ChristianWinther_II

— 1 9 5 — Tidsalder, en smuk Undtagelse, som man maatte ønske kunde blive til en Hovedregel. Hvoraf veed jeg det? Bærer jeg ikke dagligen og betragter timeligen, om ikke minutligen, en Elev af hendes ædle Hjærte? Har ikke det Uhr, som jeg — uværdig — nu bærer i min højre Vestelomme, hele Dage igjennem hvilet ved hen­ des Hjærte og der lært tilgavns dette regelmæssige, sindige, uforanderlige Dikkedik? Hils hende fra mig, og siig hende alt det Smukke, som jeg gjærne vilde, men ikke værdigen kan føre i Pennen“ x). „Du er en lyk­ kelig Mand, der har en saa from, flink og velsignet lille Husengel. Hils hende fra mig saa hjærteligt, som der kan og tør hilses“ 2). Til hende selv skriver han i en senere Tid: „Naar jeg siger Dem, kjære Frue, at De er en blandt de unge Koner, for hvem jeg har den mest ubetingede Agtelse og Respekt, og, naar jeg for­ sikrer Dem, at jeg holder af Dem, som om De kunde være min Søster, saa gjør jeg dette, ikke fordi jeg troer derved at sige Dem noget Behageligt, men ene og alene for at give Sandheden Magt, og for min egen Skyld. Thi jeg vilde dog nok, at De, som kjender mig og har seet mig i saa megen Svaghed og Fejl- fuldhed, ogsaa skulde mindes om, at jeg ogsaa forstaaer at sætte ret Pris paa Hvad der er ædelt og godt. — De har vist tidt og ofte hørt mig er­ klære, at Kvindekjønnet, ifølge min Erfaring og An­ skuelse, var den bedre, renere Del af Menneskeheden; og, om end min Mening ikke kan have stor Vægt, saa maa jeg dog gjentage den her som Noget, der er min fulde Overbeviisning. Naar jeg nu har ytret Sligt x) „Breve fra og til C. W .“, S. 36. 2) Smsteds S. 39. • 13 *