Forskønnelsen_1921

det er vist a lligevel det der skal gøres. For det er som allerede sagt kun højst uegenligt, at at m an kan sige den er bevaret i den C lemm en ­ sen sk e Plan. Ja den ligger der, kan bruges som B olig for M usæ ets Direktører, m en det der giver den den s Charme, dens virkelige Skønhed, An b ringelsen for Enden af den store Plads, Sam spillet med Pladsen, det vil efter denne P lan for stedse være forbi. Og P ladsen vil ø d e­ læ gges, Kirken vil tabe sin Værdi, blot lig g e som en S taldb ygn ing i Baggaarden, og alt hvad der iøvrigt bliver bevaret, vil kun virke som Rester af noget der en g an g var, som tilfæ ldigt anbragte M u sæ um sgenstande. Og h ele denne Forrykning af Størrelsesforhold en e er dobbelt uh eld ig, fordi den føles straks man er komm et ind ad Portene. D e p eger begge lidt skraat m od vest, M usæ ets H oved- fagade, der i sig selv er m eget stor, vil derved virke endnu større. D en vil dom inere h ele B illedet, der vil overhovedet intet være tilbage af den V irkning man nu kender og holder af. H elt anderledes vil Forholdet være, hvis man lægger M u sæ um sb ygn ingen øst for H ov ed gaden. Synet ind ad Portene vil da være uforan­ dret, og selveM u sæ um sb ygn in gen s store M asse vil kun i ringe Grad gøre sig gæ ldende, fordi Portenes Retning trækket Øjet fra den. D en kan yderligere svækkes ved at gøre B ygn in g en svagt buet i Længderetningen, og ved at lade B ygn in g sm assern e stige m od den Side der vender im od F rihavnsbanen. Og en d elig vil B ygn in g en s A nbringelse her, hvad der for m ig staar som ald eles afgørende, rummæ ssigt blive en naturlig B asis for h ele Anlæget, vil gøre godt igen, hvad der er forsyndet ved Frihavns- baneanlæ get, vil igen paa naturlig M aade lukke Anlæget m od Øst. Og udfor B ygn in g en s M idtakse vil Pladsen udfolde sig akkurat som nu, kranset af lave Bygninger, med Kirken i B aggrunden, og den store M ølle øverst paa V o l­ den. M en m edens tidligere Pladsen kun ud foldede sig foran K omm andantboligen, saa vil

D et er, lig esom P lanen om at bevare Anlæget som m ilitært Anlæg, kun at stikke sig selv Blaar i Ø jnene. Ethvert M usæum vokser, en

Pdoqoni Qhrinwiwilr/x D ag bliver Kravene saa store, at de maa im ød ekomm es. Derfor er det bedre straks at tage disse Sam linger med, ihvertfald i Planen. Skulde Kravene fra de danske Sam linger saa en D ag blive saa store, at de maa im ød ekom mes, da har man den Udvej, at de øvrige Sam linger en efter en flyttes andetsteds hen. Det er en langt bedre Udvej end senere at skulle udvide. Enhver U d vid else vil jo n em lig kun være en yderligere F orringelse af Planen. Man forstaar derfor ogsaa L eo S w a n e s og C h a rles S ch o u s Standpunkt, at skal Musæet derind, saa maa man hellere rydde det hele, og skabe et nyt helh edspræ get Anlæg. Men det er jo netop B e v a r e l s e n af det m est m u lige af det gam le Anlæg, som har Sympatien. Grave, Volde og Porte vil man i alle T ilfæ lde bevare. Spørgsm aalet er derfor i V irkeligheden kun det ene, er der ingen M u ligh ed for en bedre Løsning af Planen om at flytte N ationalm usæ et ned i Kastellet end den C lemm ensenske. Jeg tror der er det, jeg taler naturligvis her slet ikke om den indre Udform ning af Rum m ene i B ygn ingen eller om dennes detaillerede Udførelse. Der kan Opgaven næppe være i bedre Hænder end dem den er i. Men jeg taler om den rent udvendige Rum fordeling af sam tlige B ygn ingsm asser indenfor Kastellet. Arkitekt R afn har allerede antydet, hvad der er at gøre. Det er K om m a n d a n tb o lig en og h ele det forkludrede Anlæg øst for H ovedgaden der skal fjærnes, det er her N ationalm usæ et skal bygges, ikke vest for H ovedgaden. Det kan syn es smerteligt at skulle ofre Kommandantboligen, og det vil maaske volde m ange Taarer og Overvejelser, inden man naar dertil, men 34