Forskønnelsen_1921

D a n n elsen af et Proletariat i dette Ords ræd- selsfu ld este B etydning, og et af M idlerne h er­ til er at skaffe gode Boliger, Boliger i hvilke der kan dannes H jem , som man føler sig knyttet til af andet end N ød vend igh ed en af at have et Sted, hvor m an kan sove ud efter Sli- d eto g efter For­ nøjelserne. H avebysagen ,

sterforstad, bleven et rigtig banalt Kvarter, saa lidet m alerisk som vel muligt, og hvad det m onum entale angaar, beder vi blot enhver be­ tragte den højt b eb ygged e D el af H ellerup Strandvej. Hvor en K ommune udlæ gger et Areal til B ebyggelse, vild e det m aaske vise sig at have en h eld ig V irkning, om man lod dette h en lig g e som

som vi nogleG an- ge har slaaet til Lyd for, er en af Bestræbelserne i den Retning. Naar den ogsaa her hjemm e tages optilrationelL øs- ningm edUdeluk- kelse af den i sin dybeste Grund u sund e og um o ­ ralske Spekula­ tion i Grundens automatiske P r i s s t i g n i n g , som ikke er e n s­ betyd ende med V æ r d is t ig n in g ,

Fæ lled to eller tre Aar m ed fri Færd­ sel fra alle Sider. Der vild e da blive traadt Stier, som m ed u sv ig elig Sikkerhed vilde angive de for Ste­ det naturlige Fæ rdselslinier, gan ske som T il­ fældet er medEre- m itagesletten, og som det var paa Østerfælled. Ef­ ter disse Stier kunde H o v e d ­ p i a n e il læ gges;

Luftfotografi af E rim itag eslo ttet og næ rm este Om givelser.

er vi paa en af de Veje, som fører til M a a le t: at enhver Sam fundsborger har noget, han ø n ­ sker at bevare for sig selv og sin e nærmeste. Af dette Ønske opstaar Respekten for det, andre ønsker at bevare, og det modvirker den skjulte Lyst til Ø delæ ggelse, som af og til især i uro­ lig e Tider kommer frem af sit Skjul og viser Sam fundet sit rædselsfulde Fjæs.

at Sidegaderne derefter an lagd es m ed Passer og Lineal, vild e ikke foraarsage større Ulykker. Det bliver ikke Frem tidens Sag at an læ gge m onum entale Byer, m en at skaffe B e f o l k ­ n i n g e n — og her tænkes nærmest paa Arbej­ d erbefolkningen — sund e og for Sindet op­ m untrende B oligforhold. D et gæ lder om saa- vidt m uligt at hindre, i hvert Fald at h æ m m e I »F orskø n nelsen «s N r. 6 h ar m an gjort m ig den Æ re at aftrykke m it Indlæ g i B erlingske T idende an g aaen de o vennæ vn te Em ne, m en h ar ogsaa d er­ til føjet en Række B emæ rkninger, som giver L uft for en vis M isfornøjelse m ed m in F rem gangsm aade. Jeg foranlediges derved til yderligere at frem sæ tte en liden R edegørelse. N aar jeg ikke skrev p rivat til B estyrelsen om denne Sag, m en i et af vore stø rste D agblade, saa var det fordi jeg n eto p ikke vilde behandle S agen som blot et F oren in gsan ligg en d e, m en ø nskede at h en vend e m ig til videre K redse for at væ kke eller an spo re den offentlige M ening. D et h ar in g en lu nd e væ ret m in H ensigt, at »udstyre B estyrelsen m ed en M yndig­ hed, den ikke har«, m en B estyrelsens egen R ede­ gørelse i F o ren in gens eget T idsskrift lød i m ine Ø ren virkelig af B evidstheden om en vis A utoritet — »B estyrelsen h ar b eh an dlet S p ø rg sm a a le t.......... B estyrelsen h ar dog næ ret visse B etæ nkeligheder . . Sagen er dog G enstand for B estyrelsens O vervejel­

TRÆERNE PAA BØRSRAMPEN

ser« — og der siges in tet om , at B estyre’sen har forhandlet m ed det raadgivende Udvalg. T væ rtim od om tales i R edegørelsen en læ ngere Række Sager, h vo rib lan d t denne, i hvilke B estyrelsen har han dlet eller taget B eslutninger, og kun for en enkelt, m in ­ dre vigtig, af disse Sagers V edkomm ende bem æ rkes det, at det raadgivende U dvalg har væ ret spurgt. D eraf m aatte jeg logisk slutte, at det ikke har væ ret spu rg t i de andre Sager, sk ø n t m an skulde tro, at dette U dvalg var til neto p for at drøfte de m est b e­ tydningsfulde Spørgsm aal. D et indrøm m es mig, at B estyrelsen ikke har n o ­ gen B em yndigelse af den offentlige M ening, m en der tilføjes, at det h ar jeg jo h eller ikke. M eget rig­ tigt. D erfor er jeg ogsaa saa langt som muligt fra at ville pukke paa n o g et Slags A utoritet og vil kun virke for, hvad der syn es m ig det rette, ved efter E vne a t g i v e G r u n d e d e r f o r . Jeg har derim od ikke set, at B estyrelsen h ar m eddelt O ffentligheden eller ' blot F oren in gens M edlemm er n o g et om sine G runde.