Forskønnelsen_1921

Hj. af Palægade og Bredgade — Hj. af N ygade og Gammeltorv — Studenterforeningen — Bispegaarden — Raadhuset Tegninger af A a g e J ø r g e n s e n .

lige, vil vi i Hovedtrækkene finde tre Frem- gangsm aader i B eh and lin gen af disse — en, der gaar ud paa helt at skjule Rørene, en an ­ den, der bestræber sig paa at cam ouflere dem , sam t en d elig en tredie, der er N edløbsrørene bekendt og søger at faa deres V irkning saa til­ talende som muligt. Bygninger med N edløbsrørene skjulte enten omm e paa Gaardfaçaden eller ved Indm uring er — ikke m indst i den nym od en s Arkitektur­ et ret hypp igt Fænom en. Vi behøver saaled es blot at næ vne i Flæng: Christiansborg, P alads­ hotellet, A ndelsbanken etc. H vad angaar B e­ stræbelserne for at gøre de udvend ige N e d ­ løbsrør saa lidt fremtrædende som m uligt, kan man dels anbringe dem i de Vinkler, der frem ­ kommer, hvor Façaden udviser Frem spring som Balkoner, Karnaper eller paa anden Maa- de formes i forskellige Planer, dels i sæ rlige dertil bestem te fordybede Render i Muren eller i Gabet m ellem to N abohu se. En anden Frem- gan gsm aade er den at anvende F orsvind in gs­ farver, idet m an ved B em aling af N ed lø b s­ rørene giver dem samm e Farve som den b a g ­ ved liggend e Mur. Saaledes vil et og samm e Nedløbsrør undertiden kunne skifte Farve ad­ sk illige Gange efterhaanden som det passerer over H usets Sokkel, højere Etager, Façade- skilte, Lister etc. Det betim elige i en saadan Maskering ligger bl. a. i d isse Nedløbsrørs lidet flatterende U d ­ seend e: det liv lø se Zink — et af de koldeste og dødeste Materialer, der eksisterer — der med T iden hvidner i Vejr og V ind for undertiden at blive repareret med Rørstykker af en anden Farve, er et temm eligt ked somm eligt Syn, naar det præsenteres i A lenvis m ed tyd elige Sam ­ m enføjningssteder op og ned ad en i Forvejen maaske ikke altfor livfuld Façade.

ger Perioden før N ed løbsrendernes end elige Sejr, er det det engelsk e h e a d o f w a t e r p i p e , der præger i al Fald den første Tid — fra ca. 1550—1750 — efter d isses Indførelse. D e prægtigste Eksempler findes paa H a d ­ don H all og paa St. Johns Kollegiet i Oxford og paa Knole Park, rigt varierende og saa godt som altid af enten stilhistorisk eller æstetisk Interesse. G ennem alle Stilepoker bevæger d isse sig: fra gotiske Former, gennem Tudortidens Roser og B lade indtil det 18. Aarhundredes store V a­ seformer. Og Stofbehandlingen varierer i O verens­ stemm else hermed. Snart er Fladerne smykket med M enneskem asker og Ornamenter, snart med Vaaben og Initialer, snart er de i gen n em ­ brudt, snart i ophøjet Arbejde, og undertiden farverigt bem alet og forgyldt. Da Støbejernet i Slutningen af det 18. Aar- hundrede kom i første Række paa B lyets Be­ kostning, fik disse V andbeholdere deres D eka­ dencetid, indtil man konstaterede, at Støbejer­ net har sin egen specielle Karakter vidt for­ sk ellig fra Blyet, og at det ikke lader sig gøre at applicere de gam le Former paa det n ye Materiale. Sam tidig har man dog i England til de se ­ neste Tider arbejdet videre i B ly og de sidste Frembringelser viser m eget smukke Eksem p­ ler bl- a- udført af B a n k a r t , saaled es en hel allegorisk Serie paa M anchester Domkirke. Sam tidig har man eksperimenteret med for­ sk ellige Former af »Svanehalsen«, den pro­ blem atiske Forbindelse m ellem Tagrenden og Nedløbsrøret, og ogsaa her fundet fortræffelige Løsninger. Betragter vi sluttelig de moderne N ed løb s­ rør og væ lger vore Eksempler blandt de hjem ­