Forskønnelsen_1921

træ de som ad v ocatus diaboli m od C. F. H an sen. E r det gjort derm ed? A nalogier til den in teresselø se K lassicism e, som M oden n u kræ ver herhjemm e, u ndgaar m an aldrig. D en overfladiske T ilegnelse vil altid kun k un ne opfatte den udvendige F orm a f en M oderetning og det hele indskræ nke sig til en Stilafskrivning. K lint, der jo n u bygger Gotik, m ang­ ler b lo t at føre Bevis for, at Gotikken u d ø v et af de sam m e M ennesker vil væ re m indre Stilafskriv­ ning. D et væ sentligste og afgørende overser h an

sig gæ ldende. Om m ange af h ans D etailler kan m an m aaske strides. N aar m an er v aagn et af B edøvelsen efter h an s overvæ ldende O rdrigdom ser et og andet m aaske lidt h u lt ud og h an afslører sig som u d p ræ ­ get germ anistisk paavirket, følgende nøje i M uthesius F od spo r, til Tider endda temm elig ukritisk. L æ s f. Ex. K apitlet om »K onstruktionsarchitektur«. Som m ange A rchitekturteoretikere staar h an ogsaa stæ r­ kere, inden h an begynder at illustrere sine B etragt­ ninger. H er svigter, sæ rlig i en Del af h an s T ids­

W . KLINGENBERG & W . I s s e l : G olp a-V æ rket v ed Bitterfeld. K ølean læ get.

eller lader ude af B etragtning: at U dviklingen fra H øyen og H erho ld t gennem et S tudium af K lassi­ cism ens F asth ed og R egelbundethed er paa Veje til at føre os henim od en neu tral og upersonlig A rchi­ tektur, den eneste m ulige R amm e for N utid sm enn e­ skers Fæ rden, for Tidens A rbejde og den en este m u ­ lige Baggrund for den virkelige m o num en tale K unst, den, der, som h an selv siger, kun kan skabes af de faa. H verken G otikken eller H erho ld t eller »en stilfæ r­ dig G uldaldertids Kunst« redder os vist. F o r at tale m ed G regor P au lsso n :*»Følgen bliver, at vi, n aar nye T yper opstaar, som Fabriken, V are­ huset, nye M øbler, Biler og Jern b an er, staar h elt raadvilde og i de fleste Tilfælde falder tilbage paa en dekorativ A rchitektur, som hverken er ung eller gamm el, og frem for alt straks fra sin B egyndelse dødsdøm t. F ra først til sidst h ar Tidens nye tekniske Opgaver forandret A rchitekturens centrale Vilkaar, m en vi h ar intet gjort for at give disse V ilkaar de­ res nødvendige konsekvente Form . N aar m an in d ­ vender, at vi ikke kan klare os uden Tradition^

skriftartikler, de klare R etningslinier og Sm agen spil­ ler ind paa en ubehagelig Maade. Alt dette er im idlertid kun Detailler. I H ov edsa­ gen, h vo r h an arbejder for en U ndertrykkelse af In ­ dividualism en, for en objektiv K unst, en en h ed s­ præ get A rchitektur, en T ypisering og S tandardisering af F orm erne, staar h an stæ rk t og rigtigt og i F øling m ed sin Tid. H ele Tidens sociale og økonom iske F orskydning, de æ ndrede A rbejdsforhold og den ganske deprim erende K valitetsforringelse af A rbej­ det, som de sen este A ar udviser, kræ ver en ganske anden F orm givning, ganske andre A rbejdsm aader og O rganisation, hvis m an skal kun ne naa blot taa- lelige R esultater. Tidens Udvikling fører gennem de sociale S am m enslutninger paa alle Om raader hen - im od K ollektivism en, m od E nh ed sm aalet »den store anonym e K unst, h vo r K unstnerne ikke indtager den nuvæ rende fornedrende Rolle: at væ re N arre foT P ublikum s L yst til A dspredelse«. P. V. J. K lint h ar i disse Dage fæ ldet sin L anse mod hele den nutidige danske A rchitektur ved at op- 2