Forskønnelsen_1921

— »Vi har væ ldige Opgaver at brydes m ed, vi har H use stø rre end R enaissancens Slotte, vi h ar F a­ brikker, offentlige Bygninger af ny Art, vi h ar helt nye B yggem aterialer. Jern ets E lasticitet, B etonens sp æ n stig e 'K ra ft og E vn e til at føje sig efter vor djæ rveste Villie giver Bygningen et h elt n y t Skelet Vi h ar nye V ilkaar og nye M uligheder der skulde bevise, at vi stræ b te m od en A rchitektur, der b eto ­ nede F un k tio n en , i S tedet for — ved at lade P ræ ­ m isserne k om m e i gal O rden — at gaa ud fra et

fordi der altid findes visse E lem enter, som gaar igen, kan m an jo svare at ju st dette R æ sonnem ent er falsk. D er er sk et en afgørende B rydning g en nem v o r tek ­ niske K ultur. De dekorative E lem enter f. Ex., som er indgaaet i A rchitekturen lige fra R enaissancen, h ar ikke m ere nogen E x isten sb erettig else, vi m aa k om m e til F orstaaelse af, at den dekorative F orm ikke er n og et paaklistret, n o g et uvæ sen tligt, blot til L y s t m en b ø r væ re det k onsekvente U dtryk for P rincipet. N u deles jo i A lm indelighed A rbejdet paa

PETER B e h r e n s : A llgem eine E lektricitäts G esellschafts Fabrik i Berlin. T urbinehallen. en m o num en tal Bygning im ellem A rchitekten og Ingeniøren. In g en iø ren udfører K onstruktionen, det indre og væ sentlige, A rchitekten Skallen, det ydre og dekorative. A rchitekten er bleven den overflø­ dige af de to. Og h an falder derfor b ort i alle de Tilfælde, h v o r m an ikke m ener at have Raad til at anvende ham . Vi kan ab so lu t ikke kræve at vore privatøkonom iske F oretag en der i andre end U n d ta­ gelsestilfæ lde skal tæ n ke paa andet end N ytten. Men alle vi andre og først og frem m est de P ro du cerend e h ar P ligt til at gaa til B jerget, n aar Bjerget ikke k om m er til dem . Med andre Ord, de to F aktorer Ingeniøren og A rchitekten m aa sam les til e n : In ­ gen iø ren , som ikke blot p ro du cerer ud fra N ytten og F orm aalstjenligheden, m en ogsaa udfra en sk a ­ Stilpræg og siden gøre det m oderne og tidssvarende. I Bund og G rund hen ter den nuvæ rende A rchitektur sit F orm m ateriale fra en K unst af sam m e A rt som den, den vil bekæm pe. P eter B ehrens siger: Die K unst soll nicht m ehr als P riv atsach e aufgefasst w erden, der m an sich nach Belieben bedient. W ir w ollen keine Ä sthetik, die in rom an tisch er T räum erei ihre Regeln selbst sucht, son dern die in der vollen G esetzlichkeit des rausch en d en L eb en s steht. A ber w ir w ollen auch keine Technik, die ihren W eg für sich geht, so n ­ dern die für das K unstw ollen der Zeit offenen Sinn hat«.

»Kunsten g aarsine eg neV ejesom U dtryk for Kunst- villiens gradvise U dvikling uden at give efter for for­ m elle Paavirkninger. F orm en gør ikke K unstvæ rket u den at hele Tilblivelsen staar bag de færdige F o r­ m er. Tilblivelsen giver K unstvæ rket dets Præ g af ægte eller uæ gte, sto rt eller lille, djæ rvt eller fejgt, den er A anden i K unstvæ rket. D en er hos den in ­ dividualistiske S kulptur og h os M aleriet det sublim e

bende Form villie, som k o n stru erer »sm ukt«*). »Le rationel qui n ’est pas beau, n ’est pas le ra­ tionel com plet«. *) G regor P au lsso n : A n arki eller tidsstil. S ven­ ska Slöjdfören:s tidskrift, 1915, S. 1.