ChristianWinther_II

196

—

—

eller Lignende, saa har jeg, blandt andre Dannekvinder, ogsaa havt Dem for øje. De har altid været klog, taalmodig og from, men især i . . . Smertens Dage har De, saa vidt jeg har kunnet iagttage Dem, i Sand­ hed overgaaet Dem selv i Sindighed, Taalmod og Re­ signation, kort: i alle disse Dyder, hvortil der hører Opofrelse og Udholdenhed. Frygt ikke, kjære Frue! Sligt kan visselig aldrig mangle sin Løn, saa sandt del­ er en retfærdig Gud til, der seer og vejer, og i lysere Dage vil De, maaske endog med Taknemmelighed, mindes disse Prøvens Timer, som De saa kraftigt har bestaaet“ 1). Man vil se, han regner hende blandt sine Kjæreste. Og han havde god Grund dertil; thi hun og hendes Mand gjorde deres Hus til hans Hjem. Han havde Lov til der at te sig, som han fandt for godt, tale eller tie, sætte sig alene eller blandt de Andre — ganske som han havde Lyst til. Og han var der meget variabel i sin Omgængelse; han kunde være interessant og elskværdig, men var ofte sort og tavs; til Fru Petersen betegnede han altid sig selv som „den tamme Bjørn“. Naar han vilde, kunde han komme der og spise sine Maaltider, og disse vare altid gode, da Huset havde et særdeles velhavende P ræg2). Vilde han der træffe en interessant Kres, kunde han ogsaa det. Der kom Marstrand, Constantin Hansen, Kebke, G. F Hetsch, de nylig omtalte musikalske Brødre Weis, Georg og Andreas Buntzen , Musikerne H. S. Paulli og Koncertmester Frølich o. s. v. Musikaftenerne hos Petersens vare berømte; til Brug ved en af disse udsatte x) „Breve fra og til C. W., S. 62 —63. 2) Se Digtet til Fru P. „Efterladte Digte“, S. 15.