Forskønnelsen_1921

lø sh e d , hvorm ed denne i R egelen foretages uden fjerneste H en sy n til F rem tidsudvikling eller Sam fundets Tarv. D et hændte saaled es, at en E jendom b lev udstykket til sidste Stump, m ed en s Vejarealerne vedb lev at tilhøre den op ­ rind elige Ejer, saa der ved hans D ød raadede den største U v ish ed m. H. t. hvem Vejenes V ed­ lig e h o ld else paahvilede. H en sy n et til den e n ­ kelte Grundejers økonom iske Fordel var her eneraadende og Resultatet var den brogede Uro, som nødvend igvis m aa opstaa, hvor Enkelt­ personer kan forfølge deres bestem te egoistiske Maal. T idligere kunde en enkelt Magthaver bestemm e, hvorledes en By skulde b y g g es *), frem tidig maatte Sam fundet gennem en B y­ p lan lov tage B estemm else i saa H en seen d e; m en Taleren pointerede dog skarpt, at med en saadan Lov er det ikke gjort, nok saa vigtigt er det, at Borgerne lærer at forstaa, at Sam fun­ dets Vel i denne Samm enhæ n g er en sb etyd en ­ de m ed den enk eltes Vel. Det attende Aarhun- dredes B yud vik lin g var præget af S t a b i l i t e t , det nittendes af F o r v ir r in g ; i det tyvende gjaldt det om at s t i l l e p a a P la d s . Professor A. R. C h r i s t e n s e n talte om Færd­ selsgader. En By har i R egelen et Trafikcen- trum, fra hvilket de vigtigste Færdselsgader ud- straaler, R inggaderne forbinder d isse H oved- færdselsaarer. Fæ rdselsgaderne maatte være brede, og da de derved blev kostbare, maatte der ikke an læ gges flere end nødvendigt, og d is­ se maatte an læ gges m ed H en sy n ta g en til alle m oderne Sam fæ rdselsm idler, især Sporvogn e­ ne, som i gam le B ydele maatte læ g ges udenom de alt for sm alle H ovedstrøg. H an anbefalede sæ rlig en Gadetype, hvor Træerne var p lan te­ de i to Rader m idt ad Gaden, saa de aldrig kunde komm e til at tage Lyset fra de lavere Etager, hvor Cyklesti var anbragt i M idten og Sporvogn slin iern e paa begge Sider af denne i et sæ rligt Sporareal, der kan være græsbesaaet, hvilket har ad sk illige baade æ stetiske og prak­ tiske Fordele. Fortove og alm ind elige Køreba­ ner placeres næ rm est Husrækkerne. — D et forekommer os, at Prof. Christensen her rører ved et Problem , h vis rette L øsn ing er af den m est vidtrækkende Betydning. D et er n em ­ lig ind lysen d e, at en af K øb enhavns H ov ed ­ fæ rd selslinier, Strandvejen, er belem ret m ed U lem per, som , i Fald m an i T ide havde haft F orstaaelse af U d vik lingen og dens Følger, kunde været undgaaede eller i hvert T ilfæ lde i høj Grad m ildnede. D e Fæ rdselslinier, som *) F rederik den S to re: Berlin og P ostd am . Chri­ stian IV : G liickstadt, N yboder. Frederik III: F re­ dericia. 26

det i nærmere og fjernere Fremtid bliver n ød ­ vendigt at an læ gge m od Vest, Sydvest og Syd, bør an læ gges m ed yderligere U d vik ling for Øje, og det bør i T ide p aases, at B eb yggelsen lan g s ad de Veje, som skal optage Færdselen, ikke, som T ilfæ ldet er ved Strandvejen, lægger det en d elige A n læ g H indringer i Vejen. — Stadsingeniør R y g n e r (Odense) talte omH av- nebaner, Jernbaner og andre Trafikm idler og paaviste de V anskelighed er af forskellig Art, som opstod, hvor en B y skulde have Sporfor­ b ind else m ellem H avn og Jernbane, V anske­ ligheder, der varierede efter B yens B eliggen hed ved jæ vn Kyst, i en Fjordbund, paa begge Sider af Flod eller Sund og paa et Næ s. D isse forskellige Forhold krævede stor F orud seen ­ h ed og rettidig Forhandling m ed Jernbaneau­ toriteterne. N iveauskæ ringer burde altid und- gaas, og T aleren var utilfreds m ed Statsbaner­ nes L øsn in g af Problemet. H an konkluderede i den in d ly sen d e rigtige B etragtning, at den m oderne Bys eg en tlige Indgang er Stations­ pladsen, som det derfor er af V igtighed at gøre saa tiltalende som muligt, lig esom de offent­ lig e og halvoffen tlige Bygninger, som m aa an ­ tages at h ave m est praktisk Interesse for de rejsende, saavidt m u ligt burde sam les om den. Ogsaa det n yeste T rafikm iddel, F lyvem ask i­ nen, maatte der ved n y e Byplaner tages H e n ­ syn til. Professor J. T. L u n d b y e talte om h y g iein i- ske Fordringer til m oderne B yan læ g og m ed ­ delte, hvorledes Romerne, hvor de tænkte paa at an læ gge en Lejr, slagtede Dyr, der havde levet paa Stedet, for af Indvoldene at slutte sig til Vandets Beskaffenhed. Lave, fugtige Steder er ikke egn ed e til B y­ anlæ g, og de gam le danske Landsbyer ligger alle højt, m edens der ved Anlæ get af Stations­ byer har maattet tages andre H en syn , saa K loa­ k eringen ofte bliver van sk elig. Lys og Luft maa der ogsaa sørges for, og en Gadebredde af 2 Gange H u shøjd en er under danske For­ hold det m est passend e, lig esom der bør være aabne Pladser og Parker. M ange m indre Par­ ker er at foretrække for faa større. K ileform e­ de ub ebygged e Arealer, hvis Spids er vendte ind m od B yens Centrum, var at anbefale. In ­ dustrielle Bygninger, der giver ilde Lugt (Gas­ værker), maa helst lig g e i den østlige Side af Byen, da V esten vinden er den h ypp igste V ind i Danmark. Ved H avn ean læ g m aa det tilstræ ­ bes, at B yens Beboere ikke afskæres fra Havet. Arkitekt I v a r B e n t s e n holdt et Foredrag om Beboelseskvarterer, i hvilket h an hæ vdede, at E n fam iliehu se i Rækkefølge var Idealet, idet de i Forhold til V illab eb yg gelse havde store

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER