Forskønnelsen_1921

ET HJERTESUK

S k u l d e man tro det? Under Overskriften »Søernes Udseende« beklager Tidsskriftet »Architekten«, at Baadfarten paa Søerne efter- h aanden skal afskaffes, »og at de sm aa private Baadebroer, der kranser Bredderne skal n ed ­ lægges«. A n vendelsen af Ordet »kranser« i d en ­ ne Samm enhæng er fortræffelig, det, der k r a n ­ s e r noget, er altid forlenet m ed Poesi, og det er just den Poesi, der hviler over disse »provin­ sielle«, »kolonihaveagtige«, »banale« og »al­ m indelige« Broer med tilhørende Smaaskure, som »Architekten« her ønsker at læ gge et godt Ord ind for. D e er — siger »Architekten« »saa m enn esk elige og dejlig fri for F orsk ønn elsesb e­ stræbelser. Samm en m ed Kastanieallen danner de et B illede med en yndigK øbkestem ning.« (!!) Vi kan give »Architekten« Ret i alt, hvad den siger om de Realiteter, der knytter sig til Baa- debroerne; m en K ø b k e s t e m n i n g er det os um uligt at finde ved Søernes Bredder, der bl. a. slet ikke mere er B r e d d e r i dette Ords eg en t­ lige Betydning, og at Broerne er fri for Forskøn- n e ls e s b e s t r æ b e ls e r er en uholdbar Paa­ stand. — At disse Bestræbelser har faaet et saare ynk eligt Udfald, er en helt anden Sag. D en Stemning, som har hvilet over Søerne for tre M enneskealdre sid en , og som Købke har fastholdt i nogle henrivende Smaabilleder, er u igenkald elig gaaet tabt, den nytter det ikke at græde over, og endnu m indre nytter det at forsøge at bilde sig ind, at de »menneskelige«

Foranstaltninger, der siden er trufne, har det aller m indste til fæ lles m ed det, der fandtes i Købkes Tid. Man sam m en lign e hosstaaende Fotografi m ed Købkes B illede i K unstm u­ seet, og al T vivl om Sagen s rigtige Samm en ­ hæ ng vil forsvinde. M an behøver slet ikke »Ar- chitektens« m ange Ord for at karakterisere disse Skure, de er kort og godt grimme og slet ikke andet. D e m ispryder Søerne, og alene deres F jernelse vil gengive Søerne n o g e t af den Stemning, som uvæ gerlig er knyttet til den bre­ de Vandflade, og som forhøjes, naar Vandfla­ den k r a n s e s af Skove eller frodige Haver, og de naturligt skraanende Bredder er dækkede af en frodig og tilfæ ldig Plantevækst. At gen give Søerne denne deres oprindelige Natur (som n ogle har tænkt paa) er sikkert umuligt, m en at fjerne det M e n n e s k e v æ r k , der m ispryder dem , er en d e l v i s overkomm e­ lig Opgave, og at det, som »Architekten« ikke uden Ironi paapeger, er Borgerrepræsentatio­ nen, der »højtidelig« (?) har taget S tillin g til Sagen, forekommer os ret naturligt, da Søerne tilhører Staden K jøbenhavn, saa in gen uden Borgerrepræsentationen kan tage e f f e k t i v Stilling her. At Borgerrepræsentationens Stil­ lin g ikke behager »Architekten« er en Sag for sig, den har Lov til at finde Baadebroerne »yn­ dige«; men vi tror, at den store A lm enhed i dette T ilfæ lde vil give Stadens M yndigheder Ret.

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØBENHAVN

16