne Gæ ster i K jøbenhavn, en ten V interen er stren g eller m ild. N avnlig S ortedam im ellem F re ­ den sb ro og Ø sterbrogade er et y n d et S tandkvarter for de vilde Fugle, idet S pildevandet fra E lektrici­ tetsvæ rket h o lder d en ne Del af S øen isfri. M en M aa- gernes E xem pel er bleven fulgt af en Del andre Svømm efugle, saa det D yreliv der n u udfolder sig p aa d en ne Del af S øen allerede er ganske broget. S vanerne h ø rte til i F orvejen, m en n u dom inerer foruden de forskellige M aagearter (S vartbag, sto r H avm aage, H æ ttem aage) G raaæ nderne V andfladen. V ed Siden a f dem er ikke faa E xem plarer af den sm ukke og sto re Spidsand, d esud en K rikænder, G ravæ nder og V an d hø ns. A t bevare og videre u d ­ vikle dette naturlige Fugleliv er det bedste M iddel til at give S øen Liv, og allerede i F jo r gjorde vi o pm æ rk som paa, at B etingelsen for at bevare det var at forbyde eller stæ rk t begræ nse B aadfæ rdselen. B orgerrepræ sentationen h ar n u v edtaget at forbyde Baadfart p aa S ortedam s nordøstlige B assin, at fjerne B aadebroerne ved baade P eb ling esø og S ortedam og at indrette en Fæ llesbro, hvis der m elder sig til­ stræ kkelig m ange private B aadeejere som P la d s­ lejere. Til en B egyndelse er dette saare godt, og det d an n er et G rundlag, paa hvilket der kan bygges vi­ dere. D et bliver sikkert nødvendigt, hvis m an rigtig vil b egunstige det frie Fuglelivs videre Udvikling, at sørge for talrige b evoksede R ugepladser; dér findes allerede nogle, dels p aa P æ le hvilende B ræddegulve, dels opfyldte H olm e; det er indlysende, at det n av n ­ lig er den sidste Art, m an b ø r læ gge V ind paa. Dels giver de F ug lene naturligere F orhold, dels vil de bevoksede m ed Rør, Pil og El ikke skæm m e Søen, m en give den n og et af det N aturpræ g, som de sten ­ satte Bredder jo unæ gtelig b erø v er den. D et staar os i alle Tilfælde klart, at B ystyret h ar indslaaet den rette V ej; B aadfartens B anlysning vil give S vøm m efuglene n æ sten ideelle Levevilkaar, og flere og flere A rter vil søge Tilflugt i Søen, ligesom det vel heller ikke er udelukket, at m an vilkaarlig kan forøge B estanden. M en heru d ov er b ø r M enneskers Indgreb undgaas. De b ø r u n d er in tet P aask ud og u n d er ingen F orm holdes Jag t; nødvendige R egule­ ring er sørg er N aturen for.

6