Forskønnelsen_1921

U dvikling. — D et forekommer m ig dog, at de konkurrerende Planer om B eb yg gelsen afJern- baneterrainet har været offentlig udstillet, og jeg sy n es at erindre, at jeg fik Indtryk af, at det Projekt, der fik 1. Præmie, langt fra at v ille virke forskønnende, langt snarere vild e virke uh y g g elig t og skummelt, og led e Tanken h en paa om ikke et T ugthus saa i hvert Fald paa en Fabrik. — Efter m in M ening bør et saadant B ygningskom p leks svare n og en lu n d e ind i Om givelserne, hvilket absolut ikke kan sig es om det præm ierede Projekt — i hvert Fald ikke paa Papiret — og at det sikkert vild e være langt bedre paa sin Plads, om det kom til U dførelse i Udkanten af Byen, hvor en helt n y Bydel skulde p lan læ gges og b yg ges op i moderne Fabriksstil. — Jeg er kun Lægmand, m en ogsaa Borger af og født her i B yen og har tidligere i flere Aar boet ved Svin eryggen og glædet m ig over den en estaaende smukke og herlige Udsigt, m an havde lan g s St. Jørgenssø, og fra det Øjeblik, den første store B ygn in g ved Søens sydøstlige H jørne blev rejst og borttog noget af U d sigten fra m ine V induer ind over Byen, tænkte jeg m ed Rædsel paa det Øjeblik, da h ele det ø v rige Terrain b lev givet fri til privat B eb yg gel­ se. Jeg beroligede m ig im idlertid med, at en saadan V andalism e, som at v ille lukke for d en ne pragtfulde Udsigt, sikkert aldrig vild e b live taalt af B yens Borgere — og vi havde jo »Forskønnelsen«! Hvorfor har ikke en dygtigere og sagligere Pen end m in rejst Borgerskabet til Kamp mod dette Angreb paa B yen! H vorfor har ikke f. Éks. »Forskønnelsen« inviteret de paagæ ldende K omm issioner, der har med A fgørelsen af denne Sag at gøre, ud til en Spadseretur lan g s St. Jørgens Sø en af disse herlige Efterm iddage eller Aftener; de vild e da sikkert alle som en nægte at være m ed til denne Plans Realisation. — Eller hvorfor er der ikke sam let Underskrifter til Protest hos alle Beboerne lan g s St. Jørgens Sø, eller frem lagt Protestlister til Underskrift rundt omkring i B yen ? Jeg ved ikke, hvem der er Mester eller M e­ strene for det præm ierede Projekt, m en efter A fbildningerne i »Forskønnelsen« er jeg næ rm est tilbøjelig til at tro, at en Amerikaner eller Tysker har haft en F inger m ed i Spillet, i hvert Fald indfødt Københavner vægrer jeg m ig ved at tro, at han er. Som sagt, jeg er kun Lægmand, og véd derfor ikke, hvilken A n vendelse af det gi. Jern- baneterrain, der vil betale sig bedst, — for det er vel nok derom, at det h ele drejer sig. — M in Tanke har im idlertid stadig været den, at selv ­ om ikke h ele Terrainet kunde læ g ges ud til V illab ebyggelse, saa kunde der vel nok her i Byen findes 8 å 10 Rigmænd, der gerne vild e have og ogsaa kunde betale for en Grund langs Søen fra GI. Kongevej til G yld en lø v esg ad e.—

Og den F orb in d elsesgad e, som ovennæ vnte Autoritet gjorde gæ ldende skulde føres lan gs Søen, kan da lig esa a godt gaa lan g s en V illa have som lan g s en B ygn in g og kan ogsaa godt være hæ vet over V illagrund en s N iveau. — Samm e Autoritet næ vnte ogsaa — som form il­ dende? — at den paatænkte B ygn in g vild e spejle sig i Vandet! Der kan jo være delte M e­ ninger om at se et uskønt B illede fordoblet! V . V. SCHWANENFLUGEL. I »Forskønnelsen« Nr. 2 for 1920 har v i gjort Rede for Resultatet af den om B eb yg gelsen af det gi. Banegaardsterræn sen est afholdte K on­ kurrence, ved hvilk en saavel Magistraten som Borgerrepræsentationen sluttede sig til det af Professor ved Kunstakadem iet, Arkitekt E d ­ v a r d T h o m s e n udarbejdede Projekt, der for de vigtigste Afsnits Vedkomm ende var afbildet i nævnte N umm er af »Forskønnelsen«. D e g u - stib u s non e s t dispu tan dum lyder en gamm el T alem aad e, der vel i Praksis næ rm est m aa oversættes ved, at om Sm agen kan der a lt id disputeres. Vi forstaar i og for sig godt de F ølelser, hvorm ed en gamm el Københavner ser den ene Idyl efter den anden forsvinde for at give Plads for høje E tagehuse, m en kan man ret beset vente andet i en Storstad? Vi kan ikke gøre R egning paa at b eh old e de lave H u se m ed H averne foran. Vi kan ejheller gøre Regn in g paa at et i sig selv saa smukt Parti som Partiet ved St. Jørgen Sø skulde kunn e bevares ved, at der paa det til sin T id evakuerede Terræn, hvor den gam le Banegaard og Vandværks­ filtrene laa, opførtes Villaer. At kæmpe for Op- n aa else af sligt m idt i en Storbys Hjærte er nytteløst. Men hvad det gæ lder om — og derpaa har ogsaa vor F orenings Kraft været sat ind lig e siden vi i 1911 rejste Spørgsm aalet om Regu leringen af Frihedsstøttens Om givelser og det dermed i Forbindelse staaende Spørgsm aal om den frem tidige A n vend else af Banegaards- terræ n et— er a t d e r v e d d e t t e T e r r æ n s B e b y g g e l s e k o m m e r n o g e t sm u k t t i l E rs t a t n i n g fo r d e t, d e r m a a f o r s v i n d e , og at alle Kræfter sfettes i B evæ gelse for at skabe et Stykke By arkitektur, der er Udtryk for det bedste, vor Tid kan skabe. Der har været afholdt flere Konkurrencer om denne B eb yg gelse, inden m an sam lede sig om Professor T hom sen s Projekt. Kan hænde, at en n y Konkurrence nu eller senere vild e give et andet Re­ sultat, m en alting skal jo dog have en Ende, og ét er i hvert Fald givet, at den udvalgte Plan, der er Resultatet af m ange forudgaaende Planer, m ange Kampe, m ange Overvejelser og m egen Kritik, ejer M u ligh ed en for at give en kunstnerisk set fuldstøbt L øsning af et af de van sk eligste arkitektoniske Problemer i m ange Aar i vor Bys H istorie. d>

RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN TRYKT HO S N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØ B E NH AVN UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

28

-