Forskønnelsen_1921

NATIONALMUSÆETS FLYTNING OG KASTELLETS BEVARELSE

D e r er ingen delte M eninger om, at de For­ hold, under hvilke N ationalm usæ et er installeret i Prinsens Palæ, er i enhver H e n se­ end e uforsvarlige. I hvor høj Grad dette er T il­ fældet, blev iøjnefaldende for s y v o g t r e d i v e Aar siden, da Christiansborg brændte; siden da er der talt og skrevet, skrevet og talt om, at M usæet burde flyttes; m en derved er det b le ­ vet. Im idlertid maa dette Spørgsmaal ikke ta­ ges af D agsordenen, før en forsvarlig Ordning er opnaaet; overfor den L igegyld igh ed , hvor­ m ed Sagen b eh andles paa bestemm end e Ste­ der, maa den offentlige M en ing sætte sit Ce- terum ce n se o : » N a t i o n a lm u s æ e t b ø r f l y t ­ t e s t i l e n b r a n d s ik k e r B y g n in g « . Under F inanslovsdebatten om talte U nder­ visn ingsm in isteren en n y Plan, som han lod til at interessere sig n o g e t for; ikke ret m eget — han om talte den kun for m ed det samm e at m eddele, at den fin an sielle Situation ikke til­ lod at tænke paa dens Realisation i denne Om­ gang. Da Planen efter dens O phavsm ands M e­ n in g er to M illioner Kroner billigere end den C l e m m e n s e n s k e Plan om Musæets H e n læ g ­ gelse til Kastellet, fik M inisteren m ed det sam ­ m e T inget og O ffentligheden gjort bekendt med, at interesserede den n ye Plan ham kun lidet, interesserede den ældre ham ald eles ikke. Vi vidste det i Forvejen. D e 37 Aar, som er gaaet siden Slotsbranden, og som ikke a lle­ samm en har været Krigs- og Kriseaar, de 37 Aar i hvilke der fra de bestemm end e M yn ­ digheders Side i n t e t s o m h e l s t er foretaget med H en sy n til en betryggende Ordning af vore M usæum sforhold, er V idnesbyrd nok om, at dette Spørgsm aal fra første Færd er set ud ­ fra den kortsynede »Sparsomheds« bekendte Synspunkt: »Har det varet saa længe, kan det vare D yrehavstiden med«, og naar U nd ervis­ n ingsm inisteren nu, da den offentlige M ening efterhaanden er bleven vaagen, saa uforbehol­ dent udtrykker sin platoniske G læde over et nyt Projekt, saa tager vi næppe fejl, naar vi for­ moder, at hans s a n d e G læde mere har sin Oprindelse fra, at dette n ye Projekt kan bringe Splittelse, saa at nogle Aars Aviskæ vl om, hvorvidt den ene eller den anden Plads bør foretrækkes, kan give Regeringen og B evil­ lingsm ynd igh ed ern e endnu nogen Respit. Vi har en F ølelse af, at hvis den P e t e r s e n - K o c h - s k e Plan, som her er Tale om, var den ældste F O R SK Ø N N E L SE N . XI. AARG. 1921. Nr 10.

Plan, og den C l e m m e n s e n s k e først var kom ­ m en nu, saa vilde M inisteren have været lige saa interesseret i den sidste, som han nu var i den første, thi den havde kunnet bruges paa samm e Maade. Om selve P lan en : at bygge et M usæum langs Gothersgade paa det gam le Excerserhus’Grund skal vi ikke sige meget, den er saa udførlig re­ fereret i D agsp ressen, der med en sjæ lden E nighed er gaaet im od den, at en nærmere Redegørelse for dens Enkeltheder vilde være ganske overflødig her. D en er udarbejdet af to sæ rdeles dygtige Mænd, og havde, hvis den var fremkommet for n og le Aar siden, fortjent en bedre Skæbne end den, U n d ervisn in g sm i­ nisteren har beredt den. B ygn ingen er — efter de G engivelser at dømm e, vi har s e t— stilfuld og harm onisk i al sin strænge Prunkløshed, og der er ingen Tvivl om, at den vilde klæde G o­ thersgade, saa hvis der s k u l d e b yg ges paa Excerserhusets og Brøndanstaltens Grunde, vilde vi m ed Begejstring læ gge vort lille Ord i Væ gtskaalen for d e n B ygning. M en vi er ganske vist af den A nskuelse, at der, naar de to B ygn inger falder for A ldersgrænsen, intet bør b yg ges paa deres Tomt, idet Rosenborg H ave tværtimod bør læ gges aaben til den Side, som den allerede ligger modK ronprinsessegade, m ed sam tidig Inddragelse under H aven af den nuvæ rende Excerserplads. Vi har altsaa først og fremmest det at in d ­ vende im od den n y lig publicerede Plan, at den, hvad end dens Ophavsmænd mener der­ om, griber forstyrrende ind i den højst p aa­ krævede F oryn gelse og U d vid else af Rosen­ borg H ave, som ogsaa F oreningen til H ov ed ­ stadens F orskønn else har arbejdet for, og som stedse ligger os m eget paa Hjerte. Dernæ st er Spørgsmaalet om Musæets F lytning nu traadt ind i en Fase, der aabner nogen Ud sigt til dets L øsn ing — ikke i nogen nær Fremtid, vi er med stadigt H enblik paa de forløbne 37 Aar alt andet end sangvin sk e — og enhver, selv nok saa vel gennem tænkt og tilrettelagt Plan, kan, som før antydet, kun virke forstyrrende paa denne Udsigt. Vi tror at turde hævde, at Tanken om at flytte Musæet ud i Kastellet efter­ haanden er gaaet saaled es ind i den offentlige Bevidsthed, at den er den eneste, som kan gennem føres, og det, der nu er at gøre, er gan ­ ske sim pelt at holde den saaled es indslaaede 37