Forskønnelsen_1921

MØDET OM KASTELLET

M ø d e t angaaende N atio nalm u sæ ets F lytning og K astellets B evaring h av de langtfra den H o v edstad en og d ens Befolkning, D ocen t P. JO H A N SE N , Ingeniør V ILH E LM M A R - STRAND og F olketin g sm and A. C, M EY ER h oldt fortrinlige F oredrag, allegaaend e ud paa a t b e v a r e K a s t e l l e t som det nu er m ed B ibeholdelse af dets F æ stn in g sk arak ter og af det arkitektonisk væ rdi­ fulde, som findes indenfor dets Volde. »K astellet er«, sagde D ocen t JO H A N SE N , »en fuldstæ ndig og i sig selv afsluttet Rest af Byens gam le B efæ stning. D et kan b evares uden at syn es am p u teret. Til det k ny tter sig M inder om F ortids B egivenheder, D uft af sv u n d n e Dage. H vad dette bety d er for os og for E ftertiden, b eh ø v er jeg ikke n æ rm ere at udvikle. Jeg kan n øjes m ed at anføre et F yn d ord af D igteren JO H A N N E S V. JE N S E N (i »K olum bus«): »K u n d en , i h vem F o rtid en er stu v et op, h ar F ragt ind i F rem tiden«. N aar vi taler om , at K astellet b ø r bevares, saa er vel n u de fleste enige om den Ting. M en det er m eget vigtigt at gøre sig klart, h v o r l e d e s det skal bevares. K astellet er ikke et tilfæ ldigt Jo rd sm o n om kring et tilfæ ldigt V andløb, det h ar faaet sin ganske b estem te F orm ud fra sin H ensigt som F o r­ svarsanlæ g. D et er et F æ s t n i n g s t e r r æ n , V o l d e og V o ld g r a v e . V oldene er b y g g e d e so m v a n ­ s k e l i g t b e s t i g e l i g e , m e d s t e j l e , g l a t t e , k la r e , r e g e l m æ s s i g e S k r a a f l a d e r , der stød er sam m en i s k a r p e V in k l e r , og uden om V oldene, s p æ r ­ r e n d e A d g a n g , V o l d g r a v e n e m e d d e t d y b e o g b l a n k e V a n d . D et hele h ar fra første Fæ rd som sit V æ sensm æ rke P ræ g et af at o m s l u t t e o g v æ r n e d e t , som ligger b ag V oldene. Til dette udpræ get p l a s t i s k e i den F orm , m an efter K astellets H en sigt h ar givet dets Jo rd sm o n , er i Tidens L øb kom m et m a l e r i s k e S kø n hedsvæ r­ dier ved B evoksningen. D et gæ lder da om af begge disse E lem enter at bevare det væ sentlige, det ene i O verensstem m else m ed det andet. [I vore P arker er dette desvæ rre in g en lu nd e paaagtet. V ore G art­ n ere h ar sikkert overm aade god F o rstan d p aa det, de plan ter i Jord en, m en for Jo rd sm o n n e ts p lasti­ ske V æ rdier syn es deres Øjne kun lidet opladte. I vore P arker er den gam le V oldform om trent helt u dslettet, og de Rester, som en d nu findes i Ø stre Anlæg, h ar m an dels tilsløret ved en ganske karak­ terløs og flov T ilplantning m ed de evindelige Bu­ ske, dels b en y ttet til A ffaldsplads]. Ved B evaringen af K astellet b ør da fø rst og frem m est V o l d e n i g e n h a v e s i n f a s t e o g k l a r e p l a s t i s k e F o r m . D et m aa beklages, at dette saa lidt h ar staaet klart for de hidtil over K astellet h er­ skende M yndigheder, at V olden tvæ rtim od er van- røgtet, saa den er ved at blive ganske form løs og tilgroet. D en m aleriske B evoksning h ø rer til nede om kring V oldgraven, n aar den holdes indenfor de rette G rænser. M en de høje gam le T ræ er oppe p aa V olden b ø r bevares, dels for deres egen S kønheds Skyld, dels fordi de ved deres H øjderetning u n d er­ streger og forstæ rker Indtrykket af det opadstigende og im p o neren d e ved V olden. N etop i Sam spil m ed det m aleriske, som af sig selv frem kom m er ved T ræ erne om kring G ravens blanke V and, vil V oldens plastiske F lader k un ne virke overm aade sm ukt. M en K a r a k t e r e n a f V o ld o g G r a v m a a p a a

in g e n M a a d e t i l s l ø r e s u n d e r d e n a l m i n d e ­ lig e P a r k b e h a n d l i n g , som vil true dem saa- s a rt de lægges ind u n d er en civil M yndighed, der ikke er sæ rlig kyndig i h istorisk K onservering. [Lad os haabe, at sligt ikke sker m ed den Del, Sm ede­ linien, som alt n u er h en lag t u n d er K om m u n en ]. D er m aa ik k e p l a n t e s B u s k e og ik k e l a v e B l o m s t e r b e d e , der m aa n ok væ re m ange Bænke, m en ikke i parkm æ ssige A rrangem enter, d er m aa ik k e a n b r i n g e s p æ n e s m a a T r a p p e r m ed fine, hvide Rækvæ rker p aa V oldskraaningerne og ik k e læ g g e s s i r l i g e B r o e r o v e r V o l d g r a v e n , som kan bryde F æ stn in g en s P ræ g af U tilgæ ngelighed og um uliggøre det at aflukke den om N atten. Kort sagt, der m aa ik k e f r e m b r i n g e s n o g e t a l m i n ­ d e l i g p a r k a g t i g t , e n d s i g e h a v e a g t i g t P r æ g , th i K a s t e l l e t e r ik k e n o g e n H a v e o g s k a l ik k e li g n e n o g e n H a v e . D et m aa ikke b eh an d ­ les p aa G artnerm aner. In d en fo r V oldene, om slu tted e af dem , ligger d e g a m le B y g n in g e r , ogsaa m ilitæ re i deres K arak­ ter, ogsaa m ed D uft af de historiske M inder, m e d H j e m s t e d s r e t , h v o r de ligger. D er er K ir k e n — og ovenfor d en ne d en sidste af vore gam le V oldm øller — der er den sm ukke K o m m a n d a n t b o l i g og m ellem disse S a m l i n g s - o g Ø v e l s e s p l a d s e n . De d an n er K astellets ene H ovedaxe, anselig og sm u k ved sin F orm aalstjen- lighed og ved de to n æ vn te Bygningers stilfulde F orm . S a a l e d e s s o m d e n n e P l a d s er, m a a d e n u b e t i n g e t b e v a r e s . — B r y d e r m a n d e n , s a a s l a a r m a n d e t c e n t r a l e T y n g d e p u n k t i A n l æ g g e t i t u o g d e t h e l e k o m m e r t i l a t v a k le . Og derm ed er D øren aab net for yderligere Om dann elser og F orkvaklinger i Tidens L øb. D en anden H ovedaxe gaar m ellem de to præ g­ tige gam le P o r t e , som sikkert ingen kunde tæ nke sig at ødelægge. D en betegnes ved de ejen dom m e­ lige K asernelæ nger, de saakaldte » S to k « ; og m idt i disse h ar vi atter K o m m a n d a n t b o l i g e n , som saaledes i sig optager og forener begge A nlæ ggets Axer. D er ligger allerede heri tilstræ kkelig N ø d- v e n d i g h e d f o r ik k e u n d e r n o g e n O m s t æ n ­ d i g h e d e r a t la d e d e n n e B y g n in g f o r s v i n d e . M an bør ikke saaledes tage H ul paa den organiske H elhed. Og det vil ogsaa væ re sin Sag helt at lade de gam le Stok forsvinde. D ersom U dviklingen fører det m ed sig, at Mili­ tæ ret forlader K astellet, og der skal gives dette en ny A nvendelse — thi helt at sløjfe det, som S p e ­ k ulan terne gerne vilde og forskellige Gange har lu ret paa, saa L angelinie kom til at ligge som et F o rto v uden om et n y t G amm elholm , det m aa dog vel efterhaanden an ses for ganske um uligt — da m aa der nøje vaages over, at d e t n y e k o m m e r i f u ld o g r e n S a m k la n g m e d d e t g a m l e s V æ ­ s e n s a r t o g s æ r e g n e S k ø n h e d . L ader det nye sig h arm o n isk om slu tte af K astellets Volde og sam ­ arbejde m ed dem af de gam le Bygninger, søm bør bevares, saaledes, at m an fo rn em m er det n yes for- staaen de A gtelse for det gam le, da vil Volde og P o rte ogsaa kun ne yde det nye et betydningsfuldt Væ rn. A t bevare K astellet p a a r e t t e M a a d e er et Slags M usæ um sopgave. M en farer det nye ikke frem m ed fint forstaa- ende Pietet, saa vil der frem komm e D isharm onier. Sligt er ikke b lo t pinligt og sørgeligt i Ø jeblikket, m en ogsaa farligt i F rem tiden. D isharm onier er 43

T ilslutning, som det b urde have haft i B etragtning af disse to S pørgsm aals frem ragende B etydning for